Dansk Metal: Vi skal hive mere olie og gas op fra Nordsøen
24.4.2026 05:58:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Den aktuelle usikkerhed omkring Hormuzstrædet understreger behovet for dansk energiuafhængighed, mener man i fagforeningen Dansk Metal. Samtidig skal der skrues op for tempoet i den grønne omstilling for at sikre dansk økonomi og arbejdspladser.

Når en stor del af vores energiforbrug er afhængig af import fra politisk ustabile regioner, så er det ifølge fagforeningen Dansk Metal afgørende, at Danmark og Europa frigør sig fra afhængigheden ved at styrke egen energiforsyning. Det mener Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal:
“Den usikre situation med Hormuzstrædet viser med al tydelighed, hvor sårbare vi er i Europa, når over halvdelen af vores energiforbrug er import fra bl.a. Mellemøsten. Dansk økonomi og danske virksomheder må ikke være afhængige af ustabilitet i Mellemøsten for at få adgang til energi.”
Derfor peger man i Dansk Metal på, at Danmark bør udnytte sine egne ressourcer bedre, herunder fortsætte med at udvinde olie og gas i Nordsøen helt frem til 2050 og inden for rammerne af Nordsøaftalen:
“Vi skal udnytte de ressourcer, vi selv har. Derfor skal vi trække mere olie og gas op fra Nordsøen og forlænge de licenser, som allerede er givet. Det er vigtigt for dansk økonomi på kort og langt sigt, og det bidrager substantielt til vores sunde offentlige finanser. Samtidig kan man finansiere det næste kapitel af den grønne omstilling med penge fra netop Nordsøen,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Samtidig understreger Dansk Metal, at energiuafhængighed og øget udvinding ikke kan stå alene. Der er behov for markante investeringer i den grønne omstilling, hvis Danmark skal fastholde sin konkurrenceevne og sikre fremtidens arbejdspladser.
“En ny regering skal sætte fuld turbo på den grønne omstilling. Det handler om elektrificering – særligt af industrien – et markant stærkere elnet og en klar kurs mod klimaneutralitet i 2045. Ellers taber vi både konkurrencekraft og arbejdspladser,” lyder det fra Emil Drevsfeldt Nielsen.
Ifølge Dansk Metal er det netop kombinationen af en stærk national energiforsyning og en ambitiøs grøn omstilling, der kan gøre Danmark mere robust i en tid præget af geopolitisk usikkerhed.
Kontakter
Emil Drevsfeldt NielsenErhvervspolitisk chef
Tlf:22 29 35 21emni@danskmetal.dkJulie MørkebergPressekonsulent
Tlf:23311105jumo@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
Dansk Metal sænker kontingentet og lancerer ny lønsikring for medlemmer19.6.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal gør det billigere at være medlem og indfører samtidig en ny lønsikring som del af medlemskabet, der giver ekstra økonomisk tryghed, hvis man mister arbejdet.
Dansk Metal: Højere befordringsfradrag er en håndsrækning til lønmodtagerne18.6.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange faglærte er bilen en nødvendighed for at komme til og fra arbejde. Derfor er regeringens forslag om midlertidigt at hæve befordringsfradraget et vigtigt skridt, der holder hånden under de stigende benzin- og dieselpriser og bidrager til øget mobilitet på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum