Mette Kjær Ostersen er ny centerdirektør i Andelskassen Sundhed
1.5.2026 08:10:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Når Andelskassen 1. maj åbner det landsdækkende rådgivningscenter Andelskassen Sundhed bliver det med Mette Kjær Ostersen som centerdirektør. Med mere end 20 års erfaring fra rådgivning af sundhedsvirksomheder og kunder med komplekse formuer skal Mette stå i spidsen for bankens specialiserede satsning mod den private sundhedssektor.

Med etableringen af Andelskassen Sundhed samler Andelskassen sin rådgivning til ejerledere i den private sundhedssektor i et landsdækkende rådgivningscenter. Som centerdirektør får Mette Kjær Ostersen ansvaret for at lede indsatsen og sikre, at kunderne møder en rådgivning med dybt branchekendskab og fokus på samspillet mellem virksomhed, familie og formue i tråd med bankens strategi frem mod 2030.
Strategisk rådgivning og stort branchekendskab
Mette har arbejdet med kunder inden for sundhedsbranchen og kunder med komplekse formuer i 23 år i Vestjysk Bank inden skiftet til Andelskassen. Hun ser sundhedssektoren som en branche med stort fremtidsperspektiv og et særligt behov for rådgivning, der rækker ud over klassiske bankprodukter, og i højere grad tager udgangspunkt i kundernes drivkraft og langsigtede mål.
”Mange sundhedsfaglige er drevet af at hjælpe andre, og når de bliver selvstændige, kan det være udfordrende at få forretningen med. Her kan mine kolleger og jeg gøre en reel forskel, fordi vi kender branchen og bringer vores brede erfaring og store netværk i spil. Vi hjælper ikke kun med finansiering. Vi stiller de rigtige spørgsmål, taler ind i kundens strategi og sætter os ind, hvad der driver kunden,” fortæller Mette.
Tillid og nærvær
For Mette er en stærk relation forudsætningen for et godt samarbejde med kunderne, og hun har et markant fokus på helhedsorienteret rådgivning og strategisk sparring, der tager afsæt i både mennesket og virksomheden. Noget, der også har været afgørende for hendes valg af Andelskassen.
”En god relation for mig er bygget op om tillid, god kommunikation og et ligeværdigt forhold. Det er vigtigt for mig, at kunderne oplever, at vi er meget mere end en bank. De skal kunne mærke, at vi vil dem det godt. At vi kender dem og deres virksomhed. Det er også derfor, Andelskassen føles lidt som at komme hjem. Her er relationer ikke bare noget, man taler om – det er noget, man arbejder efter i hverdagen. Kunderne skal vide, at de kan ringe både, når det går godt, og når tingene spidser til, og så er vi der for dem,” udtaler Mette.
Som leder er Mette optaget af at samle det rigtige hold og skabe et miljø, hvor medarbejderne trives og kommer tæt på kunderne.
”Det, der driver mig som leder, er at få både teamet og de enkelte medarbejdere til at blomstre. Jeg er selv typen, der gerne går en ekstra mil for, at tingene lykkes, og jeg forventer det samme engagement fra teamet – både i relationerne til kunderne og til hinanden,” siger Mette.
Med på holdet i Andelskassen Sundhed har hun erhvervschef Anita Gohr Andersen, erhvervskundechef Jane Moesgaard Kristoffersen, kundemedarbejder – Erhverv Lars Flansmose og erhvervsrådgiver Kirsten Nørmark.
Andelskassen Sundhed får midlertidig adresse sammen med Andelskassen i Ikast og flytter senere ind i Innovatorium i Herning.
Mette bor i Skjern med sin mand. De har sammen en søn på 24 år og en datter på 22 år. Fritiden bruger Mette sammen med familie og venner, nyder sommerhuset ved Vesterhavet og dyrker fitness og spiller golf. Samtidig er hun optaget af frivilligt arbejde, hvor hun senest er blevet bestyrelsesmedlem i Skjern Udviklingsforum.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 23 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Anni går på pension efter et langt arbejdsliv med kunderne i centrum21.10.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter knap 50 år i bankverdenen, heraf de seneste 12 år i Andelskassen, går Anni Søndergaard på pension ved udgangen af november. Gennem årene har især den tætte relation til kunderne og glæden ved at finde de rigtige løsninger været drivkraften.
Efter næsten 46 år i Andelskassen går Frede på pension30.9.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. januar 1981 begyndte Frede Nielsen i Andelskassen. Efter mere end 45 år i den vestjyske bankverden går han nu på pension og siger farvel til kunder og kolleger i Andelskassen i Skjern ved en afskedsreception fredag den 9. oktober.
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

