Udvidet gågadezone skal løfte bylivet i Skolegade
24.4.2026 09:51:18 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Når Skolegade igen danner ramme om et byrumsforsøg med mere plads til liv i gaden, flyttes bybusserne midlertidigt til Havnegade. Samtidig udvides gågadezonen, og der skabes bedre rammer for ophold, aktiviteter og udeservering i midtbyen.

I december 2025 besluttede Plan & Byudviklingsudvalget at igangsætte et nyt byrumsforsøg i Skolegade i sommeren 2026. Forsøget bygger på erfaringerne fra forsøget i 2025, der viste markant øget byliv, en klarere identitet i gaden og bedre opholdsmuligheder. Samtidig trådte en række udfordringer frem i forbindelse med trafik, tilgængelighed og driftsforhold, herunder busdrift tæt på udeservering.
Flere tiltag i årets forsøg
I år udvides forsøget, så Skolegade i højere grad indrettes som et sammenhængende byrum med fokus på at forbedre trygheden for fodgængere og give mere plads til bylivet. Forsøget gennemføres fra den 14. maj til den 20. september 2026.
Gågadezonen i Torvegade udvides, så den også omfatter Skolegade mellem Englandsgade og Kirkegade. Udskænkningssteder og restauranter får mulighed for at bruge hele fortovsarealet på begge sider af gaden til borde, stole og ophold. Gaden indrettes med træer, blomsterkummer og bænke, der både indbyder til liv og ophold og er med til at sænke tempoet i gaden.
Trafikken bliver samtidig ændret. Adgangen til Skolegade med motorkøretøjer sker via Torvegade mod Englandsgade eller Kirkegade. Der er indkørselsforbud for motorkøretøjer fra Englandsgade og Kirkegade. Varekørsel er fortsat tilladt i morgentimerne fra Kirkegade. I gågadezonen skal de kørende trafikanter tage særlig hensyn til de gående, som nu færdes på hele vejarealet. Den anbefalede hastighed er 15 km/t. Cyklister må køre i begge retninger i Skolegade.
Skolegade bliver busfri i forsøgsperioden
En central forudsætning for forsøget er, at busserne ikke længere kører gennem Skolegade. Derfor flyttes busbetjeningen midlertidigt til Havnegade i hele perioden.
”Flytningen af busserne giver den nødvendige plads til at skabe et mere trygt og levende byrum. Samtidig har vi haft fokus på, at det fortsat skal være nemt at komme til og fra midtbyen,” siger Kurt Bjerrum, formand for Plan, By og Lokalsamfundsudvalget.
Fra de midlertidige stoppesteder i Havnegade er der fortsat kort afstand til centrale destinationer. Der er cirka 350–380 meter til Kultur- og Fritidshuset og under 200 meter til Torvet, og samtidig giver placeringen bedre adgang til blandt andet Musikhuset og flere klinikker i området.
Ændringer på buslinjer
Buslinjerne 1A og 12 bliver omlagt i forsøgsperioden.
Rute 1A vil i en periode være påvirket af arbejdet med Kleveparken i Havnegade, hvor en vejbane midlertidigt spærres, og trafikken ensrettes. Det betyder, at ruten fra Hjerting mod Esbjerg Busterminal føres via Strandbygade, Stormgade, Toldbodvej, Hulvejen, Havnevej og Jernbanegade. Når arbejdet er afsluttet, vil ruten igen blive justeret, så den kører via Havnegade.
Bus 12 omlægges til Frodesgade og Jernbanegade, da det ikke er muligt at gennemføre ruten via Havnegade inden for den planlagte køretid.
Løbende evaluering
For at sikre et solidt beslutningsgrundlag for den fremtidige udvikling indsamles løbende data gennem tællinger, sensormålinger af aktivitet, adfærdsstudier m.m.
“Vi har fået værdifulde erfaringer fra forsøget i 2025. Med det nye forsøg i 2026 tager vi næste skridt mod en midtby, hvor byliv, sikkerhed og kvalitet går hånd i hånd. Flytningen af busserne skaber bedre plads til mennesker – uden at kompromittere mobiliteten,” slutter Kurt Bjerrum.
Kontakter
Kurt Bjerrum, formand for Plan, By & Lokalsamfundsudvalget, tlf. 22 95 52 66, mail kurbj@esbjerg.dk
Mette Bjergmark, sektionsleder i Mobilitet, tlf. 30 52 61 01, mail maabj@esbjerg.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Byparken skal være tryg og rar for alle11.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Bypark er blevet et populært samlingspunkt for mange. Med flere tiltag vil Esbjerg Kommune være med til at sikre, at parken fortsat er et trygt og rart sted.
Invitation til pressen: Vær med, når vi fejrer, at Den Ny Opera har vundet prisen Årets Reumert i kategorien Årets Opera9.6.2026 10:58:38 CEST | Pressemeddelelse
I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb Den Ny Opera - Esbjergs musikdramatiske egnsteater – forleden med Reumertprisen i kategorien Årets Opera for sin fremragende opera Ragnarok. Esbjerg Kommune markerer den flotte anerkendelse til en vigtig lokal kulturaktør ved et arrangement for indbudte gæster fredag den 12. juni kl. 13.30 i foyeren i Musikhuset Esbjerg. Pressen er velkommen til at deltage.
Esbjerg Kommune køber tidligere SDU-bygning9.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en længere periode med midlertidige løsninger er der nu fundet nye lokaler til Familierådgivningen og Familiecenteret i Esbjerg Kommune.
Esbjerg-kulturinstitution vinder prestigefyldt Reumert-pris for årets opera med operaen Ragnarok8.6.2026 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Ny Opera med rødder i Esbjerg har netop vundet den prestigefyldte pris Årets Reumert 2026. I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb den lokale kulturaktør med prisen i kategorien årets opera for sin fremragende opera Ragnarok.
Fem gode råd til forældre: Sammen om en tryg festuge for de unge8.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Esbjerg Festuges store koncertaftener forventes at tiltrække mange unge gæster, og for at sikre tryghed for alle fortsætter festugen det gode samarbejde med SSP, Syd- og Sønderjyllands Politi og Natteravnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


