Coop Danmark A/S

Coop indfrier 2025 klimamål med en CO2-reduktion på 79,2% og øger ambitionen med et netto nul klimamål i 2050

1.5.2026 06:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del

Coop har nået sit mål om at reducere CO2-udledningen fra egen drift med minimum 75 procent i 2025, helt præcis med 79,2 procent målt fra 2018. Det er omtrent 58.000 ton CO2. Resultatet kommer efter en årelang indsats for at sænke energiforbruget på Coops lagre, kontorer og i butikkerne. I den tid har Coop investeret mere end 150 millioner kr. i energioptimerende tiltag.

Trine Rubæk Olsen, ESG- og bæredygtighschef i Coop
Trine Rubæk Olsen, ESG- og bæredygtighschef i Coop Coop Danmark

Coop har netop lanceret sin årsrapport for 2025, der viser markant fremgang i forretningen. Og det er ikke kun i de økonomiske tal, at der er gode nyheder at finde. Årsrapporten viser også, at Coop ved udgangen af 2025 havde reduceret CO2-udledningen i egen drift med 79,2 procent, målt fra 2018. Coop har dermed nået klimamålsætningen fra 2018 om at reducere CO2-udledningen med minimum 75 procent i egen drift i 2025. Det er omtrent 58.000 ton CO2.

De store reduktioner i CO2-udledningen kommer efter en fokuseret indsats på energieffektivitet siden 2018, hvor Coop vedtog sit første energiprogram. Siden da har Coop investeret i omegnen af 150 millioner kr. i energioptimerende tiltag på Coops lagre, kontorer og i butikkerne. Det er fx solceller, varmepumper og LED-belysning. Et andet energitiltag er udnyttelse af overskudsvarmen fra køleproduktionen til generel opvarmning. Dermed reduceres butikkernes behov for fjernvarme fra forsyningsvirksomheder med op til 80 procent. Coop har desuden Danmarks største energiledelsessystem, som bruges til overvågning og optimering af energiforbruget. Det har betydet, at Coops samlede energiforbrug er reduceret med 30,5 procent siden 2018.

Trine Rubæk Olsen, ESG- & bæredygtighedschef i Coop, siger:

”Coop har et samfundsansvar, når det kommer til at sænke klimabelastningen. Derfor har vi i snart 10 år fulgt en ambitiøs og langsigtet plan for at reducere vores CO2-udledning fra egen drift. Det har hele tiden været en klar prioritering ledelsesmæssigt, og vi har investeret mange penge i energibesparende tiltag. Og det har bestemt ikke været en lille opgave. Derfor er det også fantastisk, at vi rent faktisk er kommet i mål efter en flot indsats fra hele driftsorganisationen, ikke mindst vores dygtige energiteam.”

Resultatet skal ifølge Trine Rubæk Olsen også ses i lyset af den generelle omstilling i energinettet i Danmark, hvor andelen af strøm fra vedvarende energikilder som sol og vind er øget gennem de seneste år. Der har Coop bidraget til udviklingen via installation af solceller på butikker og lagre. Coop producerede i omegnen af 4.500 MWh vedvarende energi i 2025.

Coop løfter baren og sætter netto nul mål i 2050

Coop har i løbet af 2025 arbejdet på en opdatering af klimamålsætningerne, både for egen drift, men også for hele værdikæden. Opdateringen sikrer, at Coops målsætninger fortsat er ambitiøse og er i tråd med den seneste klimavidenskab. Målsætningerne er ligesom tidligere blevet gennemgået og valideret af SBTI. SBTI er et globalt partnerskab, der hjælper virksomheder og finansielle institutioner med at sætte klimamål i tråd med den nyeste klimavidenskab og Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C.

Coop fastholder 2030-målsætningen for egen drift, styrker klimamål fra værdikæden og sætter en netto nul målsætning i 2050.

Coops opdaterede klimamålsætninger

  • Egen drift (Scope 1 & 2): reduktion på 91% i 2030 fortsat med baseline fra 2018
    • Resultat i 2025: -79,2% vs. 2018

  • Værdikæden (Scope 3): reduktion på 37,5%* i 2035 målt mod 2024
    • Resultat i 2025: -9,6% vs. 2024

  • Netto nul (Net Zero) i 2050 for hele værdikæden inkl egen drift (Scope 1, 2 & 3)

Det kontinuerlige arbejde med løbende energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi i egen drift fortsætter dermed, og Coop har allerede planlagt en række solcelleprojekter, et større projekt med udnyttelse af overskudsvarme samt udskiftning af lyskilder i butikker.

Klimaaftrykket fra værdikæden kommer fra dyrkningen og produktionen af de varer Coop sælger. Den varegruppe med det absolut højeste klimaaftryk er oksekød. Klimamålsætningen om en reduktion på 37,5 procent i værdikæden (scope 3) er meget ambitiøst og kræver, at vi i fællesskab med leverandører og forbrugere får skabt en vedvarende ændring i danskernes kostvaner.

*Målsætningen er eksklusive emissioner fra brug af solgt brændstof

Kontakter

Billeder

Trine Rubæk Olsen, ESG- og bæredygtighschef i Coop
Trine Rubæk Olsen, ESG- og bæredygtighschef i Coop
Coop Danmark
Download

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

365discount sætter priserne ned på flere varer12.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

En uge efter at 365discount kom med markante prisfald på omkring 100 af de mest populære varer, kommer i dag yderligere en ny række prisfald i kæden. Omkring 50 varer mere er fra i dag sat ned til ny fast lav pris. Det sker for at kæden kan fastholde sin position, hvor kunderne kan være trygge om, at de altid får meget konkurrencedygtige priser – ikke bare på tilbudsvarerne, men på de normale priser. De nye faste lave priser kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det gør 365discount op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mejerivarer. I sidste uge kom andet trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, brød, pasta og bleer. Og i dag kommer det tredje trin med prisfald på bl.a. mel, sukker og pålæg. ”Den seneste uge har vi oplevet stor vækst i salget af de varer, vi satte ned, så vi må konkludere

365discount klar med markant prisfald på de mest populære varer4.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Det bliver billigere at købe dagligvarer i 365discount fra i morgen, tirsdag den 5. maj. Cirka 100 af de mest populære varer bliver sat ned med op til 47 procent. Det sker i en ny pris-satsning hvor varerne får en ny fast lav pris i 365discount. Der er altså ikke tale om varer, som sættes ned i en kort, afgrænset periode. Tiltaget kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det vil 365discount gøre op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mange andre mejerivarer. Nu kommer næste trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, pålæg, brød, pasta og bleer. ”Vores kunder skal være sikre på, at de hver dag kan få de varer de bruger mest til de mest konkurrencedygtige priser i 365discount” siger kædedirektør Michael Tilsted. ”Vi har det seneste år vundet en række pris-test som de billigste på markedet. Den p

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye