Nye mobile laboratorier klar til kamp mod forurenet grundvand
21.4.2026 08:00:58 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
To nye mobile laboratorie gør det muligt at teste forurenet jord og grundvand direkte på en forurenet grund. Det giver mere præcise prøvesvar og regionen sparer samtidig både tid og penge ved at undgå dyre tests i udlandet.

To nye mobile laboratorier står nu færdige og klar til brug i Region Hovedstadens arbejde med at beskytte grundvandet.
Med de nye mobile laboratorier kan regionen tage et markant skridt frem i indsatsen mod forurening. Tidligere har regionen måttet sende jord- og vandprøver til laboratorier i udlandet, hvilket både har været dyrt, tidskrævende og langt fra bæredygtigt. Nu kan testene i stedet gennemføres direkte på den forurenede grund.
”Beskyttelsen af grundvandet er en helt central politisk opgave, fordi det handler om borgernes sundhed og fremtidens drikkevand. Med de nye mobile laboratorier får vi et stærkt redskab til hurtigere at finde de rigtige løsninger på en mere bæredygtig måde, så vi kan komme i gang med at rense op, siger formand for Miljø- og Klimaudvalget, Line Ervolder (K).
En meter jord – som den ligger i naturen
Det ene af de to laboratorier rummer en helt særlig mulighed. Her kan regionen udtage en op til én meter lang, ubrudt jordprøve direkte fra undergrunden og placere den i laboratoriet, præcis som den ligger i naturen. I dag tester man kun små, bearbejdede prøver, som ikke afspejler virkeligheden særlig godt. Derfor giver den nye metode langt mere pålidelige resultater.
Hurtigere svar og bedre løsninger
Begge laboratorier er udstyret med avanceret styring og overvågning, så regionens medarbejdere kan følge forsøgene hjemmefra, mens de foregår ude på den forurenede grund. Det gør det muligt hurtigt at justere og optimere indsatsen.
"Det handler i sidste ende om, at borgerne skal kunne føle sig trygge ved deres drikkevand og deres nærmiljø. Med de her trailere kan vi rykke hurtigere ud, teste direkte på stedet og finde de løsninger, der virker bedst – til gavn for både mennesker og miljø," fortæller Line Ervolder.
Første opgave i det mobile laboratorium
Den første opgave, hvor de mobile laboratorier skal bruges, er en sag i Birkerød med en kraftig grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler. Forureningen skal afværges, og med de to trailere tester vi, hvilket rensemiddel der virker bedst i denne sag, og dermed hvilke rensemidler der skal anvendes til oprensning af grundvandet.
Bygger videre på stærkt udviklingsarbejde
De nye mobile laboratorier bygger videre på flere års arbejde med at udvikle effektive og bæredygtige metoder til oprensning af forurenet grundvand. Regionen kan nu gennemføre de nødvendige tests hurtigere, billigere og med større præcision – til gavn for både miljøet og borgerne.
Invitation til pressen
I forbindelse med præsentationen den 22. april kl. 15.00 inviteres pressen til at se de mobile laboratorier på Regionsgården i Hillerød. Udover at opleve de to nye mobile laboratorier kan man møde politikere og fagfolk, der kan fortælle, hvordan de konkret skal bruges i arbejdet med at sikre rent drikkevand i fremtiden.
Nøgleord
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
Grundvandets stemmer skal inspirere de lokale treparter18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni af de centrale organisationer, der passer på vores grundvand, kommer i en ny video med konkrete løsninger til en bedre beskyttelse af grundvandet. Videoen skal inspirere de lokale treparter til at tænke rent drikkevand ind i fremtidens arealplanlægning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum