Prøvebelysning afsluttet: Konturerne af nyt lys på Ribe Domkirke tegner sig
23.4.2026 06:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Prøvebelysningen ved Ribe Domkirke er afsluttet og har givet værdifulde indsigter. Resultaterne præsenteres på et informationsmøde den 7. maj, hvor alle er velkomne.

Prøvebelysningen ved Ribe Domkirke er nu afsluttet. Fra den 27. marts til 16. april har borgere og besøgende haft mulighed for at opleve det midlertidige lys. Testen omfattede ikke en fuld løsning, men udvalgte zoner omkring domkirken. Erfaringerne har givet værdifulde visuelle og tekniske indsigter til arbejdet med en ny, kunstnerisk og nænsom belysning af den historiske bygning.
Prøvebelysningen er gennemført af lysdesigner Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes. Hun blev valgt til opgaven i sommeren 2025. Målet er fortsat det samme: at skabe en belysning, der fremhæver domkirkens arkitektur med respekt for både stedet og omgivelserne.
Nye erfaringer fra testperioden
Prøvebelysningen har givet et klart billede af, hvordan lyset opleves i byens rum både tæt på domkirken og på afstand. Samtidig har perioden bidraget med en række tekniske erfaringer, blandt andet i forhold til lysstyrke, farvetoner, filtrering og samspillet mellem lys og materialer.
Arbejdet har blandt andet haft fokus på, hvordan murværkets strukturer og farver træder frem i lyset, og hvilke elementer af domkirken der naturligt tiltrækker opmærksomhed. Undervejs er belysningen blevet justeret for at sikre den helt rette oplevelse.
"Prøvebelysningen har været en rigtig god proces. Vi har fået mulighed for at arbejde direkte med lyset i de faktiske omgivelser og finjustere både udtryk og teknik. Samtidig har vi fået værdifuld feedback fra borgere, som har bidraget med deres oplevelser undervejs," siger lysdesigner Iben Winther Orton.
Inviterer til informationsmøde
Erfaringerne fra testperioden samles nu og præsenteres på et informationsmøde, hvor alle interesserede er velkomne.
"I styregruppen har vi set frem til at nå hertil. Prøvebelysningen har givet os et solidt grundlag for det videre arbejde, og nu er det vigtigt, at vi også får samlet op sammen med borgere og interessenter. Vi håber, at mange vil deltage og dele deres oplevelser og perspektiver," siger vicedirektør i Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune og formand for styregruppen, Peer M. Rexen.
Informationsmødet finder sted torsdag den 7. maj 2026 kl. 16.30 – 18.00 i Kannikegården.
På mødet vil lysdesigner Iben Winther Orton præsentere resultaterne af prøvebelysningen og sine tanker om den kommende lyssætning. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og give input til det videre arbejde.
Respekt for mørket og historien
Ribes middelalderlige bykerne er i dag bevidst underbelyst af hensyn til kulturmiljøet, og det princip fastholdes. Den kommende belysning skal derfor udvikles med respekt for både den nationale kulturhistoriske værdi og de særlige forhold i området.
Bredt samarbejde bag projektet
Projektet er en del af områdefornyelsen i Ribe og er forankret i en styregruppe med repræsentanter fra Ribe Domsogns Menighedsråd, Ribe Byforum, Ribe Lokalråd Midt, Ribe Handelsstandsforening, Ribe Bykernes Beboerforening og Esbjerg Kommune.
Arbejdet støttes økonomisk af ObbekjerFonden, en række lokale bidragsydere og Esbjerg Kommune.
Den endelige lysinstallation forventes at stå færdig i første halvdel af 2027.
Kontakter
Peer Munksgaard Rexen, vicedirektør, Teknik & Miljø, tlf. 24 45 92 15
Iben Winther Orton, lysdesigner, Lightscapes, tlf. 60 48 92 48
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Byparken skal være tryg og rar for alle11.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Bypark er blevet et populært samlingspunkt for mange. Med flere tiltag vil Esbjerg Kommune være med til at sikre, at parken fortsat er et trygt og rart sted.
Invitation til pressen: Vær med, når vi fejrer, at Den Ny Opera har vundet prisen Årets Reumert i kategorien Årets Opera9.6.2026 10:58:38 CEST | Pressemeddelelse
I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb Den Ny Opera - Esbjergs musikdramatiske egnsteater – forleden med Reumertprisen i kategorien Årets Opera for sin fremragende opera Ragnarok. Esbjerg Kommune markerer den flotte anerkendelse til en vigtig lokal kulturaktør ved et arrangement for indbudte gæster fredag den 12. juni kl. 13.30 i foyeren i Musikhuset Esbjerg. Pressen er velkommen til at deltage.
Esbjerg Kommune køber tidligere SDU-bygning9.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en længere periode med midlertidige løsninger er der nu fundet nye lokaler til Familierådgivningen og Familiecenteret i Esbjerg Kommune.
Esbjerg-kulturinstitution vinder prestigefyldt Reumert-pris for årets opera med operaen Ragnarok8.6.2026 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Ny Opera med rødder i Esbjerg har netop vundet den prestigefyldte pris Årets Reumert 2026. I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb den lokale kulturaktør med prisen i kategorien årets opera for sin fremragende opera Ragnarok.
Fem gode råd til forældre: Sammen om en tryg festuge for de unge8.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Esbjerg Festuges store koncertaftener forventes at tiltrække mange unge gæster, og for at sikre tryghed for alle fortsætter festugen det gode samarbejde med SSP, Syd- og Sønderjyllands Politi og Natteravnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum