Købstædernes Forsikring indgår partnerskab med Coop
24.4.2026 10:15:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Købstædernes Forsikring og Coop indgår et nyt partnerskab, der styrker Coop Forsikringer og tilbyder trygge og konkurrencedygtige forsikringsløsninger med mulighed for endnu mere bonus til medlemmerne.

Coop har hidtil tilbudt sine medlemmer forsikringer med bonus i samarbejde med Topdanmark. Som et led i Ifs opkøb af Topdanmark ophører samarbejdet pr. 1. august 2026, men Coop Forsikringer både består og styrkes gennem et nyt samarbejde med Købstædernes Forsikring.
Partnerskabet bygger på et stærkt fælles værdigrundlag med dybe rødder i kunde- og medlemseje og et fælles mål om at skabe reel, langsigtet værdi for kunder og medlemmer
“Vi er ejet af kunderne og til for kunderne, og derfor ser vi et stærkt værdimæssigt match med Coop. Begge organisationer udspringer af fællesskabstanken og et langsigtet fokus på tryghed, fair vilkår og høj kvalitet. Med partnerskabet får man via Coop Forsikringer fuld adgang til vores produkter og muligheden for at samle alle sine forsikringer ét sted, der kun har kundens interesser for øje,” siger Anders Hestbech, direktør i Købstædernes Forsikring.
Som en del af partnerskabet får kunder i Coop Forsikringer fremover adgang til et fuldt produktudvalg via Købstædernes Forsikring.
Det giver medlemmerne mulighed for at samle alle privatforsikringer og få rådgivning på tværs af hele produktpaletten samlet: fra indbo- og bilforsikring til hus-, fritids- og personforsikringer – og opnå medlemsbonus fra Coop på det hele.
Udvalget af forsikringer giver mulighed for, at knap 1 million danske elbilbilister, campister, sommerhusejere og motorcykelejere fremover også kan blive dækket af Coop Forsikringer.
”Som medlemsejet organisation er det afgørende for os at skabe reel værdi og tryghed for vores medlemmer. Med Købstædernes Forsikring har vi fundet en stærk partner, der deler vores værdier og samtidig giver adgang til et endnu bredere udvalg af forsikringer og en større medlemsbonus til flere medlemmer, siger direktør for kommunikation, marketing og digital i Coop, Martin Hasgard Olesen.
Ny løsning klar til august
Som kundeejet forsikringsselskab og medlemsejet dagligvarekoncern har både Købstædernes Forsikring og Coop dybe rødder i danske fællesskaber og ønsket om at sikre tryghed, transparens og ordentlige vilkår til gavn for medlemmer og kunder.
Med det nye partnerskab får Coop medlemmerne mulighed for endnu bredere dækning med fokus på fair priser, solide produkter og løsninger, der er lette at forstå.
Den nye løsning forventes at være tilgængelig for medlemmerne fra august 2026.
For yderligere info kontakt:
Direktør for kommunikation, marketing og digital i Coop, Martin Hasgard Olesen, 21299478
Adm. direktør i Købstædernes Forsikring, Anders Hestbech, 20484811
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum