Kolding Kulturnat fejrer 30 år – vinder af årets jubilæumsplakat fundet
30.4.2026 07:00:00 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Hele 52 kreative bidrag blev indsendt, da Kolding Kulturnat inviterede til plakatkonkurrence i anledning af sit 30-årsjubilæum i 2026. Både professionelle og amatører har budt ind med deres fortolkning af jubilæets tema Perlebryllup. Nu er vinderen fundet blandt de mange kvalificerede forslag.

Valget er faldet på plakaten skabt af Ida Agnete Storgaard Christensen, som bliver det officielle visuelle kendetegn for Kolding Kulturnats jubilæumsår.
Ida Agnete Storgaard Christensen er 26 år og oprindeligt fra Aarhus, men har de seneste halvandet år boet i Kolding, hvor hun studerer kommunikationsdesign på Designskolen Kolding. Fællesskaberne i Kolding har en stor betydning for hende efter flytningen fra en større by, og hun har allerede markeret sig ved at lave plakater til både kulturelle og politiske arrangementer. Livet i Kolding fylder derfor meget for Ida, og hun beskriver, at det betyder meget at kunne bidrage kreativt til byens fællesskab gennem denne opgave. Om sit design fortæller Ida Agnete Storgaard Christensen nærmere:
“Jeg har designet mit bud på plakaten til Kolding Kulturnat 2026 med ønsket om at skabe et levende og imødekommende udtryk, der afspejler den mangfoldighed af oplevelser, man møder i byen denne aften og som jeg forbinder med Kolding. Illustrationerne samler forskellige kulturelle elementer som musik, kunst, byliv og stemning i en legende komposition, som forhåbentlig giver lyst til at gå på opdagelse i arrangementet.”
De i alt 52 indsendte forslag blev vurderet af en fagjury bestående af repræsentanter fra Kolding Kommunes Kultur- og Eventafdeling og Kommunikationsafdeling samt fra Designskolen Koldings Kommunikationsdesignlinje og UCSyds grafiske kommunikationslinje.
Juryen har særligt lagt vægt på, at plakaten forener en klar idé med stærke visuelle kvaliteter. Den formidler en bred fortælling om både Kolding og Kulturnatten, samt indfanger plakaten kulturnattens mangfoldighed og det fællesskab, der har kendetegnet arrangementet gennem tre årtier.
Samtidig fremhæver juryen plakatens komposition, at den er velafbalanceret og fungerer både på afstand og i nærstudie med sine fine grafiske elementer. Plakaten rummer også en tydelig kobling mellem by og arrangement samt et diskret stilistisk nik til Kulturnattens begyndelse i 1996.
Den vindende plakat bliver anvendt i markedsføringen af Kolding Kulturnats 30-års jubilæum med afvikling af det store kulturevent i Kolding bymidte den 28. august 2026. Ida Agnete Storgaard Christensen har desuden modtaget en præmie på 5.000 kr. for hendes flotte grafiske arbejde.
Nøgleord
Kontakter
Christine OdderskovKulturkonsulent
Tlf:20585266codde@kolding.dkBilleder



Links
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere (1. januar 2025).
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kongeåstien er nu komplet: 12 kilometer vandrerute indviet ved Vamdrup20.5.2026 18:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Der var stor opbakning til indvielsen af de to sidste etaper af Kongeåstien i dag med mere end 150 deltagere. De to etaper går fra kommunegrænsen mellem Kolding og Vejen til åens udspring i Gåskær sydøst for Vamdrup.
3.000 koldingensere klar til lokale Royal Run-løb20.5.2026 10:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run-stemningen lever i den grad i Kolding, selvom kommunen ikke er værtsby i år. Faktisk forventes op mod 3.000 børn og voksne at deltage i lokale Royal Run-løb.
Kolding Kommunes dagtilbud fastholder høj kvalitet12.5.2026 14:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning viser høj trivsel blandt børn i Kolding Kommunes dagtilbud og positiv udvikling i læringsmiljøerne.
Nikolaj Kirk, grønne hacks og en hulens masse plast: Kom til Repair & Remake Festival i Kolding8.5.2026 13:18:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan laver du mad med færre rester? Kan gamle grøntsager blive til kunst? Og hvad kommer vi egentlig til at spise i fremtiden?
Trivslen blandt elever i Kolding Kommunes folkeskoler stiger og ligger fortsat over landsgennemsnittet7.5.2026 12:59:25 CEST | Pressemeddelelse
Den nationale trivselsmåling 2026 viser, at eleverne i Kolding Kommunes almene folkeskoler fortsat trives godt. Andelen af elever med høj generel trivsel er steget fra 89,1 procent i skoleåret 2024/25 til 89,6 procent i 2025/26. Dermed ligger Kolding fortsat over landsgennemsnittet, som i samme periode er steget fra 87,4 procent til 88,1 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum