Nye repræsentanter valgt til Verdo’s repræsentantskab for de næste fire år
30.4.2026 16:56:46 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Resultatet af Verdo’s repræsentantskabsvalg er nu offentliggjort, og i alt 84 repræsentanter er valgt til at være med til at sætte retningen for selskabet de kommende fire år.

Valget har været præget af et stort engagement blandt andelshaverne, hvor i alt 123 kandidater stillede op til 84 pladser, hvilket sikrede kampvalg.
I Herning konkurrerede 44 kandidater om 28 lokale pladser.
”Vi er meget glade for det store engagement, vi har oplevet i forbindelse med valget. Det er både positivt og vigtigt, at så mange – herunder også mange nye kandidater – har valgt at stille op. Jeg vil gerne ønske stort tillykke til alle de valgte kandidater. Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde i repræsentantskabet de næste fire år, hvor vi sammen skal være med til at sætte retningen for Verdo,” siger bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde.
Stærk lokal interesse i Herning
Næstformand Finn Andersen, der er bosat i Herning, glæder sig også over den lokale opbakning:
”Det er meget positivt at se, at så mange i Herning har valgt at engagere sig og stille op. Det viser, at der er en stor interesse for at få indflydelse på den lokale udvikling,” siger han.
Ikke alle målsætninger nået
Selv om interessen for at stille op har været høj, og både formand og næstformand generelt ser valget som en stor succes, er ikke alle målsætninger blevet indfriet.
”Vi er lykkedes med at skabe kampvalg, hvilket var en vigtig målsætning. Til gengæld må vi konstatere, at vi ikke nåede i mål med især ønsket om en højere andel af kvinder. Det er noget, vi skal arbejde videre med frem mod næste valg,” siger Torben Høeg Bonde.
Ud af de i alt 84 valgte kandidater er 20 kvinder, svarende til 23,5 %, hvilket er på niveau med antallet i det nuværende repræsentantskab. Det er dog under målsætningen om en andel af kvinder på minimum 30 % frem mod 2030, hvor der næste gang afholdes repræsentantskabsvalg i Verdo.
Også valgdeltagelsen lå under det ønskede niveau med en stemmeprocent på 6,7 % i Herning, hvor målsætningen lød på 10 %. Det må ifølge næstformanden kunne gøres bedre næste gang.
”Vi vil gerne have et repræsentantskab, der i endnu højere grad afspejler vores kunders sammensætning. Det gælder også i forhold til kønsbalance, og det vil vi have fokus på fremadrettet,” supplerer Finn Andersen.
Listen over alle de valgte kandidater i Herning kan ses på www.verdo.com/dk/koncern/repraesentantskabet/kandidater/
Fakta – udsendte valgkort i Herning:
E-Boks: 28.811 stk.
Mail: .622 stk.
SMS: 921 stk.
Fysisk: 4.651 stk.
Kontakter
Tine Martlev PallesenChef for koncernkommunikation og ESGVerdo Holding A/S
Tlf:41748917tipa@verdo.comBilleder
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Verdo sælger hovedparten af aktiviteterne i Verdo Energy Systems til Linka Koncernen – 50 medarbejdere får ny fremtid i Aalborg20.10.2026 11:23:53 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen Verdo har indgået aftale om at sælge hovedparten af aktiviteterne i Verdo Energy Systems A/S til Linka Service A/S, der er en del af Linka Koncernen. 50 medarbejdere og aktiviteterne på lokationen i Aalborg følger med i handlen, der har virkning fra den 19. oktober 2026. Dermed bliver Verdo’s forretningsområde inden for service, automation, industri og mindre energianlæg videreført af en ejer, som har både indgående erfaring og kompetencer inden for de teknologiske løsninger, produkter og markeder, som Verdo Energy Systems opererer indenfor.
Tag hele familien med til indvielse af Vilstrup Skov10.9.2026 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 20. september inviterer Verdo, Naturstyrelsen og Randers Kommune til officiel indvielse af den nye Vilstrup Skov syd for Randers. Her kan hele familien plante skovens første træer, få et sjældent kig indenfor på Vilstrup Vandværk og opleve biolog og dyreekspert Anders Kofoed. Det hele er gratis – og der er pølser og sodavand til alle.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo godkender plan for rent drikkevand og forsyningssikkerhed6.7.2026 09:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Vandforsyningen i Randers står overfor en massiv opgradering, der skal sikre rent vand til randrusianerne de næste 100 år frem. Nye vandværker og kildepladser er på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

