Styrket akvakulturuddannelse skal sikre flere kvalificerede medarbejdere
29.4.2026 11:34:00 CEST | Dansk Akvakultur Producentorganisation | Pressemeddelelse
Dansk Akvakultur Producentorganisation er glade for, at EUC Nordvest i samarbejde med erhvervet styrker akvakulturuddannelsen med en tydeligere maritim og faglig profil. Initiativet skal bidrage til at sikre flere kvalificerede medarbejdere til en branche i udvikling.

Akvakultur omfatter opdræt af fisk, skaldyr og tang og er en del af den blå fødevaresektor, hvor nye teknologier, stigende krav til ressourceeffektiv produktion og øget innovation stiller større krav til medarbejdernes faglige og praktiske kompetencer.
"Det er en rigtig god beslutning, at akvakulturuddannelsen nu får en stærkere maritim og faglig profil. Akvakulturerhvervet mangler kvalificeret arbejdskraft, og behovet bliver kun større i takt med, at branchen udvikler sig gennem ny teknologi, innovation og mere ressourceeffektive produktionsformer, som er en del af den grønne omstilling i EU og Danmark. Derfor er det afgørende, at uddannelsen matcher de kompetencer, virksomhederne efterspørger," siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Uddannelsen forankres på tværs af EUC Nordvests faglige miljøer på North Sea College i Thyborøn og Nordic Food College på Mors. Her kombineres maritime kompetencer med viden om fødevareproduktion, dyrehold, kvalitet og praktisk drift.
Ifølge Dansk Akvakultur Producentorganisation giver den nye profil eleverne en bredere og mere erhvervsrettet forståelse for hele værdikæden i akvakultursektoren.
"Det styrker både uddannelsen og erhvervet, at eleverne får adgang til stærke faglige miljøer, hvor læring og praksisnær viden går hånd i hånd. Det giver bedre forudsætninger for at uddanne nye medarbejdere, der kan bidrage aktivt til virksomhedernes drift og udvikling fra første dag," siger René Christensen.
EUC Nordvest peger også på, at udviklingen i branchen kræver en uddannelse, der følger erhvervets behov.
I en pressemeddelselse udtaler Hans Chr. Jeppesen, direktør i EUC Nordvest:
"Vi ser en branche, hvor udviklingen går stærkt, både teknologisk og i forhold til bæredygtig fødevareproduktion. Derfor er det afgørende, at uddannelserne følger med. Med vores tilgang til akvakulturuddannelse samler vi maritime og fødevarefaglige kompetencer på en ny måde, så eleverne bliver rustet til hele værdikæden."
Uddannelsen til akvakulturtekniker er en individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse, der varer cirka tre år og veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed.
Læs mere om akvakulturteknikeruddannelsen på EUC Nordvests hjemmeside: Akvakulturtekniker | EUC Nordvest.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Winther KristensenPresse- og kommunikationsansvarligDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:20150860cecilie@danskakvakultur.dkRené ChristensenDirektørDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:52501118rene@danskakvakultur.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion - Danmark bør følge trop21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation bakker op om EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den grønne omstilling.
98,4 procent af kvælstoffet kommer fra andre kilder end fiskeopdræt14.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt ministersvar viser, at fiskeopdræt står for cirka 1,6 procent af den opgjorte danske kvælstoftilførsel til kystområderne. Dansk Akvakultur PO efterlyser større fokus på erhvervets bidrag til klimaeffektiv fødevareproduktion.
Dansk havbrug bliver verdens første akvakulturvirksomhed med Science Based Targets for Nature16.9.2026 10:13:02 CEST | Pressemeddelelse
DAPO-medlemmet Musholm bliver den første akvakulturvirksomhed med Science Based Targets for Nature. Sammen med BioMar omsætter virksomheden målene til konkrete indsatser for råvarer, marine levesteder og biodiversitet.
Rigsrevisionens kritik skal bruges til at skabe moderne rammer for fremtidens havbrug8.9.2026 10:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Akvakultur Producentorganisation ønsker en tæt dialog med myndigheder og politikere. Målet er klare krav, effektiv kontrol og en udvikling af dansk akvakultur i tråd med den brede fiskeriaftale og i samklang med natur og miljø.
Morten Priess konstitueret som ny formand for DAPO2.9.2026 15:12:25 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) har konstitueret hidtidig næstformand Morten Priess som ny formand efter Niels Dalsgaards bortgang. Samtidig er Thorbjørn Harkamp valgt ind i bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum