International hæderspris til SDU-professor
24.4.2026 08:53:57 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Professor Ewa Roos modtager OARSI Lifetime Achievement Award for forskning, der har forbedret behandlingen af artrose verden over.

Professor Ewa Roos fra Syddansk Universitet modtager Osteoarthritis Research Society International (OARSI) Lifetime Achievement Award, en af de mest prestigefyldte internationale priser inden for artrose. Prisen gives til forskere, der gennem en hel karriere har haft afgørende betydning for forståelsen og behandlingen af sygdommen.
Gennem flere årtier har Ewa Roos bidraget til at ændre både forskningen i artrose og den kliniske behandling af patienter. Hun hædres især for sin evne til at omsætte forskningsresultater til konkrete redskaber og behandlingsprogrammer, der anvendes i praksis verden over.
“Professor Roos har ikke blot bidraget med banebrydende forskning – hun har også formået at omsætte viden til konkrete løsninger, der forbedrer behandlingen af patienter med artrose i klinisk praksis.”
— fra indstillingen til OARSI Lifetime Achievement Award
Et redskab der bruges verden over
Et af Ewa Roos’ vigtigste bidrag er udviklingen af KOOS (Knee Injury and Osteoarthritis Outcome Score). Redskabet gør det muligt systematisk at måle, hvordan knæproblemer påvirker smerter, funktion og livskvalitet.
KOOS bruges i dag i forskning og klinisk praksis over hele verden og findes i mere end 50 sprog. Det gør det lettere at dokumentere patienters symptomer og effekten af behandling.
Dansk program hjælper patienter internationalt
Ewa Roos står også bag GLA:D® (Godt Liv med Artrose i Danmark) – et evidensbaseret program, der kombinerer patientundervisning og målrettet træning til personer med hofte- og knæartrose.
Siden 2013 er mere end 10.000 klinikere blevet uddannet, og over 120.000 patienter har deltaget i programmet på tværs af 11 lande og fire kontinenter.
Har uddannet nye forskere
Ud over sin egen forskning har Ewa Roos haft stor betydning for udviklingen af nye forskere. Hun har vejledt en lang række ph.d.-studerende, hvoraf flere i dag selv er professorer.
Med OARSI Lifetime Achievement Award hædres hun for en karriere, der både har flyttet forskningsfronten og forbedret behandlingen for mennesker med artrose.
Fakta om Ewa Roos
- Professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi ved Syddansk Universitet
- Har publiceret over 340 peer-reviewede videnskabelige artikler
- Hendes forskning er citeret mere end 31.000 gange
- Udvikler af det internationale måleredskab KOOS
- Initiativtager til behandlingsprogrammet GLA:D®
- Har vejledt 26 ph.d.-studerende, hvoraf flere i dag er professorer
Kontakter
Professor Ewa Roos: eroos@health.sdu.dk
Tomas HomburgChefkonsulentDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:60113059thomburg@health.sdu.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Sociale medier og AI ændrer valgkampen12.5.2026 12:12:54 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digital Democracy Centre på SDU viser, at sociale medier, algoritmer og AI spiller en stadig større rolle i valgkampen og skaber et mere opdelt digitalt mediebillede.
Forskere på SDU skal undersøge, hvad der egentlig sker, når man koger en bønne7.5.2026 10:25:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Food Matters på Syddansk Universitet skal over de næste fem år analysere, hvordan bønners naturlige mikrostrukturer ændrer sig under tilberedning, og hvordan den viden kan bruges til at udvikle bedre plantebaseret mad. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med 12,5 millioner kroner.
Nyt forskningscenter skal styrke samspillet mellem jura, kunstig intelligens og robotteknologi7.5.2026 10:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Juridisk Institut ved Syddansk Universitet etablerer CLAIR – Center for Law, AI and Robotics. Centret skal bidrage med ny viden, der kan omsættes i både uddannelse, lovgivning og praksis i mødet mellem jura og teknologi.
Danskernes opbakning til AI i mødet med det offentlige afhænger af, hvor tit de bruger AI og i mindre grad af deres alder7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Digital Democracy Centre tager temperaturen på danskernes holdninger til kunstig intelligens i den offentlige sektor. Det overordnede resultat er, at danskernes opbakning afhænger meget af sagstype og desuden hvilken type AI-baseret værktøj, der er tale om.
Globale eksperter er enige: Sundhedsvæsenet skal tænke fysisk aktivitet ind i behandling af kroniske sygdomme6.5.2026 10:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt konsensusarbejde ledet og koordineret af forskere fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet viser, hvordan sundhedsprofessionelle systematisk kan vurdere, ordinere og fremme fysisk aktivitet i mødet med patienter med kroniske sygdomme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum