61 nye billearter afslører, hvor lidt vi stadig ved om biodiversitet
15.5.2026 06:02:00 CEST | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Selv store og iøjnefaldende insekter kan stadig være ukendte for videnskaben. Det understreger et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum, hvor forskere har opdaget og beskrevet 61 nye arter inden for rovbille-slægten Platydracus.

Studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Insect Systematics and Diversity, er den første samlede gennemgang af billeslægten i Kina. Her har forskerne dokumenteret over 100 arter, hvoraf mere end halvdelen er nyopdagede.
Selv store arter kan være overset
Det særlige ved opdagelsen er, at der ikke er tale om små eller skjulte organismer, som er lette at overse. Platydracus-biller er relativt store, ofte flere centimeter lange, og mange er farverige eller efterligner hvepse. Alligevel har mange arter været overset i naturen eller har i årtier ligget ubestemte i museumssamlinger.
– Det er opsigtsvækkende, at så mange nye arter kan gemme sig blandt store og farverige biller. Det viser, hvor lidt vi faktisk ved om biodiversiteten, og at selv meget synlige arter stadig kan være overset, siger lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, Alexey Solodovnikov.
Han er hovedforfatteren bag studiet, som er ledet af hans ph.d.-studerende Qinghao Zhao sammen med postdoc Aslak Kappel Hansen. Studiet er gennemført i samarbejde med forskere fra Ottawa Research and Development Centre og Shanghai Normal University.

Deres rapport understreger et velkendt problem inden for biodiversitetsforskning: det såkaldte Linnean shortfall – et begreb, der beskriver det enorme spænd mellem antallet af arter, der er formelt navngivne og beskrevet, og det faktiske antal arter i verden. Inden for familien rovbiller (Staphylinidae), som Platydracus hører under, kender vi globalt omkring 70.000 arter. Man estimerer dog, at de arter, vi kender til, det kun udgør 20–25 % af det samlede antal rovbillearter, der faktisk findes i naturen.
Insekter i det hele taget er den mest artsrige dyregruppe på Jorden. Forskere har beskrevet omkring 925.000 insektarter, men man anslår, at det samlede antal kan være over fem millioner.
Gamle beskrivelser og nye metoder
Studiet viser også, at selv tidligere beskrevne arter ofte er utilstrækkeligt dokumenteret. Mange arter har kun været kendt fra en enkelt eller meget få, ældre fund med begrænset viden om artens udbredelse, variation og levevis.
Forskerne har derfor ikke kun beskrevet nye arter, men i flere tilfælde også rettet tidligere fejl, hvor arter har været fejlagtigt identificeret eller beskrevet ud fra utilstrækkelig viden efter moderne taksonomiske standarder.
– Mange arter er oprindeligt beskrevet på et meget spinkelt grundlag. Med flere indsamlede eksemplarer og moderne undersøgelsesmetoder kan vi nu teste og præcisere tidligere artsafgrænsninger samt tilføje nye arter til naturens mosaik. Det giver os et langt mere præcist billede af biodiversiteten som er afgørende for både vores forståelse af naturen og vores mulighed for at beskytte den, uddyber Alexey Solodvnikov.
Forskerne kombinerede klassiske morfologiske analyser med DNA-stregkoder og viste, at arter i nogle tilfælde kan variere markant i udseende, selv om de deler de samme DNA-markører – eller omvendt. Det peger på behovet for mere integrerede tilgange i fremtidig biodiversitetsforskning og for at genundersøge “kendte” arter, når deres nye slægtninge bliver opdaget.

Et fundament for fremtidig biodiversitetsforskning
Studiet lægger et vigtigt fundament for fremtidig forskning i Platydracus i Kina og resten af Sydøstasien – store regioner med nogle af verdens vigtigste hotspots for biodiversitet. Samtidig understreger det, hvor begrænset vores viden stadig er – selv om relativt store og let genkendelige arter.
Selv for mange navngivne arter er deres udbredelse, levevis og økologi stadig stort set ukendt for os. I dette studie er flere arter kun kendt fra få eksemplarer fra enkelte lokaliteter.
Kortlægningen af biodiversitet er derfor langt fra afsluttet. Tværtimod viser studiet, at selv velundersøgte grupper stadig rummer et stort antal ukendte arter – og at arbejdet med at beskrive og forstå dem er afgørende for både forskning og naturbeskyttelse i fremtiden.
Publikation
Integrative taxonomic revision of the rove beetle genus Platydracus of the Chinese fauna – Publiceret i Insect Systematics and Diversity.
Kontakter
Robin Matthew CrispPressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:93 58 86 72rmc@snm.ku.dkBilleder
Om Statens Naturhistoriske Museum
Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Museet er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station.

Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur22.10.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk forskning i biodiversitet, klimaforandringer og andre globale udfordringer.
Ny hvepseart fundet i Danmark15.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En 24 timer lang bioblitz i Naturnationalpark Gribskov resulterede i registreringen af 1.389 forskellige arter – heraf 41 rødlistede. Blandt fundene er en snyltehveps, som ikke tidligere er fundet i Danmark.
Sidste chance for at opleve Statens Naturhistoriske Museum på Øster Voldgade2.10.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien bliver en af de sidste muligheder for at opleve Statens Naturhistoriske Museums udstillinger på Øster Voldgade, inden dørene lukkes og museet gør klar til åbningen af det nye museum 6. marts 2027.
Skoleelever er imponerende gode til at artsbestemme naturens mikroliv25.9.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 27.000 skoleelever blev sat til at finde og artsbestemme organismer, som både er svære at få øje på og vanskelige at artsbestemme. Nu viser et nyt videnskabeligt studie, at eleverne udviste stor præcision i deres artsbestemmelse og at deres arbejde kan bruges til at skabe ny viden om biodiversiteten i Danmark.
Nu skal danskerne hjælpe forskere med at finde skovens små edderkopper17.9.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark findes der over 600 forskellige arter edderkopper, men langt størstedelen af dem har forskere stadig begrænset viden om. Nu inviterer Statens Naturhistoriske Museum danskere over hele landet til at hjælpe med at indsamle data og edderkopper. Den første Eddercup finder sted i uge 40-41 og har fokus på de små edderkopper, der gemmer sig i skovbundens visne blade.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


