Nationalpark-/Marbækdagen er klar med oplevelser i det fri
30.4.2026 06:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Oplev natur, kultur og fællesskab, når Marbæk og Myrthuegård sætter scenen til årets Nationalpark-/Marbækdag. Der er lagt op til en hyggelig og lærerig dag for små og store under åben himmel.

Når børn og voksne i foråret valfarter til Myrthuegård og Marbæks smukke natur, er det et sikkert tegn på én ting. Det er tid til årets Nationalpark-/Marbækdag, som i år løber af stablen lørdag den 9. maj kl. 10-16.
Traditionen tro står MYRTHUE og Nationalpark Vadehavet sammen med Esbjerg Kommunes skovfolk og 100 frivillige fra lokale foreninger klar til en dag fuld af aktiviteter i det fri. Som altid bliver området omkring Myrthuegård i den nordlige del af Nationalpark Vadehavet fyldt med gode oplevelser og fællesskab, og der er rig mulighed for at gå på opdagelse, blive klogere og hygge sig sammen.
En rute på cirka to kilometer byder på spændende aktiviteter, naturformidling, kulturindslag og hyggelige møder med foreninger og lokale ildsjæle. Her er noget at opleve for både små og store, og arrangementet er oplagt som en skøn og lærerig dag i naturen for hele familien.
”Nationalpark-/Marbækdagen er helt speciel, fordi den samler os om fælles oplevelser, lokalt engagement og stoltheden over Vadehavets særlige natur, som både er nationalpark og verdensarv. Det er en dag, hvor vi lader natur, kultur og mennesker mødes og springer ud i foråret sammen. Vi håber, at mange har lyst til at være med igen i år," siger Dorte Vind, leder af MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.
Nationalpark Marbækdagen er gratis og åben for alle. Gæsterne er velkomne til selv at tage en madkurv med, og der kan også købes smagsprøver på lokale specialiteter.
Dem kan gæsterne møde
Tidevand - vestjyske akvarelmalere, Hostrup Sognearkiv, Hjerting Kanelaug, Esbjerg Fotoklub, stenfolk, spillemænd, Guldager Highland Cattle, astronomi-folk, børnehaven Højvangshaven, Varde og omegns bevaringsforening for landbrugsmaskiner, Esbjerg Jægerråd, DCH Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum, Esbjergegnens Drambryggere, Esbjerg Kommunes Naturteam, DIN Forsyning, DOF Sydvest, DN Esbjerg, Esbjerg Flettekreds, Dansk Vandrelaug Esbjerg, rebslagere, M/S Alice, Nationalpark Vadehavet, Esbjerg Kommunes skovafdeling og mange flere.
Presse
Pressen er velkommen til Nationalpark-/Marbækdagen.
Kontakter
Dorte Vind, leder af MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring, tlf. 27 74 12 77, dv@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Byparken skal være tryg og rar for alle11.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Bypark er blevet et populært samlingspunkt for mange. Med flere tiltag vil Esbjerg Kommune være med til at sikre, at parken fortsat er et trygt og rart sted.
Invitation til pressen: Vær med, når vi fejrer, at Den Ny Opera har vundet prisen Årets Reumert i kategorien Årets Opera9.6.2026 10:58:38 CEST | Pressemeddelelse
I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb Den Ny Opera - Esbjergs musikdramatiske egnsteater – forleden med Reumertprisen i kategorien Årets Opera for sin fremragende opera Ragnarok. Esbjerg Kommune markerer den flotte anerkendelse til en vigtig lokal kulturaktør ved et arrangement for indbudte gæster fredag den 12. juni kl. 13.30 i foyeren i Musikhuset Esbjerg. Pressen er velkommen til at deltage.
Esbjerg Kommune køber tidligere SDU-bygning9.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en længere periode med midlertidige løsninger er der nu fundet nye lokaler til Familierådgivningen og Familiecenteret i Esbjerg Kommune.
Esbjerg-kulturinstitution vinder prestigefyldt Reumert-pris for årets opera med operaen Ragnarok8.6.2026 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Ny Opera med rødder i Esbjerg har netop vundet den prestigefyldte pris Årets Reumert 2026. I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb den lokale kulturaktør med prisen i kategorien årets opera for sin fremragende opera Ragnarok.
Fem gode råd til forældre: Sammen om en tryg festuge for de unge8.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Esbjerg Festuges store koncertaftener forventes at tiltrække mange unge gæster, og for at sikre tryghed for alle fortsætter festugen det gode samarbejde med SSP, Syd- og Sønderjyllands Politi og Natteravnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum