Hvilket træ skal være Årets Træ?
27.4.2026 14:42:46 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Kolding Kommune åbner nu for indstillinger til Årets Træ 2026. Frem til den 15. maj kan borgere foreslå deres favorittræ til titlen.

Det er andet år i træk, at Natur, Miljø og Klimaudvalget skyder kåringen af Årets Træ I Kolding Kommune i gang. Formålet er at sætte fokus på træernes betydning.
– Træer har en mærkbar og meget synlig betydning for vores omgivelser. De tilfører byrum og landskab en visuel værdi, men de spiller også en vigtig rolle i forhold til klima og biodiversitet.
Især ældre træer er levested for mange arter, og nogle træer er helt afgørende for insekter som bier og sommerfugle, siger formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima, Jørn Chemnitz.
Sidste år blev lindetræet ved Ødis Kirke kåret som Årets Træ efter en borgerafstemning. Det kan derfor ikke genvinde titlen, men alle andre offentligt tilgængelige træer kan indstilles, så der skulle være mange kandidater at vælge i mellem. Det kan både være et enkelt træ eller flere træer – for eksempel en allé – uanset om de står i byen eller i det åbne landskab.
Alle er velkomne til at indstille et eller flere træer og personen eller personerne, der har indstillet vindertræet, modtager en gavekurv. Indstil dit træ på www.kolding.dk/aaretstrae.
Afstemning om Årets Træ
Efter indstillingsfristen den 15. maj udvælger en faglig arbejdsgruppe med træ-eksperter fra Kolding Kommune en række kandidater, som de besigtiger i løbet af maj.
Herefter udpeger Udvalget for Natur, Miljø og Klima 10 finalister, som borgerne kan stemme på fra den 4. til den 14. juni på kolding.dk.
Vinderen af Årets Træ 2026 kåres den 25. juni ved en fejring ved træet.
Kontakter
Jørn ChemnitzFormand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget
Tlf:60 47 37 63jckr@kolding.dkHenrik Abildgaard NonnegårdLandskabsarkitekt
Tlf:21 27 87 09henno@kolding.dkBilleder

Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kongeåstien er nu komplet: 12 kilometer vandrerute indviet ved Vamdrup20.5.2026 18:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Der var stor opbakning til indvielsen af de to sidste etaper af Kongeåstien i dag med mere end 150 deltagere. De to etaper går fra kommunegrænsen mellem Kolding og Vejen til åens udspring i Gåskær sydøst for Vamdrup.
3.000 koldingensere klar til lokale Royal Run-løb20.5.2026 10:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run-stemningen lever i den grad i Kolding, selvom kommunen ikke er værtsby i år. Faktisk forventes op mod 3.000 børn og voksne at deltage i lokale Royal Run-løb.
Kolding Kommunes dagtilbud fastholder høj kvalitet12.5.2026 14:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning viser høj trivsel blandt børn i Kolding Kommunes dagtilbud og positiv udvikling i læringsmiljøerne.
Nikolaj Kirk, grønne hacks og en hulens masse plast: Kom til Repair & Remake Festival i Kolding8.5.2026 13:18:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan laver du mad med færre rester? Kan gamle grøntsager blive til kunst? Og hvad kommer vi egentlig til at spise i fremtiden?
Trivslen blandt elever i Kolding Kommunes folkeskoler stiger og ligger fortsat over landsgennemsnittet7.5.2026 12:59:25 CEST | Pressemeddelelse
Den nationale trivselsmåling 2026 viser, at eleverne i Kolding Kommunes almene folkeskoler fortsat trives godt. Andelen af elever med høj generel trivsel er steget fra 89,1 procent i skoleåret 2024/25 til 89,6 procent i 2025/26. Dermed ligger Kolding fortsat over landsgennemsnittet, som i samme periode er steget fra 87,4 procent til 88,1 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum