Realdania gjorde status på jubilæumsår med fokus på fællesskab og livskvalitet
23.4.2026 16:16:59 CEST | Realdania | Pressemeddelelse
Repræsentantskabet i Realdania godkendte torsdag den 23. april 2026 den filantropiske forenings årsrapport for 2025, og valgte samtidig Lone Kjærgaard, Palle Adamsen og Malou Aamund til bestyrelsen.

Der blev kigget tilbage på et jubilæumsår med masser af fokus på fællesskaber og livskvalitet, da Realdanias repræsentantskab afholdt foreningens ordinære repræsentantskabsmøde i dag. Repræsentantskabet godkendte på mødet foreningens årsrapport og valgte medlemmer til bestyrelsen.
Realdania støttede i løbet af 2025 i alt 280 projekter og indsatser. Samlet bevilgede foreningen 650 mio. kr. til filantropiske uddelinger og filantropiske ejendomsinvesteringer. Årets resultat efter skat blev 205 mio. kr., og resultatet vurderes som tilfredsstillende. Bestyrelsesformand Lars Krarup siger:
”Selv om det i et globalt perspektiv var svære tider med kriser og ufred, som vi også kunne mærke på vores investeringer, så vil jeg alligevel glæde mig over, at 2025 var et rigtig godt år for Realdania. Vores årsregnskab landede tilfredsstillende og mange nye projekter fik støtte. Og så brugte vi vores 25-års jubilæum som anledning til at støtte og fejre fællesskaber over hele landet. 150 fantastiske fællesskaber – fra rollespillere og havedyrkere til havbønder og softball-spillere – har fået et sted at mødes. En del af de små fælleshuse er kommet op allerede, og resten følger i de kommende år. Samtidig offentliggjorde vi en af de største undersøgelser af livskvalitet nogensinde og inviterede 10.000 mennesker til fællesskabs-festival over hele landet.”
På mødet valgte repræsentantskabet følgende kandidater til Realdanias bestyrelse for en fireårig periode: Lone Kjærgaard, Malou Aamund og Palle Adamsen. Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig med Lars Krarup som bestyrelsesformand og Mette Kynne Frandsen som næstforkvinde i bestyrelsen. Realdanias bestyrelse består nu af:
-
Lars Krarup (bestyrelsesformand)
-
Mette Kynne Frandsen (bestyrelsesnæstforkvinde)
-
Malou Aamund
-
Palle Adamsen
-
Christina Holberg Fenger
-
Lars Hvidtfeldt
-
Kristine Leth Juul
-
Lone Kjærgaard
-
Dorte Krak
-
Niels-Ulrik Mousten
-
Gunde Odgaard
Grundlaget for Realdanias filantropiske arbejde er afkastet af foreningens investeringsformue. I 2025 gav investeringerne et positivt afkast på 1,1 mia. kr., svarende til 4,1 pct. Set over en femårig periode har foreningens gennemsnitlige afkast ligget på 7,6 pct. Realdanias adm. direktør Nina Kovsted Helk siger:
”Realdania er en langsigtet investor, og det enkelte års afkast er ikke afgørende for vores uddelinger. Vi har da også i 2025 ramt det budgetterede uddelingsniveau og bevilget penge til mange fantastiske initiativer rundt omkring Danmark – lige fra omdannelsen af et pakhus på havnen i Nykøbing Mors til et kultur- og oplevelseshus og til 17 projekter, der skal gøre os klogere på, hvordan vi kan omdanne eksisterende bygninger til flere boliger.”
Realdania fik en fin tilgang af nye foreningsmedlemmer i 2025. I alt 10.770 meldte sig ind i løbet af året. Foreningen havde ved årsskiftet ca. 195.000 medlemmer.
Kontakter
Pia Møller MunksgaardPresse- og kommunikationschefRealdania
Tlf:29 69 52 49pmm@realdania.dkLinks
Om Realdania
Realdania er en filantropisk forening med ca. 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø - forstået som de fysiske rammer for vores hverdag. Det er f.eks. byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Realdania har siden år 2000 støttet omkring 5.500 projekter med 24,6 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.
Følg pressemeddelelser fra Realdania
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Realdania
Ny pulje skal få flere brugte materialer tilbage i byggeriet11.6.2026 12:34:39 CEST | Pressemeddelelse
Realdania åbner ny pulje for virksomheder, der kan gøre brugte materialer til nye byggematerialer. Iværksættere og SMV’er kan søge op til 1 mio. kr. til at udvikle og bringe cirkulære løsninger tættere på markedet.
Missionsrettede investeringer bidrog i 2025 til at undgå udledning af 75.480 ton CO28.6.2026 09:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Realdania har nået sit strategiske mål om at placere fem procent af den kommercielle investeringsformue i missionsrettede investeringer. En ny rapport viser, at investeringerne i 2025 har bidraget til bl.a. at undgå udledning af 75.480 ton CO2, markant reducering af energiforbrug og omdirigering af 24.000 ton affald fra deponering.
15 gamle bygninger bliver til nye mødesteder28.5.2026 09:24:36 CEST | Pressemeddelelse
En tidligere turbinehal i Næstved bliver til bevægelseshal for børn og unge. Kruså vandmølle omdannes til mødested for lokale brugere og besøgende. Og et tidligere autoværksted skal danne rammen om livemusik og kulturliv på Sydfyn. Realdania støtter nu 15 nye projekter, der skal styrke lokale fællesskaber med afsæt i stedernes potentialer. Det sker gennem indsatsen Underværker.
Danskerne renoverer deres nye hjem i stor stil - er det tid til et opgør med den perfekte bolig?18.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
88 pct. af danskerne foretager ændringer, når de køber ny bolig, og bl.a. køkken og bad vælger mange at skifte. Det viser en ny undersøgelse fra den filantropiske forening Realdania, der opfordrer danskerne til at bo et år i deres nye hjem, før de ændrer noget.
Cirkulært byggeri: Ny indsats skal få flere byggematerialer tilbage i kredsløb8.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får byggebranchen flere byggematerialer tilbage i kredsløb og ind i ny produktion? Realdania lancerer en ny flerårig indsats Cirkulært Byggeri 2.0, der skal styrke genanvendelse af byggematerialer gennem viden, dokumentation og fælles udvikling. Med indsatsen vil Realdania bidrage til at løfte risiko og skabe løsninger, der kan fungere i praksis og skaleres i branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum