Løbeglæde og trafikændringer fylder København søndag den 10. maj
29.4.2026 14:30:00 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Underholdning, glade tilskuere, omkring 25.000 løbere og trafikale ændringer. Der bliver gang i hele hovedstaden, når Copenhagen Marathon løber af stablen søndag den 10. maj.

København er blandt løbere kendt for at være en af de bedste byer at løbe i, og blandt tilskuere en af de sjoveste at heppe i. Men i år bliver det endnu bedre, for der er skruet op for underholdningen undervejs på ruten.
Ruten til Copenhagen Marathon er tilskuervenlig, fordi byens størrelse og i særdeleshed metroen gør det nemt at komme rundt på hele ruten, så man kan heppe på løberne fra flere placeringer.
”Sidste år prøvede vi en helt ny rute til Copenhagen Marathon, og det er den samme rute, vi i år kan invitere de rekordmange løbere ud på. Tilskuerne er en stor del af stemningen til Copenhagen Marathon, og vi glæder os altid til at se lokale, venner og familie langs ruten. Tilskuernes opbakning er altid fantastisk, og vi ved, at det betyder meget for løberne,” siger Lars Nissen, eventchef hos arrangøren, Sparta Atletik & Løb.
I år er der 19 underholdningszoner på ruten, hvor festen får et ekstra nøk op. Se mere herunder.
Trafikale ændringer søndag den 10. maj
Ruten til Copenhagen Marathon påvirker Indre By, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg med trafikændringer og parkeringsforbud.
De dele af ruten, der er i København, er spærret for trafik søndag den 10. maj kl. 06:00-17:00. Delene af ruten på Frederiksberg er spærret kl. 07:00-15:00.
- Når ruten er lukket, kan biler i angivne tidsrum krydse ruten på udvalgte krydsningspunkter. Se mere på kortet HER.
- Fodgængere og cyklister bedes følge instruktionerne fra officials ved krydsning af ruten.
- Bemærk, at der vil være parkeringsforbud flere steder i byen fra den 9. maj og på selve løbsdagen den 10. maj. Vi opfordrer alle til at holde øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.
- Gaderne genåbner, efterhånden som løberne passerer forbi.
Se detaljeret kort med kørselsveje og krydsningspunkter:
https://copenhagenmarathon.dk/trafik/
Udvidede afspærringstider ved start/mål
Øster Allé afspærres i længere tid af hensyn til opbygning og nedtagning af start/mål: Fredag den 8. maj kl. 18:00 til søndag den 10. maj kl. 22:00 (mellem P.H. Lings Allé og Edel Sauntes Allé).
Har man trafikale spørgsmål, kan man kontakte arrangøren, Sparta Atletik & Løb, på trafik@sparta.dk eller på tlf. 22 23 83 33.
Her bliver festen ekstra sjov
LØBEREN Power Zone
Trianglen bliver igen i år en stor fest, når LØBEREN sikrer, at vi får sendt løberne godt afsted og budt dem velkommen hjem på opløbsstrækningen. Hele dagen vil der være en DJ på, som spiller fra de første løbere, er sendt afsted til den allersidste er kommet i mål.
Trianglen er et genialt sted at heppe, hvis man ikke ønsker at bevæge sig for meget rundt i byen. Alle løberne kommer forbi hele tre gange på ruten og man samtidigt er tæt på Runners Area, hvor festen fortsætter, når løberne er kommet over målstregen.
Placering: Trianglen
Nærmeste Metro: Trianglen (M3)
Kilometermærker: cirka 800m, 6 km og 41,5 km.
NBRO
Dronning Louises Bro bliver endnu en gang omdannet til at menneskelig portal af fest og flag, når NBROs medlemmer sender et stort skud energi afsted mod alle løberne. NBRO skaber altid en fantastisk stemning blandt publikum med god hjælp fra musik og kampråb.
Placering: Dronning Louises Bro
Nærmeste Metro: Nørreport (M1 og M2)
Kilometermærke: cirka 14 km.
Cirkus Zone
FredieP hiver en kanin op af hatten, når de skaber magisk cirkusenergi for både løbere og store og små tilskuere på Axel Torv foran Palads.
Placering: Axel Torv
Nærmeste Metro: Rådhuspladsen (M3 og M4) og Københavns Hovedbanegård (M3 og M4)
Kilometermærke: cirka 26,1 km.
Zalando Power Zone
Lige ved BLOX byder Zalando op til dans sammen med DJ ¡HARTY!
En 230 meter lang lydmur – den længste Power Zone i vores historier – møder løberne ved BLOX og fortsætter som en pulserende tunnel hen mod Det Kongelige Bibliotek.
Hele dagen kommer ¡DJ HARTY! til at stå og mixe musikken, så den passer til løberne rytme og publikums energi.
Det er et oplagt sted at heppe på ruten, hvis man både er klar på en kæmpe fest og ønsker at hjælpe løberne lige der, hvor den berygtede ’maratonmur’ ofte truer.
Placering: BLOX
Nærmeste Metro: Rådhuspladsen (M3 og M4) og Kongens Nytorv (M1, M2, M3 og M4)
Kilometermærke: cirka 31,8 km
Udforsk hele ruten og alle underholdningszonerne på det interaktive kort her:
Find den gode maratonstemning nær dig
Vil du nemt og billigt rundt i byen?
Se, hvordan du køber en smart eventbillet til al offentlig transport på løbsdagen HER.
Fakta om Copenhagen Marathon
- Copenhagen Marathon afholdes søndag den 10. maj 2026 med start på Øster Allé kl. 9.30
- Dette års udgave er udsolgt med omkring 25.000 tilmeldte
- Løbet blev udsolgt på blot 23 timer i maj sidste år
- Copenhagen Marathon blev første gang afholdt i 1980 med 995 deltagere
- I 2026 er 118 forskellige nationaliteter med til Copenhagen Marathon
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mori@sparta.dkBilleder
Links
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.600 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Hovedstaden fyldes af løbere, walkere og heppere til Royal Run 2. pinsedag21.5.2026 10:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run kommer til København og Frederiksberg på mandag den 25. maj. Det medfører trafikale påvirkninger, så arrangørerne opfordrer til at tage offentlig transport, når man vil benytte en af de 50.000 gode grunde til at tage del i festen i gaderne.
Copenhagen Marathon: Race Record Crushed by Debutant10.5.2026 15:06:49 CEST | Press release
Mercy Chebwogen and Tadesse Kassa triumphed on Sunday as the largest Copenhagen Marathon in history took to the streets.
Copenhagen Marathon: Kenyansk kvinde knuser løbsrekorden10.5.2026 14:08:29 CEST | Pressemeddelelse
Mens den første over stregen ved søndagens maratonløb forpassede løbsrekorden med sølle fem sekunder, kunne vinderen af kvindernes løb, Mercy Chebwogen, kappe over et minut af den tidligere rekord. I kampen om det danske mesterskab triumferede to helt nye navne fra arrangørklubben Sparta.
Copenhagen Marathon kan blive rekordernes dag7.5.2026 13:12:34 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver ikke større. I hvert fald ikke i dansk sammenhæng. De 23.000 startnumre til den 46. udgave af Copenhagen Marathon er for længst revet væk, når det forløsende startskud til det største maratonløb på dansk grund nogensinde lyder søndag.
Sparta fokuserer på genbrug ved løbeevents6.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter den store succes i 2025 gentager Sparta deres genbrugskoncept Swap Spot ved Copenhagen Marathon 2026. Swap Spot har åbent i dagene efter løbet og kommer til at have alt det efterladte tøj fra startområdet samt alt det, som folk selv kommer og bytter med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


