Mere økologi til de professionelle køkkener: Dagrofa Foodservice og Aarstiderne Engros forener kræfterne
23.4.2026 07:25:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Aarstiderne Engros flytter til juni ind hos Dagrofa Foodservice. Fordelene for kunderne er, at Aarstiderne Engros fastholder den nære relation til de økologiske producenter, mens Dagrofa Foodservice byder ind med et effektivt logistisk setup og en nyudviklet webshop. Partnerskabet skal sikre, at brugen af økologiske kvalitetsråvarer bliver endnu mere udbredt i landets professionelle køkkener.

Dagrofa Foodservice og Aarstiderne Engros forener nu kræfterne for at få endnu flere økologiske råvarer på menuen i storkøkkener, kantiner og restauranter.
I 2024 blev Aarstiderne en del af Dagrofa-koncernen, og som et naturligt udviklingsskridt flytter Aarstiderne Engros og deres professionelle kunder til juni ind hos Dagrofa Foodservice.
Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, ser meget frem til at få styrket fødevaregrossistens økologiske profil:
-Aarstiderne Engros er ægte pionerer, når det kommer til innovation, kvalitet og økologi. Samtidig er de utroligt dygtige til at dyrke de tætte relationer til de enkelte økologiske avlere og producenter. Det er en meget inspirerende tilgang med den nære kontakt til leverandørerne, og den kommer nu vores professionelle kunder til gavn.
Han uddyber, at Dagrofa Foodservice også bringer en række styrkepositioner ind i samarbejdet:
-Vi stempler ind i det nye setup med effektive logistiske løsninger på tværs af landet og en nyudviklet webshop, hvor vi virkelig kan sætte strøm til Aarstidernes økologiske sortiment. Jeg er helt sikker på, at der blandt vores mange tusinde kunder kommer til at være en markant efterspørgsel på produkterne fra Aarstiderne. Derfor er det et vigtigt skridt på vejen til at realisere de ambitiøse vækstmål i Gro’27-strategien.
Michael Christensen bliver suppleret af adm. direktør i Aarstiderne Dorte Tandrup:
-Jeg ser det som et klart løft for vores kunder i Aarstiderne Engros, at vi står sammen med Dagrofa Foodservice med det formål at bringe endnu flere økologiske råvarer og endnu mere faglighed og madglæde helt tæt på de professionelle køkkener.
Hun uddyber afslutningsvist:
-Dagrofa Foodservice kan noget helt særligt i forhold til logistik og e-commerce, hvilket er en stor fordel for vores eksisterende kunder. De får fremover lavere minimumsbestilling, bedre leveringsmuligheder, kortere bestillingsdeadlines og en forbedret digital indkøbsoplevelse. Jeg er rigtig glad for, at vi i fællesskab med Dagrofa Foodservice nu kan give endnu flere professionelle køkkener adgang til vores økologiske kvalitetsvarer.
Kunder hos Aarstidernes FirmaFrugt og Aarstidernes Varme Værksted fortsætter som hidtil med at handle direkte med Aarstiderne.
Øvrige kunder hos Aarstiderne Engros vil fremover skulle bestille direkte hos Dagrofa Foodservice, som også står for den efterfølgende levering til døren.
Økologiske varer fra Aarstiderne er også ved at blive gjort tilgængelige i MENY-butikker over hele landet.
Fakta:
- Dagrofa Foodservice er en af Danmarks største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen. Virksomheden leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter. Dagrofa Foodservice står også bag tredive Cash & Carry-butikker på tværs af landet og specialistselskaberne Grambogård, Grøn Fokus/CHI Foodsupply, HKI Ost og Prima Frugt. Læs mere på www.dgfs.dk.
- Aarstiderne A/S leverer 100 % økologiske dagligvarer, måltidskasser og frugt- og grøntkasser til tusindvis af husholdninger i Danmark og Sverige hver uge. Derudover er Aarstiderne også leverandør til storkøkkener, kantiner og restauranter. Virksomheden har siden 1999 været en pionér inden for udbredelsen af økologi og grønne måltider. I december 2024 blev Aarstiderne A/S købt af Dagrofa A/S, som overtog det fulde ejerskab. Læs mere på www.aarstiderne.com
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice - Kommunikationschef
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder




Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Madens Folkemøde: Rekordstor aktivitet og uddeling af stipendier15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 180 aktiviteter foregår på scenerne og omkring Nykøbing Falster, når Madens Folkemøde afvikles i næste uge. Samtidig vil tre mindre danske fødevareproducenter gå hjem med hver en check på 100.000 kroner uddelt af folkemødets hovedpartner MENY.
Dagrofa og Lokale Fødevarer Danmark: Flere danske varer på hylderne13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa indgår partnerskab med Lokale Fødevarer Danmark for at styrke dansk fødevareproduktion og gøre det markant nemmere for forbrugerne at vælge dansk.
Samarbejde med købmand ophørt øjeblikkeligt1.5.2026 11:24:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en dom i Retten i Lyngby i mandags, stoppede vi øjeblikkeligt samarbejdet med den involverede købmand.
380.000 stykker skrald samlet op: SPAR vil gøre den lokale natur ren igen i år1.5.2026 07:02:57 CEST | Pressemeddelelse
For ottende år i træk går SPAR og KFI Erhvervsdrivende Fond forrest i kampen for et renere lokalmiljø. Sammen med non-profit-projektet Ren Natur inviterer de igen i år lokale foreninger og frivillige over hele landet til at samle affald i naturen omkring deres byer.
Dagrofa sætter fokus på købmandsdrøm: Danmarksturné skal vise mulighederne for at blive selvstændige24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa vil få flere danskere til at realisere drømmen om at blive selvstændig købmand. Med frihed, fællesskab og konkurrencedygtige vilkår og stærk støtte i hverdagen fra baglandet, viser Dagrofa nu at vejen til egen butik er kortere og mere tilgængelig end mange nok tror.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum