Internat i akut mangel på plejefamilier
22.4.2026 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Ved forårstid begynder presset fra uønskede killinger at stige på internaterne, og med en ny killingesæson på vej slår internatet i Roskilde alarm - manglen på plejefamilier er akut.

På Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde afventer de ansatte med bekymring, at årets første uønskede killinger snart vil begynde at dukke op. Hvert forår og sommer modtager internatet nemlig hundredvis af plejekrævende killinger, som sætter de ansatte under pres, og i år ser situationen særlig kritisk ud i Roskilde. Det fortæller internatchef Nadja Richardt Frandsen:
- Killingesæsonen er på vej, og vi har slet ikke nok frivillige plejefamilier til at hjælpe med pasningen af de mange killinger, vi får ind hvert år. Lige nu vil jeg vurdere, at vi sagtens kan bruge 100 plejefamilier mere her i Roskilde, fortæller hun.
Plejekrævende killinger
Sidste år tog internatet i Roskilde imod 872 katte, som alle krævede pleje og omsorg. Særligt de mindste killinger, der kommer ind uden en mor, kræver ressourcer og gode plejefamilier.
Mælkeerstatning. Sutteflasker. Varme tæpper. Dyrlæge. Medicin. Legetøj. Forsikring. Tjeklisten er alenlang og regningen høj, hver gang en killing flytter ind på internaterne.
Gør man regningen op i timer, bliver omkostningerne endnu større. De mindste killinger skal have specialtilpasset mælkeerstatning hver anden til tredje time døgnet rundt og kræver konstant overvågning for at sikre, at de trives og tager nok på. Samtidig kan de ikke selv regulere deres kropstemperatur og skal derfor holdes varme med tæpper.
- Når det kommer til flaskekillingerne, kræver det, at nogen i plejefamilien ikke arbejder eller har et arbejde, der kan passes hjemmefra, for de skal mades hver anden til tredje time. Til gengæld giver killingerne en masse skønne oplevelser. Vi oplever tit, at vores plejefamilier vælger at beholde nogle af de killinger, de har i pleje, men det betyder også, at de har svært ved at tage nye killinger ind, forklarer Nadja Richardt Frandsen.
En god start på livet
Sidste år tog internatet i Roskilde sig af 541 killinger på op til 16 uger. Et arbejde, der kun kan lade sig gøre med hjælp fra frivillige plejefamilier, som gør et kæmpe stykke arbejde med at hjælpe de mindste godt videre i livet.
Som plejefamilie hos Dyrenes Beskyttelse får man stillet alt nødvendigt udstyr til rådighed og løbende støtte fra internatet. Til gengæld gør man en afgørende forskel for nogle af de mest sårbare dyr og er med til at give killingerne den bedst mulige start på livet.
- Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge din sommerferie på, så får vi snart en masse søde killinger ind, der har behov for god tid og kærlig pleje, opfordrer Nadja Richardt Frandsen.
FAKTA: Hvad kræver det at være plejefamilie?
Som plejefamilie skal du vigtigst af alt kunne tilbyde et hjem med tid, overskud og omsorg. Der er brug for plejefamilier både til flaskekillinger, der har mistet deres mor, og til kattemødre med unger.
- Flaskekillinger kræver særlig opmærksomhed – de skal have flaske cirka hver tredje time døgnet rundt i de første fire uger og følges tæt, indtil de er tolv uger gamle. Har de deres mor med, tager hun sig af mælken, men killingerne har stadig brug for tryghed, ro og social kontakt for at udvikle sig godt.
- Både killinger og kattemødre skal holdes indendørs i hele plejeperioden, som kan vare fra to til tolv uger, alt efter behov.
- Det er som regel tilladt at have andre dyr i hjemmet, så længe de er velvaccinerede.
- Dyreinternatet stiller alt det nødvendige udstyr til rådighed – foder, kattebakke, legetøj, tæpper, varmepude og meget andet. Du får grundig vejledning og har tæt kontakt til internatet under hele forløbet.
- Det er vigtigt, at du bor inden for cirka 30-40 minutters kørsel fra det pågældende internat og har bil til rådighed, så killingerne kan komme til dyrlægetjek og eventuel behandling, hvis behovet opstår.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Links
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde. Men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Styrelse har ændret vejledning, så grove overtrædelser mod grise slipper uden straf19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af politianmeldelser for ulovlig transport af syge og tilskadekomne grise til slagtning er faldet drastisk – mens langt flere sager nøjes med en løftet pegefinger. En aktindsigt afslører, at udviklingen går den forkerte vej for dyrene.
For første gang i Europa: Tidligere galdebjørne på vej fra Sydkorea til Knuthenborg Safaripark18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks asiatiske sortbjørne, som har tilbragt hele deres liv i små bure på sydkoreanske bjørnefarme uden mulighed for at leve et naturligt liv, er nu på vej mod et nyt liv i Danmark. Det er første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne flyttes til Europa, og det sker som led i en international redningsindsats.
Dyreinternat åbner op for bamser15.5.2026 08:47:57 CEST | Pressemeddelelse
På søndag den 17. maj kl. 10.00-14.00 slår Roskilde Internat dørene op til en hyggelig fødselsdagsfejring for både store og små. Dagen byder på masser af aktiviteter, rundvisning, læring og hyggelige oplevelser med fokus på dyr og dyrevelfærd.
Svineindustrien skal ud af det politiske maskinrum13.5.2026 10:25:19 CEST | Pressemeddelelse
TV2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene” dokumenterer endnu engang et massivt systemsvigt i dansk svineproduktion. Rystende, men langt fra nyt eller overraskende, siger Dyrenes Beskyttelse, som kræver et opgør med den politiske særbehandling af den industrielle svineproduktion og med et system, hvor industrien i årtier har fået lov til at sætte rammerne for sig selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum