Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X
30.4.2026 08:18:50 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.

Aabenraa Circular. Det er navnet på Aabenraa Byråds vision for en langsigtet, grøn erhvervssatsning rodfæstet i VE og Power-to-X, der vil sikre en bred værdiskabelse for borgere, erhverv og kommune. Men navnet betegner samtidig det princip om etablering af cirkularitet i kommunens ressourcer, der vil sikre udviklingen af en bred fremtidssikring både socialt-, erhvervs- og miljømæssigt. Med sektorkobling mellem energi-, forsynings- og produktionssektorer skabes en grøn og cirkulær industriklynge, hvor spildvarme og spildevand bliver til nye ressourcer. PtX bliver en katalysator for cirkulær forsyning, bæredygtig produktion og sammenbinding af eksisterende og nye erhverv til gavn for borgere og miljø. Det betyder konkret tusindvis af arbejdspladser og vækst skabt af den grønne omstilling.
- Jeg er stolt over, hvordan vi som kommune og erhvervsliv ikke er bange for at gå forrest og sætte Aabenraa på landkortet, når det kommer til grøn omstilling. Vi går på nogle uprøvede veje, og vi er samtidig ambitiøse med klare mål for den brede værdiskabelse. Vi har en vision, som vi tror på. Og nu har vi i Byrådet med vedtagelsen af strategien gjort vejen dertil håndgribelig, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.
Byrådets godkendelse af ”Mere power til den grønne omstilling” har siden 2024 forøget indsatsen for den grønne erhvervsudvikling i Aabenraa Kommune. Godkendelsen satte retning for, hvordan Aabenraa Kommune kunne sikre mereffekter af satsningen på grøn erhvervsudvikling, og de effekter er nu begyndt at tage form. Verdens første og største storskala PtX-anlæg blev sidste år indviet i Kassø. Med tre yderligere PtX-anlæg samt to følgeprojekter i de tidlige planlægningsfaser og en byrådsbeslutning om en kommunal investering i udvikling af teknisk vand til PtX, datacentre og følgevirksomheder på 20 millioner kroner, er vejen banet for at Aabenraa Kommunes erhvervsliv og borgere ser resultater i form af arbejdspladser og nye bæredygtige virksomheder i de kommende år.
- Med strategien har vi et fælles grundlag for den videre udvikling, som bestemt ikke har toppet i Aabenraa Kommune endnu. Jeg er glad for, at vi som Byråd nu tager næste skridt i vores indsats i den grønne omstilling, og jeg er særligt glad for, at alle 31 medlemmer står bag en enstemmig vedtagelse. Det sender et vigtigt signal. Samtidig er der så mange perspektiver i fremtiden, som vi slet ikke har set det fulde potentiale af endnu – det gælder både følgeindustrier og et stort antal arbejdspladser, siger Jan Riber Jakobsen.
Det centrale greb i strategien - sektorkoblingen mellem energisektoren, forsyningssektoren og nye produktionsvirksomheder - sikrer etablering af cirkulære ressourcestrømme, hvor spild bliver til nye råstoffer. I fremtiden bliver det kun endnu vigtigere at kunne forædle de råvarer og ressourcer, vi har i dag, også som en miljøløsning. Her kommer Aabenraa Kommunes mange projekter til at spille en stor rolle – herunder de grønne erhverv i Kassø.
- Strategien er et stærkt værktøj til de investorer, der har fået interesse for Aabenraa som industridestination. De har behov for at se et bredt, politisk grundlag for deres projekter, og det har de nu fået. Vi arbejder med brancher med høj innovationsimplementering, så der er risici nok for dem at afbøde. Den brede, politiske vedtagelse af Aabenraa Circular-strategien viser tydeligt, at vi arbejder langsigtet og ambitiøst for at skabe vækst og arbejdspladser med den grønne omstilling - og også hvordan, siger Head of PtX Development i Aabenraa Kommune, Hanne Klintøe.
Læs den vedtagne strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035 i bilaget herunder.
Fakta:
I Aabenraa Kommune findes allerede nu verdens første og største storskala Power-to-X-anlæg, Nordeuropas største solcelleanlæg og et af verdens største biogasanlæg. Aabenraa Kommunes infrastruktur omfatter gode tilslutningsmuligheder i form af let adgang til grøn strøm, den kommende europæiske brintledning, teknisk vand, gasledninger til biogas og fuld dækning af højhastighedsfibernet, men også jernbaner, erhvervshavne og E45 med den direkte adgang til verden, det medfører.
Aabenraa Kommunes forsyningsselskaber tager aktivt del i erhvervsudviklingen gennem aktive udviklingsprojekter med virksomheder, samarbejdspartnere og Aabenraa Kommune, der udnytter overskudsvarme og aftager eksempelvis renset spildevand i stor skala.
En analyse fra Rambøll Management Consulting, udviklet for otte danske kommuner på initiativ af Aabenraa Kommune, viser, at udbygningen af vedvarende energi og Power-to-X (PtX) kan skabe markant lokal værdi. Den rapport kan læses her: https://aabenraa.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder/ritzau/ve-og-ptx-skaber-markant-lokal-vaerdi-og-vaekst-viser-ny-rapport
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Hanne Klintøe, Head of PtX Development, Aabenraa Kommune, tlf.: 31 44 99 14; e-mail: hkli@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Vedhæftede filer
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Virksomheder kan nu søge CSR-mærke Aabenraa 202715.10.2026 11:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune igen søge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa. Ansøgningsperioden for 2027 løber fra 15. oktober til og med 15. december 2026.
Ny ejerstrategi sætter retning for Aabenraa Havns udvikling8.10.2026 09:28:05 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune har onsdag 7. oktober godkendt en ny ejerstrategi for Aabenraa Havn. Strategien sætter den overordnede retning for havnens udvikling med fokus på blandt andet forsyningssikkerhed, grøn omstilling, byudvikling, klimatilpasning og fortsat udvikling af Aabenraa Havn som en strategisk vigtig erhvervshavn.
Thomas Andresen modtager Dannebrogordenens Ridderkors efter 16 år i Byrådet7.10.2026 18:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Byrådsmødet onsdag 7. oktober fik en særlig begyndelse, da Thomas Andresen blev hædret for sin mangeårige indsats i kommunalpolitik. Efter 16 års tjeneste i Aabenraa Kommunes Byråd blev han tildelt Dannebrogordenens Ridderkors.
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum