Elbilandelen når ny rekord blandt private i april
1.5.2026 07:03:50 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Bilsalget gik frem for 10. måned i træk i april, hvor elbilerne samtidig nåede den hidtil højeste andel blandt private bilkøbere med 96,3 procent.

I løbet af april måned fik 16.754 nye biler vej under dækkene i Danmark. Det svarer til en stigning på 10,8 procent sammenlignet med april sidste år. Fremgangen i april markerer den 10. måned i træk med fremdrift på bilmarkedet i Danmark, og markedets gode aktivitet viser sig også tydeligt i 2026. I årets første fire måneder er der samlet blevet indregistreret 60.454 nye biler, hvilket er en stigning på 15,1 procent sammenlignet med 2025.
"Vi er meget tilfredse med, at bilmarkedet har udvist gode takter over en længere periode, og at de fortsætter ind i forårsmånederne. Danskerne har god appetit på nye biler, og det muliggør i høj grad den grønne omstilling af vejtransporten," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elektrificeringen fortsætter, men fremtiden bør sikres
Elbilerne udgjorde langt størstedelen af de nye biler i april. I løbet af måneden blev der indregistreret 13.721 elektriske biler, hvilket svarer til en andel på 81,9 procent af det samlede antal nye biler. Blandt nye biler til private nåede elbilerne samtidig deres hidtil højeste andel med 96,3 procent. År til dato har elbilerne udgjort 80,5 procent af nybilsmarkedet i 2026. Det viser tal fra bilstatistik.dk. Den videre udvikling er dog betinget af fremtidens bilafgifter.
"Afgiftsfordelene for elbiler udfases fra 2027, hvilket vil gøre dem markant dyrere. Det begrænser almindelige danskeres mulighed for at vælge elbil, og dermed bliver det svært at fastholde den nuværende grønne udvikling i branchen, som bidrager til mindre luftforurening og reduceret CO2-udledning. Under valgkampen udtrykte flere partier opbakning til elektrificeringen og et ønske om i højere grad at gøre Danmark fri af fossile brændstoffer. Det er en oplagt mulighed at opnå denne udvikling gennem en ny bilbeskatningsmodel, hvor registreringsafgiften på elbiler afskaffes," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Top 10 modeller i april 2026
| Mærke | Model | Antal |
| Skoda | Elroq | 1.088 |
| Skoda | Enyaq iV | 823 |
| Toyota | C-HR+ | 804 |
| Volkswagen | ID.4 | 680 |
| Audi | Q4 e-tron | 444 |
| Xpeng | G6 | 409 |
| Tesla | Model Y | 335 |
| Toyota | bZ4X | 331 |
| Mercedes-Benz | CLA | 330 |
| Volkswagen | ID.7 | 327 |
Kilde: bilstatistik.dk
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKommunikationschefMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Bilsalget i Norden gik i forskellige retninger i maj11.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i Norden viste et blandet billede i maj, mens elbilerne fortsat udgjorde en stor del af nyregistreringerne på tværs af landene.
Selvkørende teknologi er kommet for at blive9.6.2026 17:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark glæder sig over, at Færdselsstyrelsen nu har godkendt Teslas selvkørende teknologi til brug i Danmark. Det markerer et vigtigt skridt for fremtidens mobilitet og viser, at automatiseret kørsel ikke længere kun hører fremtiden til.
Ny regering holder liv i ambitionen om at afskaffe registreringsafgiften på elbiler2.6.2026 16:14:58 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark glæder sig over, at regeringen i sit nye regeringsgrundlag fastholder ambitionen om at undersøge modeller for en permanent afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler.
Elbilfesten fortsætter med ny rekord. En ny regering afgør om festen kan fortsætte1.6.2026 07:08:37 CEST | Pressemeddelelse
78,7 procent af af bilsalget i maj var elbiler, og andelen blandt private var endnu højere. Hvis udviklingen skal fortsætte, og en ny regering reelt skal være den grønneste nogensinde, skal afgiften på elbiler afskaffes.
200.000 nye elbiler i EU i april27.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For 3 år siden var andelen af elbiler i EU 11,8 procent, men nu er mere end 20 procent af de nye biler i EU elektriske. Danmark ligger stadig i front med en andel på knap 82 procent, men EU er på vej efter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum