Netcompany overtager fuldt ejerskab af Smarter Airports
1.5.2026 09:45:00 CEST | Netcompany | Pressemeddelelse
Netcompany køber nu Københavns Lufthavnes halvdel af Smarter Airports og overtager dermed fuldt ejerskab af selskabet. Smarter Airports står bag platformen AIRHART, som er den digitale rygrad i nogle af Europas største lufthavne.

Smarter Airports blev etableret i 2020 som et joint venture mellem Netcompany og Københavns Lufthavne med en ambition om at udvikle en moderne og innovativ og AI-drevet kerneplatform. Det blev til AIRHART, der skulle gøre Københavns Lufthavn til en af verdens førende digitale lufthavne. AIRHART samler og omsætter data på tværs af systemer til en intelligent AI-baseret beslutningsstøtte, der strømliner arbejdsgange og sikrer en mere effektiv, sikker og smidig lufthavnsdrift. Samtidig er løsningen skabt til at kunne skaleres globalt.
Med AIRHART som kerneplatform er Københavns Lufthavn i dag en af verdens bedst digitaliserede lufthavne. Platformen har forbedret kapacitetsudnyttelsen markant og skabt målbare besparelser og effektiviseringer i lufthavnsdriften. Succesen hos Københavns Lufthavn har tiltrukket nogle af Europas største lufthavne, herunder München Lufthavn og Heathrow Lufthavn, der har valgt AIRHART, som deres kerneplatform til lufthavnsdriften.
Med en gennemprøvet platform og en voksende international efterspørgsel går Smarter Airports nu ind i ny fase. Netcompany samler ejerskabet for at styrke den kommercielle skalering, mens Københavns Lufthavne får større frihed til at fokusere på kerneforretningen.
"Københavns Lufthavne har været afgørende for succesen med Smarter Airports og udviklingen af AIRHART, og jeg er glad for, at vi fortsætter det tætte samarbejde i en ny form. Aftalerne med München og Heathrow har accelereret den internationale efterspørgsel efter AIRHART, og Netcompany-ejerskabet skal sikre et målrettet fokus på den kommercielle skalering af Smarter Airports som endnu en vækstmotor for Netcompanys globale vækst," siger André Rogaczewski, CEO og co-founder, Netcompany.
"Vi er stolte af de resultater, vi har skabt sammen med Netcompany. Smarter Airports er nu klar til en kommerciel skalering, og det kræver et dedikeret fokus, som vi med stolthed og ro i maven overlader til Netcompany. Samtidig fortsætter vi samarbejdet om AIRHART og får mere rum til at fokusere på vores kerneopgaver," siger Christian Poulsen, CEO, Københavns Lufthavne.
Det tætte samarbejde mellem Netcompany og Københavns Lufthavne fortsætter efter ejerskiftet. Københavns Lufthavne forbliver en central partner for udviklingen og forbedringen af AIRHART-platformen, som fortsat vil være en central del af lufthavnsdriften.
Kontakter
Majd KarmaniPresserådgiverNetcompany
Tlf:2075 3749mbkk@netcompany.comOm Smarter Airports
Smarter Airports startede som et joint venture mellem Netcompany og Københavns Lufthavne og står primært bag platformen AIRHART, der digitaliserer og optimerer driften i nogle af verdens største lufthavne.
Med AIRHART som digital rygrad kan lufthavne samle data, automatisere processer og træffe bedre beslutninger i realtid – det giver mere effektiv drift, bedre kapacitetsudnyttelse og en stærkere passageroplevelse. Smarter Airports arbejder med lufthavne globalt om at bygge en digital infrastruktur, der er robust, skalerbar og klar til fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Netcompany og Kamstrup indgår strategisk partnerskab om smartere udnyttelse af elnettet22.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany og Kamstrup indgår et strategisk partnerskab om videreudviklingen af Kamstrups Grid Management Services. Med Netcompanys AI-enabled PULSE-platform og udviklingskompetencer skal samarbejdet styrke elnetselskabernes indsigt i elnettet og deres evne til at udnytte den eksisterende kapacitet mere effektivt.
Ny Analyse: AI kan frigøre op mod 90.000 årsværk i den offentlige sektor7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany Institute offentliggør sin første analyse, der har fokus på, hvordan AI kan afhjælpe det voksende pres på den offentlige sektor. Analysen bygger på en kortlægning af mere end 16.000 opgaver på tværs af myndigheder og viser, at regeringens målsætning om at frigøre 30.000 årsværk er realistisk, men at det fulde potentiale er langt større.
Netcompany indgår rammeaftale med Norges landbrugsdirektorat om forvaltning af mere end 50 digitale systemer29.9.2026 08:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Landbruksdirektoratet i Norge har i en ny rammeaftale valgt Netcompany til at vedligeholde og videreudvikle en samlet portefølje på mere end 50 systemer. Aftalen løber i tre år med mulighed for forlængelse i yderligere tre år og har en estimeret værdi på 30-45 millioner kroner om året.
Netcompany indgår rammeaftale med den norske transportgigant Vy16.9.2026 08:30:07 CEST | Pressemeddelelse
Den norske transportkoncern Vy har valgt Netcompany som samarbejdspartner inden for produktudvikling under sin nye rammeaftale for IT-konsulentydelser. Aftalen er Netcompanys første med Vy og er selskabets anden store aftale i den norske transportsektor i 2026, efter partnerskabet med Go-Ahead Norge i marts.
Netcompany skal udvikle kritisk it-system til Danmarks Fængsler8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany har indgået en aftale med Danmarks Fængsler om Ny Klientløsning til sagsbehandlingen relateret til personer, der er sigtet eller dømt for en lovovertrædelse. Aftalen har en værdi på 148 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum