Gladsaxe ansætter 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter forældrebetalingen i børnehuse
30.4.2026 07:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter nu 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter allerede fra 1. august 2026 forældrebetalingen i kommunens børnehuse.
Gladsaxes småbørnsfamilier kan nu se frem til flere pædagogiske medarbejdere og en årlig besparelse på mellem 1.500 og 2.000 kr. for hvert barn under fem år.
Årsagen er, at forligspartierne bag finansloven for 2026 besluttede at afsætte 1,7 mia. kr. i 2026 og 1,9 mia. kr. årligt fra 2027 til flere ansatte i dagtilbud og nedsættelse af forældrebetalingen fra 25 procent til 21,3 procent.
Derfor ansætter Gladsaxe Kommune nu 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter forældrebetalingen i kommunens børnehuse til 21,3 procent.
Da Gladsaxe Kommune i forvejen havde en lavere forældrebetalingsandel på 22,4 procent i forhold til de tilladte 25 procent, giver det en årlig besparelse på mellem 1.500 og 2.000 kr. årligt for børn under fem år.
Lavere forældrebetaling allerede fra august 2026
Selvom kravet om lavere forældrebetaling først træder i kraft fra januar 2027, har Gladsaxe Byråd besluttet allerede at nedsætte forældrebetalingen fra 1. august 2026, i stedet for at vente til 2027. Samtidig har byrådet valgt at tilføre området yderligere 3,6 mio. kr. årligt fra 2029, da det nationale tilskud ikke dækker de faktiske omkostninger.
- Med flere pædagogiske medarbejdere kan vi nu styrke det pædagogiske arbejde i forhold til vores yngste børn endnu mere. Og selvom børnefamilierne i Gladsaxe har betalt en lavere andel af de samlede udgifter, end i så mange andre kommuner, glæder det mig, at vi nu giver vores børnefamilier en økonomisk håndsrækning allerede fra 1. august i år, i stedet for at vente til det nye år, fortæller forkvinden for Børne- og Undervisningsudvalget Amanda Manfeld.
Mere retvisende opgørelse af normering på vej
Indtil nu har de pædagogiske ledere i landets daginstitutioner været talt med i daginstitutionernes normering. Men fra 1. januar 2027 trækkes lederne ud af opgørelsen på nationalt plan. Det giver et mere retvisende billede af, hvor mange pædagogiske medarbejdere der reelt er i børnehusene i forhold til antallet af børn.
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkFølg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Borgmestre roser støjdæmpende tiltag på Motorring 35.10.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) fra Gladsaxe og Marco Damgaard (S) fra Herlev ser frem til, at der nu endelig sker reelle forbedringer for støjplagede naboer til en af landets mest trafikerede motorveje.
Australiere besøgte Stengård Skole for at se på fleksible læringsmiljøer1.10.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe australske skoleledere og arkitekter har netop besøgt Stengård Skole for at se skolens indretning med fleksible læringsmiljøer og hvordan man arbejder med dem i praksis.
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum