Det er cool at være bank-baby
17.4.2026 12:30:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Fædre med job i pengeinstitutter holder mest barsel
Fædre med job i pengeinstitutter ligger i toppen af arbejdsmarkedet, når det handler om at bruge deres ret til barsel. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Det er lykkedes at gøre en forskel med nye rammer i overenskomsterne, lyder det fra Finansforbundet og Finans Danmark/Arbejdsgiver.
Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den gennemsnitlige barsel pr. far med ret til barsel på det samlede arbejdsmarked steg fra 10,2 uger i 2023 til 10,9 uger i 2024. I pengeinstitutterne steg den fra 14,8 uger til 15,4 uger. Samtidig ligger pengeinstitutter også i top, når det kommer til andelen der tager barsel – hele 97 pct.
af fædrene benytter sig af muligheden.
”Det er godt for familierne, godt for tilknytningen mellem barn og far og et vigtigt skridt i retning af en mere lige fordeling af barslen. Tallene viser, at rettigheder og rammer betyder noget i praksis. Når fædre har gode muligheder for at tage barsel, så bruger de dem også. Det har stor betydning for den enkelte familie, men
det er også vigtigt for ligestillingen på arbejdsmarkedet,” siger Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet.
Fædre i pengeinstitutter følger altså ikke bare den generelle udvikling på arbejdsmarkedet - de ligger fortsat helt i front.
"Bankerne var de første til at sikre lige rettigheder til fædre og mødre, og de nye tal viser, at det har en reel effekt. Vi har både skabt de rette rammer og en kultur med opbakning fra ledelse og kolleger, der gør, at vi kan få mænd til at tage en større del af barslen. I sidste ende er det familierne, der vælger og op til dem at
udnytte rammerne – men det er meget positivt at se, at overenskomster skaber mulighed for forandring for dem der ønsker det,” siger Morten Schønning Madsen, direktør for Finans Danmark/Arbejdsgiver
Udviklingen viser, at rammer gør en forskel
Pengeinstitutterne har i flere år ligget højt, når det gælder fædres brug af barsel. De nye tal viser, at den position er fastholdt. Det gælder både i forhold til, hvor mange fædre der tager barsel, og hvor længe de holder orlov. På begge områder ligger pengeinstitutterne fortsat over både det samlede arbejdsmarked og
det private arbejdsmarked.
Udviklingen skal ses i lyset af både de nye barselsregler og de forbedringer, der er aftalt i overenskomsten. I august 2022 trådte reglerne om øremærket barsel i kraft. Og fra 1. april 2023 blev der indført 10 ekstra ugers barsel med fuld løn til fædre og medmødre i overenskomsten. Dermed blev den samlede ret til barsel med fuld løn hævet til 26 uger – uanset køn.
Det er første gang, man for et helt kalenderår kan se betydningen af de forbedrede vilkår. Og effekten er markant. Sammenlignet med 2021 tager mænd i pengeinstitutter 50 pct. længere barsel i 2024.
I den samlede finanssektor – som omfatter pengeinstitutter, kreditforeninger, forsikring, pension og finansiel service – er den gennemsnitlige fædrebarsel steget fra 13,0 fra til 13,5 uger fra 2023 til 2024.
Læs nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmark: Lempelsen af den systemiske buffer bør være afsæt for en bredere diskussion om kapitalkrav og konkurrenceevne i den finansielle sektor30.6.2026 16:58:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen opretholder den systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber og følger samtidig Det Systemiske Risikoråds henstilling om at lempe kravet. Det er et lille skridt i den rigtige retning, men løser ikke bufferens grundlæggende problem: Kravet afspejler fortsat ikke de faktiske risici på ejendomsmarkedet. Det understreger behovet for en bredere og mere principiel diskussion om kapitalkrav og konkurrenceevne i den finansielle sektor.
Huspriserne stiger i store dele af landet18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 10 ud af 11 landsdele er huspriserne steget det seneste år. Særligt i hovedstadsområdet er priserne steget markant, mens der i Vestjylland har været faldende priser sammenlignet med for et år siden. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Investorer i danske investeringsfonde forgyldt igen i maj16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For anden måned i træk har der været positive afkast i stort set alle kategorier af danske investeringsfonde. Som resultat er den samlede formue investeret i danske fonde løftet til nye højder.
Antal lånetilbud falder – færre låneomlægninger driver udviklingen15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for maj 2026.
Boligpresset breder sig til Nord- og Østsjælland10.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for maj 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum