Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk
21.4.2026 07:16:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.

Vi har fokuseret på problemet i årevis, men madspildet i Danmark er stadig stort. I detailhandlen kasserer man hvert år over 100.000 ton fødevarer, selv om en betydelig del stadig kan spises. Men madspild er ikke bare ubæredygtigt – det er også dyrt for butikkerne. For udover den tabte indtjening på de kasserede varer, koster det ofte at komme af med affald.
En analyse fra Københavns Universitet har for første gang sat detaljerede tal på detailhandlens økonomiske incitamenter til henholdsvis at sælge, donere eller kassere overskudsmad. I dag smider butikkerne mindst halvdelen af al overskudsmad ud.
Selvom en central del af analysen er baseret på data fra et begrænset antal detailkædebutikker, peger resultaterne i en tydelig retning: I de fleste tilfælde er det dyrere at smide maden ud end at give den væk – og ofte kan butikkerne endda tjene penge på at handle tidligere.
“Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne, når de har opgivet håbet om at kunne sælge de pågældende varer” siger Jørgen Dejgård Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forfatter til studiet.
Prisnedsættelser giver den største gevinst
Analysen viser, at tidlige prisnedsættelser i butikken i gennemsnit er den mest rentable strategi:
“Så længe der stadig er ’liv’ i varerne, kan det bedst betale sig at sælge dem med rabat. Så hvis butikkerne reagerer i tide og sætter prisen ned nogle dage før udløb, kan de ofte vende et potentielt tab til en reel økonomisk gevinst. Og faktisk skal der typisk ikke mere end 15% prisreduktion til, før varerne bliver solgt,” forklarer Jørgen Dejgård Jensen.
Ifølge dataene fra undersøgelsen er der for de fleste varegrupper en nettoøkonomisk gevinst på op til 2–6 kr. pr. kilo ved at sætte prisen ned, fordi flere varer bliver solgt i stedet for at ende som affald.
For fersk kød, fisk og forarbejdede kødprodukter kan gevinsten ved at sænke prisen være endnu højere – i nogle tilfælde over 10 kr. pr. kilo.
Kun varekategorierne flydende mejeriprodukter og tørvarer giver sjældent overskud ved prisnedsættelser.
Donation er billigere end at smide ud
Når varerne er for tæt på udløbsdato til at kunne sælges, viser analysen, at det i langt de fleste tilfælde bedre kan betale sig at donere dem til organisationer, som så fordeler dem videre til økonomisk og socialt udsatte borgere, frem for at smide dem ud.
Mens det typisk koster detailhandlen 2–4 kr. pr. kilo i affalds- og håndteringsomkostninger at kassere fødevarer, koster donation i gennemsnit 1–2 kr. pr. kilo. Altså betyder det en besparelse på 1–3 kr. pr. kilo for de fleste varegrupper.
“Set fra butikkens synspunkt handler det ofte om at vælge den mindst omkostningsfulde løsning. Og her er donation i langt de fleste tilfælde billigere end at kassere maden. For butikken er der ikke den store forskel på, om de skal smide det i en container, som skal hentes til eksempelvis biogasproduktion, eller om skal de sætte det på en palle, som en madspildsorganisation kommer og henter,” siger Jørgen Dejgård Jensen.
Ifølge forskeren viser studiet samlet set, at detailhandelens valg af strategi har stor betydning – både økonomisk og samfundsmæssigt:
“Mindre madspild og bedre økonomi er ikke modsætninger. Tværtimod viser vores undersøgelse, at de to kan gå hånd i hånd,” siger Dejgård Jensen og slutter:
”Jeg håber, det kan inspirere detailhandlen til at kigge på, om der er noget, de kan gøre smartere. Måske bliver nogle af varerne smidt ud, fordi medarbejderne ikke er opmærksomme på, at der faktisk er en bedre løsning. Det kræver naturligvis oplæring i, hvad der skal den ene og den anden vej.”
***
DET VISER ANALYSEN OGSÅ
- Ifølge analysen udgør brød og frugt/grønt 65% af den totale overskudsmad i detailhandlen.
- Mindst halvdelen af al overskudsmad i detailhandlen bliver kasseret. Størstedelen af den resterende overskudsmad sælges til nedsat pris. Kun mellem 0,1-0,2% af overskudsmaden doneres bort.
- Salg via madspildsplatforme som Too Good To Go er i nogle tilfælde endnu mere rentabelt end donation. Denne form for salg er mest etableret for frugt og grønt og brød, og her kan det give en nettoindtægt på op til 4-5 kr. pr. kilo. Analysen tyder på, at der også kunne være et økonomisk udviklingspotentiale for sådanne platforme inden for højværdiprodukter som kød.
- Studiet viser også, at donation af fødevarer skaber betydelig værdi hos modtagerorganisationerne som fx kan være varmestuer, væresteder og krisecentre. For de fleste varegrupper skaber doneret mad en samfundsmæssig værdi på 7-37 kr. pr. kilo, når maden når videre til socialt udsatte.
OM STUDIET
- Analysen bygger på en økonomisk model, der beskriver supermarkeders incitamenter til at håndtere overskudsmad. Analysen kombinerer branchedata fra 2019 med interviews med detailhandlen og fødevareorganisationer samt offentligt tilgængelige regnskabs- og prisdata.
- Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Food Products Marketing.
- Studiet er støttet af Velux Fonden.
MADSPILD I DANMARK
- Ifølge Miljøstyrelsen er den samlede årlige mængde madspild i Danmark estimeret til 881.062 ton. Heraf udgør madspildet i detail- og engrosleddet knapt 103.906 ton (2023-tal).
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Dejgård Jensen
Professor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
jorgen@ifro.ku.dk
35 33 68 59
Maria Hornbek
Kommunikationskonsulent
KU Kommunikation
Københavns Universitet
maho@adm.ku.dk
22 95 42 83
Links
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
Forskere opdager en ny mekanisme, som kan udløse koraldød, når havet bliver varmere21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at hedebølger i havet kan påvirke mikroskopiske, bevægelige strukturer på tropiske korallers overflade, som hjælper dem med at få tilstrækkelig ilt. Når havvandets temperatur overskrider en kritisk tærskel, kollapser denne iltforsyning, hvilket øger risikoen for koraldød.
Warming oceans can disrupt coral oxygen supply and trigger coral death21.5.2026 06:00:00 CEST | Press release
A new study from the University of Copenhagen shows that marine heatwaves can disrupt microscopic moving structures on the surface of reef-building corals that support their oxygen uptake. When seawater temperature crosses a critical threshold, this oxygen supply mechanism collapses, increasing the risk of coral death.
Digital platform halverer skilsmissebørns mistrivsel20.5.2026 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
En digital løsning udviklet af forskere fra Københavns Universitet hjælper børn og unges mentale sundhed efter forældrenes skilsmisse, viser nyt studie. Antallet af konflikter i familien reduceres også, og flere kommuner har allerede taget løsningen i brug.
Nye algoritmer kan mindske polarisering på sociale medier18.5.2026 09:15:32 CEST | Pressemeddelelse
De algoritmer, som styrer vores nyhedsfeed på sociale medier som Facebook og X, kan gøre os mere politisk polariserede og give os et skævt billede af virkeligheden. Men et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at selv små ændringer i den måde, opslag sorteres på i vores feed, kan øge både fælles forståelse og faktuel viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum