Drop jagten på arbejdsudbud – det er ikke det, der gør Danmark rigere
27.4.2026 11:26:33 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Dansk Metal punkterer myten om reformer som motor i dansk økonomi og peger på, hvad der reelt skaber job og velstand.

Mens forhandlingerne om en ny regering kredser om arbejdsudbud, viser nye tal, at rekordbeskæftigelsen i Danmark ikke skyldes reformer. Den strukturelle beskæftigelse er opjusteret markant siden 2022, men det er kun en lille del, der kan forklares af de politiske reformer, der øger arbejdsudbuddet.
”Arbejdsudbud er blevet dansk politiks svar på en trylleformular: Det bliver gentaget igen og igen, men effekten er til at overse. Den danske rekordbeskæftigelse er ikke skabt af politiske reformer – den skyldes først og fremmest, at der har ligget et højtryk over dansk økonomi, som har trukket flere ind på arbejdsmarkedet,” siger cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted.
Det er især høj efterspørgsel efter arbejdskraft, der har trukket flere ind på arbejdsmarkedet.
”Politikerne stirrer sig blinde på arbejdsudbud, som om det er selve motoren i økonomien. Men det er efterspørgsel, høj produktivitet og dygtige virksomheder, der gør Danmark rigere,” siger Erik Bjørsted.
Erfaringerne fra de senere år viser, at når virksomhederne mangler arbejdskraft, så gør det arbejdsmarkedet mere rummeligt – virksomhederne åbner nemlig døren for mange flere, der ellers står udenfor.
Ifølge Dansk Metal er potentialet i klassiske arbejdsudbudsreformer ved at være udtømt, og derfor bør politikerne flytte deres fokus.
”Hvis den kommende regering vil have flere i arbejde, så er det allervigtigste, at de sørger for at holde gang i økonomien. Derudover er der meget at hente ved at forbedre arbejdsmiljøet, så færre bliver syge. Og endelig skal de sørge for at øge produktiviteten gennem investeringer i teknologi, forskning og infrastruktur,” siger Erik Bjørsted.
Erfaringen er klar: Det er en stærk økonomi og høj produktivitet – ikke flere reformer – der gør Danmark rigere.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Erik BjørstedCheføkonom
Tlf:33 63 23 56Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
Dansk Metal sænker kontingentet og lancerer ny lønsikring for medlemmer19.6.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal gør det billigere at være medlem og indfører samtidig en ny lønsikring som del af medlemskabet, der giver ekstra økonomisk tryghed, hvis man mister arbejdet.
Dansk Metal: Højere befordringsfradrag er en håndsrækning til lønmodtagerne18.6.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange faglærte er bilen en nødvendighed for at komme til og fra arbejde. Derfor er regeringens forslag om midlertidigt at hæve befordringsfradraget et vigtigt skridt, der holder hånden under de stigende benzin- og dieselpriser og bidrager til øget mobilitet på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum