Stenalderfolk forsvandt: Nyt DNA-studie afslører dramatisk befolkningsskifte for 5.000 år siden
20.4.2026 06:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
DNA fra flere tusinde år gamle skeletter i Frankrig afslører pest, høj dødelighed og nye sociale strukturer, og kaster lys over, hvordan Europas befolkning blev formet.

Et internationalt forskerhold ledet af Københavns Universitet har afsløret, at en af Frankrigs største stenaldergrave rummer spor efter et markant befolkningskollaps – og en efterfølgende indvandring fra Sydeuropa. Fundet omskriver forståelsen af den såkaldte ’neolitiske tilbagegang’, en periode hvor store dele af Nordeuropas befolkning pludseligt blev kraftigt reduceret.
Studiet bygger på DNA-analyse af 132 mennesker begravet i en jættestue – et stort gravsted bygget af sten og dækket med en jordhøj – nær Bury, 50 kilometer nord for Paris, og her gjorde forskerne flere interessante fund.
For det første kunne de se, at jættestuen blev brugt i to adskilte perioder – før og efter et befolkningsfald omkring 3.000 f.Kr. – og at de to grupper genetisk set ikke er beslægtede.
“Vi kan se et meget tydeligt genetisk brud mellem de to perioder. Den første gruppe er genetisk mangfoldig og ligner andre stenalderbønder i Nordfrankrig og Tyskland, mens den anden er langt mere ensartet og har klare rødder sydfra, enten Sydfrankrig eller Den Iberiske Halvø,” siger Frederik Valeur Seersholm, adjunkt på Globe Institute ved Københavns Universitet og en af studiets hovedforfattere.
Ifølge forskerne tyder det på, at der må være sket noget markant, der har ført til et befolkningskollaps, hvorefter andre folk er rykket ind.
Pest og borrelia-infektion
Forskerne brugte en avanceret DNA-metode, hvor alt arvemateriale i knoglerne analyseres. Det gør det muligt både at kortlægge slægtskaber og finde spor af gamle sygdomme. Og forskerne fandt DNA-spor efter flere sygdomme, blandt andet pestbakterien Yersinia pestis og tilbagefaldsfeber, en infektion med bakterien Borrelia recurrentis som ofte optræder i perioder med krise og hungersnød.
”Vi kan se, at pest var til stede i befolkningen, men fundene er ikke stærke nok til alene at forklare kollapset,” siger Martin Sikora, lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet. “Det kan have været en kombination af sygdomme, klimatiske problemer eller andre katastrofer.”
Derudover viste arkæologiske analyser af knoglerne en usædvanlig høj dødelighed i den første periode, især blandt unge.
“Det demografiske mønster er et klart tegn på en krise – sygdom, hungersnød eller uroligheder,” forklarer Laure Salanova, forskningschef ved Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) i Frankrig.
Fra storfamilier til ’kongerækker’
DNA’et viser også en markant ændring i familierelationerne mellem de to perioder:
I den første fase blev mange generationer fra samme storfamilie begravet sammen – som en hel lille landsby i én grav. I den senere fase er begravelserne langt mere selektive og domineret af én mandlig slægtslinje, der minder om et arveligt lederskab som for eksempel en kongerække.
“Det tyder på, at den nye gruppe der overtog området, havde helt andre sociale strukturer,” siger Frederik Valeur Seersholm.
Et europæisk fænomen
Studiet kaster nyt lys over, hvordan Europas befolkning blev formet. Det viser, at den neolitiske tilbagegang har ramt større dele af Europa og ikke kun Skandinavien og Nordtyskland.
“De store, kendte migrationsbølger – jæger-samlere, bondestenalderfolk og steppefolk – er velbeskrevne. Men her ser vi en hidtil overset indvandring fra Sydeuropa, der udfylder tomrummet efter et befolkningskollaps,” siger Frederik Valeur Seersholm.
Fundene kan også forklare, hvorfor man på samme tidspunkt stopper med at bygge jættestuer og andre store stenmonumenter i Europa – også i Danmark
”Vi har længe undret os over, hvorfor jættestuerne pludselig forsvinder fra landskabet. Nu kan vi se, at det hænger sammen med, at befolkningen bag dem simpelthen uddøde,” siger Frederik Valeur Seersholm.
Om studiet
- 132 individer analyseret
- Gravsted: Bury, Frankrig
- Tidsperiode: ca. 3200–2450 f.Kr.
- Læs studiet her https://www.nature.com/articles/s41559-026-03027-z
Kontakter
Adjunkt Frederik Valeur Seersholm
Globe Institute
E-mail: frederik.seersholm@sund.ku.dk
M: 28 43 07 64
Kommunikationskonsulent Sole Bugge Møller
KU Kommunikation
E-mail: sole@adm.ku.dk
M: 93 51 84 42
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Digital platform halverer skilsmissebørns mistrivsel20.5.2026 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
En digital løsning udviklet af forskere fra Københavns Universitet hjælper børn og unges mentale sundhed efter forældrenes skilsmisse, viser nyt studie. Antallet af konflikter i familien reduceres også, og flere kommuner har allerede taget løsningen i brug.
Nye algoritmer kan mindske polarisering på sociale medier18.5.2026 09:15:32 CEST | Pressemeddelelse
De algoritmer, som styrer vores nyhedsfeed på sociale medier som Facebook og X, kan gøre os mere politisk polariserede og give os et skævt billede af virkeligheden. Men et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at selv små ændringer i den måde, opslag sorteres på i vores feed, kan øge både fælles forståelse og faktuel viden.
Hjernens ’skraldemænd’ går i stå ved dødelig sygdom18.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et overraskende fund peger på et udmattet immunforsvar i hjernen som potentiel forklaring på aggressiv hjernesygdom.
Scientists stunned: Volcano cleans up after itself by removing methane from the air7.5.2026 11:01:00 CEST | Press release
A violent volcanic eruption in the South Pacific has revealed a surprising natural mechanism that could potentially help slow global warming. The finding provides entirely new insights into atmospheric chemistry and may inspire new methods to remove methane emissions from the air.
Forbløffede forskere: Vulkan rydder op efter sig selv og fjerner metan fra luften7.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et voldsomt vulkanudbrud i Stillehavet har afsløret en overraskende naturlig mekanisme, som muligvis kan hjælpe med at bremse den globale opvarmning. Opdagelsen giver helt ny viden om atmosfærisk kemi, der kan inspirere udviklingen af nye metoder til at fjerne metan fra atmosfæren
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum