Lærling fra Falster vinder guld ved DM i Skills 2026
25.4.2026 15:40:23 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Vvs-energispecialistlærling fra Nørre Alslev kan nu kalde sig Danmarksmester efter, han har vundet guld ved DM i Skills 2026.

Patrick Skou Jensen fra Nørre Alslev på Falster er netop blevet kåret som Danmarksmester. Den dygtige vvs-energispecialist, der er lærling hos HELMUTH NIELSEN & SØN ApS i Maribo og uddanner sig på UCE har vundet guld ved DM i Skills 2026.
Guldmedaljen er resultatet af hårdt arbejde, stor faglighed og mange timers forberedelse. Ved konkurrencen dyster landets bedste unge faglærte mod hinanden, og her leverede Patrick Skou Jensen en præstation i topklasse i faget som vvs-energispecialist.
- Jeg havde ærligt ikke turdet drømme om, at jeg skulle stå med guldet i dag, så det betyder virkelig meget. Det har været en kæmpe oplevelse, hvor jeg har lært meget om både mit fag og mig selv. Jeg vil gerne sige kæmpe tak til min mester, som har støttet mig hele vejen og hjulpet mig, så jeg kunne præstere mit bedste, siger Patrick Skou Jensen.
Guld gør stolt
Hos erhvervsorganisationen TEKNIQ glæder man sig over, at endnu en dygtig lærling er med til at sætte fokus på de tekniske erhvervsuddannelser og det høje faglige niveau i det tekniske erhvervsliv.
- Kæmpestort tillykke til Patrick. En guldmedalje ved DM i Skills er en imponerende præstation, som kræver præcision, engagement og viljen til at yde sit allerbedste. Sådan en sejr er helt afgørende for, at flere unge får øjnene op for en faglært karriere og en fremtid i det tekniske erhvervsliv, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
DM i Skills er Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne og samler hvert år omkring 300 af landets mest talentfulde lærlinge og elever.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Nye tal: Salg af elvarebiler sætter ny rekord9.7.2026 11:13:49 CEST | Pressemeddelelse
Salget af elvarebiler har i juni taget et gevaldigt højdespring, så det nu sætter ny rekord, viser nye tal. El er for alvor blevet det naturlige valg ude i virksomhederne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Store kommunale forskelle efter første år med juniormesterlære9.7.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens nogle kommuner sender mange unge ud i virksomhederne, står juniormesterordningen næsten stille andre steder. Kun hver femte kommune lever op til regeringens målsætning, og det ærgrer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Chefens søn arbejdede sig til toppen7.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
24-årige Oliver Løwe Egetoft fra Odense har modtaget Installatørprisen efter at have afsluttet vvs-installatøruddannelsen med topkarakterer. For ham er prisen et bevis på, at hårdt arbejde betyder mere end efternavn.
Tyverier fra varebiler rammer skævt i landet7.7.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
På landsplan er der blevet anmeldt færre tyverier fra varebiler over de sidste fem år, men der er stadig store forskelle politikredsene imellem, viser nye tal.
TEKNIQ: Få konkurser trods usikkerhed6.7.2026 11:47:45 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af konkurser i det tekniske erhvervsliv ligger i første halvår under gennemsnittet i forhold til de seneste fem år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er dog betydelige regionale forskelle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum