Sweco Danmark fastholder højt indtjeningsniveau i årets første kvartal
28.4.2026 10:24:24 CEST | Sweco | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer nøgletal for første kvartal af 2026, der viser fastholdt indtjening i et mere omskifteligt marked.

Årets første tre måneder har resulteret i en EBITA-margin på 15,9% svarende til 92 mio. kr. mod 16,0% i samme kvartal sidste år. Omsætningen lød på 578 mio. kr. mod 588 mio. kr. i første kvartal af 2025.
“Vi leverer igen en stærk indtjeningsmargin, der fortsat ligger meget højt for branchen. Det er udtryk for en robust forretning og en disciplineret projekteksekvering på tværs af hele forretningen i et marked, der er blevet mere komplekst og krævende,” siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark, og fortsætter:
“Vores indtjeningsniveau giver os handlekraft til fortsat at investere massivt og målrettet i kompetenceudvikling, ledelse og i digitalisering, herunder AI og automatisering, som i stigende grad bidrager til effektiv projekteksekvering og konkret værdi for kunderne.”
Markedet har i første kvartal været stabilt inden for det private bolig- og erhvervsbyggeri, mens segmenterne energi og pharma er præget af større usikkerhed og længere beslutningsprocesser. Aktivitetsniveauet er fortsat solidt inden for infrastruktur, vand, klima og miljø samt forsvar og sikkerhed, hvor efterspørgslen efter integrerede løsninger er høj.
“Det har været et kvartal præget af større omskiftelighed som følge af den globale usikkerhed. Vi ser projekter, der bliver skubbet, og en generel tøven med at igangsætte nye projekter, hvilket har påvirket omsætningen i visse dele af vores forretning. Omvendt ser vi god stabilitet og fremgang i andre markeder, hvor vi aktivt har styrket vores position. Det afspejler værdien af en bredt funderet rådgivningsforretning og den tillid, kunderne viser os på tværs af forskellige markeder og efterspørgselsmønstre,” siger Dariush Rezai.
Sweco Danmark foretager pr. 1. maj ændringer i ledelsen. Nuværende CFO Jeppe Allert Madsen indtræder som koncerndirektør for den integrerede arkitektur- og byggeriforretning i Vest. Samtidig tiltræder Steen Steensen som CFO i Sweco Danmark, en rolle han tidligere har haft i perioden 2017–2022, og fortsætter sideløbende i sin nuværende rolle som CFO for Central Europe.
Nøgleord
Kontakter
Kristian TorpPresseansvarligSweco Danmark
Tlf:+45 28 78 25 00kristian.torp@sweco.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco får gennembrud på naturgenopretning og vinder tre opgaver27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sweco har vundet tre af de første kommunale rammeaftaler under Den Grønne Trepart. Med en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang vil Sweco skabe sammenhængende løsninger for klima, miljø og natur
100.000 seniorer er klar til at forlade parcelhuset7.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra PFA og Sweco afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et historisk vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller.
Sweco vinder nøgleopgave i Aarhus og sætter stærk profil i spidsen5.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco har vundet opgaven at lede kommissioneringen af Aarhus' første luft-til-vand-varmepumpe, som skal sikre fjernvarme til kommunens borgere gennem naturens kræfter. Nyansat profil har en nøglerolle i projektet
Sweco vinder udbud som rådgiver for energiområdet hos Aalborg Forsyning28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg.
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem1.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

