Hele Danmark samles om en hemmelig historie: 780 skoler deltager i nationalt læseevent den 23. april
23.4.2026 06:00:00 CEST | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Den 23. april 2026, på Verdens Bogdag, samles tusindvis af børn på tværs af Danmark om én fælles fortælling, når Danmarks Hemmeligste Historie læses højt i klasselokalerne.

Pressemeddelelse fra den landsdækkende læselystkampagne Læselyst.nu - som har kampagnesekretariat på Københavns Professionshøjskole
Hele 780 skoler har allerede tilmeldt sig, hvilket svarer til næsten halvdelen af alle landets grundskoler. Dermed bliver dagen et af de største fælles læseevents i Danmark nogensinde. Ingen kender den Hemmelige Historie på forhånd, og netop dét skal skabe nysgerrighed, engagement og en oplevelse for eleverne af at være en del af noget større.
Én hemmelig historie, og en fælles oplevelse
Målet med Danmarks Hemmeligste Historie er at styrke børn og unges læselyst. En række undersøgelser har vist, at den er faldet og at Danmark er et af de lande, hvor børn og unge oplever mindst læselyst, derfor er det et område, der har stor opmærksomhed på tværs af politik, forskning og skolernes praksis.
Ifølge Henriette Romme Lund, der er projektleder for læseeventen og ph.d. i børns læselyst, handler læselyst ikke alene om det at læse en god bog. Læselyst handler også om at møde andre læsere, læsende rollemodeller og om at være en del af et læsefællesskab:
”Oplæsningen af Danmarks Hemmeligste Historie på de 780 tilmeldte skoler gør læsning til en fælles oplevelse for mange, mange børn i hele Danmark. Via oplæsningen oplever børnene deres lærer eller pædagog som læser, ligesom de oplever hinanden som læsere. Historien kan indgå i undervisningen og i frikvarteret kan den inspirere til lege”.
Danmarks Hemmeligste Historie sætter fokus på bogen som noget, man oplever sammen, og ikke kun noget, man nødvendigvis arbejder med individuelt. Den fælles oplæsning suppleres af et omfattende idékatalog med aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at arbejde kreativt og undersøgende med fortællingen, både før, under og efter læsning af historien.
Karina Bønsdorff Routhe, lærer og skolebibliotekar ved Solbakkeskolen i Aalborg, fortæller:
”At arbejde med læselyst handler om at skabe positive relationer til læsning. Danmarks Hemmeligste Historie gør, at vi som skole bliver en del af noget større på landsplan. Eventet er med til at gøre læsning til noget spændende for eleverne, og giver os mulighed for at skabe fællesskaber omkring læsning. Med Danmarks Hemmeligste Historie kan vi også arbejde med læsning på nye måder i klasselokalet og på vores skolebibliotek”.
Fortællingen ”Danmarks Hemmeligste Historie” er skrevet af børnebogsforfatter Sophie Souid, og illustreret af Kim Dalsgaard. Til læse-eventet har skolerne kunnet få tilsendt både fysiske og online eksemplarer af bogen og på selve dagen læser forfatteren bogen højt via videoformat til hele landet.
Ifølge Nationalt Videncenter for Læsning så viser læseundersøgelser bl.a. at:
- 14% af danske elever i 4. klasse kan lide at læse (PIRLS, 2021)
- Danmark ligger i bund sammen med de øvrige nordiske lande, når det gælder elevernes læseglæde (PIRLS, 2021)
- Læselyst falder i takt med at eleverne bliver ældre (Børn & Unges læsning, 2021)
- 5% af de 15-årige er meget enige i, at læsning er deres yndlingsinteresse (PISA, 2018)
Kontakt:
Kampagnesekretariatet for Læselyst.nu:
Nationalt Videncenter for Læsning
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3, 1799 København V.
Projektleder
Henriette Romme Lund
Tlf.: 4189 7186
hrlu@kp.dk
Kommunikationsansvarlig for CFU
Louise Berggreen
Tlf.: 6137 1516
loube@kp.dk
Fakta:
Eventet Danmarks Hemmeligste Historie er en del af den tiårig kampagneindsats Læselyst.nu.
I Læselyst.nu arbejder vi sammen for at styrke elevernes læselyst. Vi tilbyder skolens personale viden og værktøjer, vi udvikler events og inviterer til konferencer så alle er klædt godt på til at give eleverne lystfyldte læseoplevelser: I fagene, i frikvarteret, i klasserummet, på skolebiblioteket, i SFO og klub.
Vi udvikler aktiviteterne i dialog med lærere, pædagoger, elever, organisationer og samarbejdspartnere. For læselyst er noget, vi skaber sammen.
Nationalt Videncenter for Læsning, Læremiddel.dk og Center for Undervisningsmidler (CFU) samarbejder om den tiårige landsdækkende læselystkampagne, Læselyst.nu. Midlerne til læselystkampagnen er afsat som del af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram. I den politiske aftale, er der over en tiårig periode afsat 25 mio. kr. til indsatser, der skal styrke læselysten blandt børn og unge. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) udmønter midlerne.
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Nyt kunstværk udfordrer vores blik på ordblindhed23.10.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Presseinvitation til fernisering af Julie Nymanns kunstværker Fordelene ved at være ordblind og Vi er stolte ordblinde på Københavns Professionshøjskole.
Sundhedsadministrative koordinatorer kommer stærkt ud på arbejdsmarkedet13.10.2026 11:17:16 CEST | Pressemeddelelse
Dimittendledigheden blandt de første sundhedsadministrative koordinatorer fra KP er blot 2,4 procent. En af dem er Birgitte Holm, som efter 30 år som social- og sundhedsassistent har fået en ny rolle med at skabe sammenhæng mellem psykiatrien og kommunerne.
Nyt kunstværk på KP skal udfordre vores blik på ordblindhed28.9.2026 10:17:18 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan opleves det at være ordblind – og hvad sker der, hvis vi ikke kun fokuserer på vanskelighederne? To værker af kunstner Julie Nymann flytter ind på Campus Carlsberg og skal skabe debat og refleksion om ordblindhed/dysleksi blandt kommende lærere og pædagoger.
Prisvinder: Vi skal give de erfarne praktikere et sprog for deres egen praksis22.9.2026 07:30:01 CEST | Pressemeddelelse
Gry Segoli fra Københavns Professionshøjskole modtager Undervisningsprisen 2026. For hende er prisen også en anerkendelse af undervisning af erfarne fagprofessionelle.
KP-dimittender bliver revet væk: ledigheden er halveret på 10 år18.9.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens en ny analyse fra Nationalbanken viser, at virksomheder, der tager AI i brug, ansætter færre nye medarbejdere, er der fortsat stor efterspørgsel efter de professioner, som Københavns Professionshøjskole uddanner til. Dimittendledigheden på KP er halveret på ti år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

