Psykiatrifonden får ny kommunikationsdirektør
29.4.2026 08:00:00 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden byder den 1. maj velkommen til sin nye kommunikationsdirektør Sune Prahl Knudsen. Han skal være med til at styrke og løfte Psykiatrifondens rolle som den største og samlende stemme for mennesker med psykisk sygdom.

Sune Prahl Knudsen kommer med solid erfaring inden for strategisk kommunikation og politisk arbejde, og direktør Marianne Skjold ser frem til samarbejdet:
"Jeg er meget glad for at byde Sune velkommen. Det, der især gør indtryk på mig, er hans evne til at skabe gennemslagskraft i den offentlige debat og flytte dagsordener gennem klare fortællinger. Samtidig har han et tydeligt engagement i mental sundhed og et ønske om, at området fylder mere – både i samtalen mellem mennesker og i den politiske prioritering. Sune har en klar ambition om at være med til at gøre psykiatri og mental sårbarhed til en endnu stærkere folkesag. Og så er han både fagligt skarp og menneskeligt nærværende."
Psykiatrifonden har netop fejret sit 30-årsjubilæum, og hun mener, at timingen for nyansættelsen er ideel:
“Vi står et stærkt sted som organisation, hvor vi vokser i både størrelse og indflydelse. Jeg er sikker på, at Sune kommer til at samle, styrke og løfte vores kommunikation yderligere”, siger hun.
Psykisk sygdom angår os alle
Sune Prahl Knudsen tiltræder stillingen den 1. maj og ser frem til at tage fat på en række centrale dagsordener:
"Jeg har glædet mig til at fortælle, at jeg skal være kommunikationsdirektør i Psykiatrifonden, og jeg glæder mig til at starte. Der er store og vigtige opgaver foran os. Når adgangen til hjælp i psykiatrien er begrænset, søger nogle mennesker svar hos teknologiske løsninger som chatrobotter. Den udvikling skal vi forstå og forholde os til, så mennesker i en sårbar situation får den rette støtte og tryghed. Samtidig skal vi holde fast i de børn og unge, som venter på hjælp, og som risikerer at miste fodfæste i deres hverdag. Det påvirker ikke kun dem, men også deres familier. Psykisk sygdom angår os alle. Derfor skal vi styrke forståelsen for, hvor udbredte psykiske sygdomme er, og hvad det betyder for både mennesker og samfund.”
Sune Prahl Knudsen (49) kommer fra DR. Her har han blandt andet været kommunikationschef. Før det har han arbejdet med interessevaretagelse og politik i Bruxelles samt på Christiansborg og i et ministerium. Han har desuden erfaring fra organisationsverdenen.
Sune Prahl Knudsen har en kandidatgrad i journalistik og forvaltning.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Ejer af populær pub på Nørrebro har mistet sin bror til selvmord – nu donerer pubbens egen øl penge til Psykiatrifonden13.11.2026 07:08:02 CET | Pressemeddelelse
På en britisk pub på Nørrebrogade tjener én af ølhanerne flere formål. Den skænker øl, donerer penge til Psykiatrifonden og opfordrer til at række ud, hvis man har det svært.
Digter og debattør Laurits Balker bliver ny ambassadør for Psykiatrifonden12.11.2026 07:00:26 CET | Pressemeddelelse
Siden han var 12 år, har tvangstanker og -handlinger været en del af Laurits Balkers liv. Han har oplevet psykiatrien indefra og på egen krop mærket systemet svigte. Nu vil han bruge sin stemme til at tale på vegne af dem, der sjældent bliver hørt.
CPR-læk: Psykiatrifonden appellerer til at huske de psykisk sårbare8.10.2026 10:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Både midlertidige og permanente måder at sikre vores oplysninger skal tage højde for de udfordringer, psykisk sårbare borgere har.
Nu giver akutplanen flere børn og unge livet tilbage25.9.2026 09:26:02 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er meget begejstret for, at akutplanen for børn og unge endelig er landet. Med aftalen på plads får flere børn og unge hurtigere hjælp. Et par punkter i aftalen kræver dog en særlig opmærksomhed.
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum