Kommunerne løfter velfærden med over fire mia. kr.
24.4.2026 09:18:54 CEST | KL | Pressemeddelelse
Kommunernes regnskaber for 2025 viser, at den lokale velfærd landet over er blevet løftet med over fire mia. kr. siden 2024. Samtidig peger regnskaberne dog også på, at der stadig er en udfordring med stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
Kommunernes regnskabstal viser, at kommunerne samlet set har brugt fire mia. kr. mere på velfærd i 2025 end i 2024.
”Med økonomiaftalen for 2025 gav vi håndslag med regeringen på at begynde at prioritere den lokale velfærd for kommunerne under ét. Den mulighed har kommunerne udnyttet. Vi er langt fra i mål, men vi er på sporet og håber, at en kommende ny regering vil fortsætte ad den vej med os,” siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel.
KL-formanden peger dog på, at en betydelig del af væksten skyldes stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Faktisk med hele 2,6 mia. kr., som er den største stigning, siden kommunerne overtog opgaven. Stigningen kommer oven i adskillige års massive vækst på området.
”I rigtig mange år har vi nu set, at udgifterne til hjælpen til nogle af vores mest udsatte borgere bare stiger og stiger. Det kan vi ikke blive ved med. Der er derfor et kæmpe behov for, at vi får forbedret rammerne, så vi både har mulighed for at give borgerne den rigtige hjælp og samtidig kan styre økonomien i kommunerne og have råd til det velfærdssamfund, som vi alle ønsker os,” siger Peter Rahbæk Juel.
Kom så med den takstmodel
Han peger på, at der især er brug for en ny takstmodel, så botilbud ikke selv kan bestemme prisen. Som det er i dag, er det nemlig en stor udfordring for den kommunale økonomi, at tilbuddene selv bestemmer prisen, og at fx de private tilbud derfor oftest er langt dyrere end tilsvarende kommunale tilbud.
”Før valget var forhandlingerne om en ny takstmodel kommet langt, og det er afgørende, at en ny regering hurtigt får genoptaget dem og forhandlet en model igennem. Det vil være et væsentligt greb til at få bedre styr på økonomien på området og sikre borgerne den rette hjælp,” siger KL-formanden.
Tiltag mod velfærdskriminelle nødvendige
Han peger samtidig på, at der er set flere eksempler på, at kriminelle udnytter socialområdet til at hvidvaske penge, købe dyre biler og muligvis endda finansiere terrorisme i stedet for at skabe tryghed for udsatte borgere.
”Vi står med tal fra Hvidvasksekretariatet, som viser, at der er underretninger om mulig økonomisk kriminalitet på hele 40 pct. af de private botilbud. Det er helt uhørt, at skattekroner fylder kriminelles lommer frem for at gå til at hjælpe sårbare borgere. Hvis vi for alvor skal have styr på økonomien på det her område, er der derfor også brug for nogle skrappe tiltag over for velfærdskriminalitet, og det håber vi, vil være en hovedprioritet for en ny regering,” siger Peter Rahbæk Juel.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Nu starter økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen9.6.2026 14:50:32 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag starter årets økonomiforhandlinger. Forløbet bliver komprimeret, for det er vigtigt at få landet en aftale og et bloktilskud inden sommerferien, så kommunerne kender rammerne for den lokale budgetlægning.
Rokade blandt KL’s udvalgsformænd9.6.2026 09:44:37 CEST | Pressemeddelelse
Christina Krzyrosiak Hansen bliver ny formand for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg, mens Anders Winnerskjold bliver ny formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Godt, at ny regering har fokus på et sammenhængende Danmark2.6.2026 19:18:44 CEST | Pressemeddelelse
KL’s formand og næstformand hilser den nye regering velkommen og ser frem til at drøfte, hvordan regeringsgrundlagets mange ambitioner omsættes til konkret velfærd til gavn for borgerne.
Kommunerne har allerede leveret historiske resultater i den grønne trepart24.5.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom opgaven er enorm og uden fortilfælde, er den grønne trepart kommet rigtig godt fra start, og der har været en massiv vilje til handling hos både kommuner, lokale treparter og lodsejere. Det viser en ny statusrapport fra KL.
KL og kommunerne vil styrke det lokale demokrati22.5.2026 07:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste fire år vil KL sammen med kommunerne og en række aktører udvikle og gennemføre indsatser over hele landet, der sætter fokus på, hvorfor det lokale demokrati er så vigtigt, og hvordan vi i fællesskab kan gøre det endnu stærkere i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum