Udstilling om fremtidens natur og landskaber
23.4.2026 13:55:22 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Hvilken natur kan vi drømme om i fremtiden? Det spørgsmål danner rammen for en ny udstilling på Næstved Bibliotek, som præsenterer bidrag fra en netop afholdt litterær folkehøring på biblioteket. Udstillingen kan opleves fra den 1. maj til den 15. maj.

Torsdag den 16. april afholdt Næstved Bibliotek og Danmarks Naturfredningsforening i Næstved en velbesøgt litterær folkehøring med fokus på fremtidens natur og landskaber. Viden, erfaringer og litteratur mødtes i en fælles undersøgelse af naturens muligheder og fremtidsscenarier i en tid præget af klima- og biodiversitetskrise.
Hvilken natur kan vi håbe på og drømme om i fremtiden?
Det spørgsmål danner rammen for en ny udstilling på Næstved Bibliotek, som præsenterer bidrag fra folkehøringen.
Udstillingen viser et udvalg af deltagernes tekster, refleksioner og idéer fra workshops, hvor alle uanset baggrund og forudsætninger bidrog til samtalen. Her fik både håb, bekymringer, drømme og konkrete bud på handling plads.
I udstillingen kan du også gå på opdagelse i de litterære tekster, som forfatterne Victor Boy Lindholm og Shekufe Tadayoni Heiberg skrev til emnet og læste op på dagen. Samt digte skrevet af fire unge elever fra Forfatterhulen på Næstved Gymnasium og HF.
En fælles bæredygtig fremtid
Gennem litteratur, viden, fællesskab og personlige perspektiver inviterer udstillingen dig til at gå på opdagelse i, hvordan vi kan gentænke vores forhold til naturen og til hinanden. Den giver ikke færdige svar, men åbner for nye måder at se, forstå og tale om en fælles bæredygtig fremtid.
Om konceptet litterær folkehøring
Til en litterær folkehøring mødes fakta og forskning med prosa og poesi. Formålet er at skabe et så oplyst, håbefuldt og nuanceret grundlag som muligt for samtaler om komplekse samfundsudfordringer, såsom klima- og biodiversitetskrisen.
Udstillingen kan opleves i Næstved Biblioteks udstillingslokale X-rummet fra fredag den 1. maj til fredag den 15. maj.
Nøgleord
Kontakter
Maja Nørager LauvringKulturformidler
Tlf:5588 4133majnla@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder



Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kalder alle forfatterspirer11.6.2026 12:46:43 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer børn og unge mellem 12 og 15 år til tre dages skriveskole i sommerferien. Det foregår den 6.-8. juli.
Kunstgruppen Kvisten klar med ny udstilling11.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale kunstnergruppe Kvisten udstiller i X-rummet på Næstved Bibliotek. Du kan opleve værkerne i perioden mandag den 15. juni til fredag den 10. juli.
Sommerbogen – læsning og konkurrence for børn22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2026. Børnebibliotekerne i Næstved Kommune er selvfølgelig med igen i år.
’En bog for dig, der…’ - få Næstved Biblioteks anbefalinger til gode læseoplevelser.18.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 2. juni kl. 16:00 – 16:45 inviterer kulturformidlerne Asla, Erik og Martin på fyraftens-læsefristelser. Kom og bliv inspireret!
Grundlovsfest for børn12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre grundloven på Næstved Bibliotek, når vi lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 åbner dørene til en festlig formiddag for hele familien. Dagen vil være fyldt med kreative, lærerige og sjove aktiviteter for børn fra 5-10 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum