Nyt gennembrud i RNA-forskning kan ændre forståelsen af hjernen
16.4.2026 11:37:23 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Ny forskning udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan gener styrer hjernens funktion. Det er ikke kun de proteiner, neuroner producerer, der er afgørende – men også de RNA-instruktioner, der bestemmer, hvor og hvornår disse proteiner dannes.

Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har undersøgt genet Grin2b, som spiller en central rolle i hjernens signalering. Genet indeholder en usædvanlig lang ikke-kodende sektion, kaldet 3’UTR, hvis funktion hidtil har været uklar. Selvom denne del ikke selv koder for protein, viser studiet, at den er afgørende for hjernens funktion.
En skjult regulator i hjernen
Forskerne udviklede en musemodel, hvor 3’UTR-delen af Grin2b var fjernet, mens selve proteinkoden var bevaret. Resultatet var overraskende: mængden af mRNA forblev uændret, men niveauet af det tilhørende protein, GluN2B, blev halveret.
Samtidig blev proteinet markant reduceret i synapserne - de kontaktpunkter, hvor neuroner kommunikerer. Musene viste tydelige tegn på nedsat synaptisk signalering, mistede evnen til at danne langtidspotentiering (LTP) og klarede sig dårligere i tests af rumlig læring og hukommelse.
“Dette studie viser, at dele af vores gener, som normalt bliver overset, faktisk spiller en afgørende rolle for, hvordan hjerneceller fungerer,” forklarer forskerne.
RNA som cellens “GPS”
Forklaringen ligger i, hvordan mRNA fungerer i neuroner. Selvom 3’UTR ikke bliver til protein, fungerer den som en slags “adressekode” eller GPS, der sørger for, at mRNA transporteres ud til de rigtige steder i cellen – især til synapserne.
Her kan proteiner produceres lokalt, præcis dér hvor de er nødvendige for at styrke eller svække forbindelser mellem neuroner. Når denne styring forsvinder, bliver proteinsyntesen forkert placeret, og hjernens signaler svækkes.
Mere end bare gener og proteiner
Studiet peger på, at geners funktion ikke kun afhænger af deres proteinkodende dele. Den ikke-kodende 3’UTR spiller en central rolle i at regulere, hvordan og hvor proteiner bliver dannet.
Denne opdagelse kan være afgørende for forståelsen af en række neurologiske og psykiatriske sygdomme. GRIN2B er tidligere blevet koblet til blandt andet autisme, epilepsi, intellektuel funktionsnedsættelse og skizofreni.
Nye muligheder for behandling
Opdagelsen åbner for en ny retning inden for medicinsk forskning. I stedet for kun at fokusere på proteiner kan forskere nu rette opmærksomheden mod RNA og dets regulering.
Det kan på sigt føre til nye behandlingsstrategier, hvor man forsøger at genoprette korrekt mRNA-lokalisering eller lokal proteinsyntese i hjernen. Sådanne RNA-baserede terapier kan potentielt forbedre synaptisk funktion uden at ændre selve genets kode.
Et nyt lag af genregulering
Samlet set afslører studiet et hidtil overset lag af genregulering i hjernen. Hvor man tidligere primært har fokuseret på gener og proteiner, viser forskningen, at RNA spiller en langt mere aktiv rolle end antaget.
Det ændrer ikke bare vores forståelse af hjernen - men også hvordan vi fremover kan undersøge og behandle hjernesygdomme.
Om forskningen:
Studietype: Grundforskning, præklinisk neurovidenskabelig forskning
Samarbejdspartnere fra ind- og udland:
International samarbejdspartner: Bevan Scott Main, Georgetown University
AU-samarbejdspartnere: Ulrik Bølcho, Anders Nykjær, Mai Marie Holm
Ekstern finansiering:
Novo Nordisk Fonden (0101095)
Danmarks Grundforskningsfond (DNRF133)
Oplysninger om eventuelle habilitetsforhold:
Forfatterne har oplyst, at der ikke er nogen interessekonflikter
Link til den videnskabelige artikel:
https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2518282123
Nøgleord
Kontakter
Magnus KjærgaardLektorInstitut for Molekylærbiologi og Genetik
Tlf:+4587150456magnus@mbg.au.dkFaculty of Natural Sciences
Natural Sciences er det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række naturvidenskabelige uddannelser, bl.a. biologi, kemi, matematik, geoscience, datalogi og fysik. Natural Sciences består af syv institutter og ét institutlignende center, 1.400 ansatte, ca. 3.240 og ca. 400 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Aarhus-forsker modtager EU's mest prestigefyldte forskningsbevilling til cybersikkerhed23.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Anders Møller fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget et ERC Advanced Grant på 2,5 million euro fra European Research Council (ERC) til forskningsprojektet Program Analysis for Software Supply Chain Security (Prosec).
Indvandrede vildsvin kan gavne skoven - hjemmehørende hjorte gør det modsatte17.6.2026 13:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Når vildsvin roder i jorden, får invasive planter svært ved at brede sig, og det gavner skovens økosystem. Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet baseret på data fra mere end 60.000 skovparceller og et omfattende netværk af vildtkameraer i det østlige USA. Studiet peger samtidig på, at hjemmehørende hjorte er forbundet med flere invasive planter og færre naturlige træspirer.
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum