Færre vælger sprog – her er medlemmerne af ny sprogkomité, som skal vende udviklingen
16.4.2026 12:26:58 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Ny alliance mellem uddannelse og erhvervsliv skal omsætte en presset udvikling til konkrete løsninger.

Færre unge vælger fremmedsprog, og flere steder er både udbud og lærerkapacitet under pres. Nu er medlemmerne af en ny, national sprogkomité udpeget, og arbejdet med at vende udviklingen går i gang.
Med Region Midtjylland som initiativtager samler komitéen centrale aktører fra uddannelsessektoren, erhvervslivet, organisationer og elevrepræsentanter. Målet er at skabe en samlet national indsats, der kan styrke fremmedsprog på tværs af uddannelsessystemet.
Komitéen mødes for første gang den 21. april, hvor den skal drøfte problemstillinger og ikke mindst løsninger, der kan styrke fremmedsprog i Danmark. Arbejdet vil blandt andet fokusere på at styrke sprogfagene i grundskolen og ungdomsuddannelserne, forbedre efteruddannelsesmuligheder for lærere og skabe bedre rammer for sprogfag på universiteterne.
- Det handler om fattigdom, sprogfattigdom. Ikke blot uddør dialekter og kendskabet til andre nordiske sprog; vi bliver også mere og mere ensporede, når det gælder andre europæiske sprog. Det er paradoksalt, at vi – efter at både Storbritannien og USA har vendt EU ryggen – sidder tilbage og taler (halvdårligt) engelsk med hinanden! Fødelinjerne til både tysk- og franskundervisningen tørrer ind. Der forestår en kæmpe opgave for hele uddannelsessektoren, siger formand for National Sprogkomité, Bertel Haarder.
Bro mellem uddannelse og erhvervsliv
En central ambition for komitéen er at styrke koblingen mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet.
- Fremmedsprog er en helt konkret kompetence, som danske virksomheder efterspørger hver dag. Halvdelen af danske eksportvirksomheder har brug for medarbejdere, der kan tysk, og hvis vi ikke kan kommunikere, mister vi både markedsmuligheder og relationer, siger Mette Nielsen fra Dansk Industri.
Også blandt de unge mærkes udfordringerne.
- Flere elever fortæller, at de fravælger sprog, fordi de er bange for, at det er for svært, samt at eksamensformerne har ændret sig, hvor de oplever at de også er blevet sværere. Derfor er der brug for at vi gør undervisningen mere virkelighedsnær og viser de muligheder, sprogene åbner -både i forhold til uddannelse, job og oplevelser i verden, hvor vi også styrker de unges faglige selvtillid, siger Freja Sinclair fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Ambition: Et samlet løft af sprogområdet
Sprogkomitéen skal ikke blot analysere problemerne, men også levere konkrete løsninger. Arbejdet vil blandt andet fokusere på at styrke sprogfagene i grundskolen og ungdomsuddannelserne, forbedre efteruddannelsesmuligheder for lærere og skabe bedre rammer for sprogfag på universiteterne.
Samtidig skal komitéen bidrage til at øge bevidstheden om sprogenes betydning – både kulturelt, demokratisk og økonomisk.
Med det første møde tager komitéen hul på et længerevarende arbejde, hvor målet er at skabe varige forbedringer på sprogområdet. Arbejdet vil løbende blive fulgt op af anbefalinger og initiativer, der kan omsættes politisk og i praksis i uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.
Fakta om National Sprogkomité
Formand:
Bertel Haarder
Næstformand:
Per Møller Jensen, Region Midtjylland
Øvrige medlemmer (udvalg):
Bo Libergren, Region Syddanmark
Lars Roesen, Ringkøbing Gymnasium
Carsten Uggerholt Eriksen, Det Blå Gymnasium og Tønder Handelsskole
Tanja Linnet, Løgumkloster Distriktsskole
Allan Andreasen Kortnum, Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier
Flemming Steen Jensen, Horsens Gymnasium og HF
Maja Bødtcher-Hansen, Frederiksberg Gymnasium / Danske Gymnasier
Anna Amby Frejbæk, Danske Gymnasier
Bodil-Marie Gade, Gymnasielærerne (GL)
Dorthe Krejlgaard, Danmarks Lærerforening
Andreas Thorsager, Handelsskoleelever
Freja Sinclair, Gymnasieelever
Maja Horst, Aarhus Universitet
Kirsten Busch Nielsen, Københavns Universitet
Helle Kryger Aggerholm, VIA University College
Mads Eriksen Storm, Dansk Erhverv
Claus Thornby Larsen, European Commission
Mette Nielsen, Dansk Industri
Formål:
At styrke fremmedsprogsområdet i Danmark gennem politisk og strukturel påvirkning samt øget bevidsthed om sprogenes betydning.
Komitéens opgaver:
Analysere udfordringer og muligheder på sprogområdet
Udarbejde konkrete politiske og strukturelle forslag
Samarbejde med uddannelser, erhvervsliv og beslutningstagere
Indsamle og dele viden om god praksis
Fokusområder:
Styrke sprogfag i grundskole og ungdomsuddannelser
Forbedre efteruddannelse af sproglærere
Styrke sprogfag på videregående uddannelser
Øge samarbejdet mellem erhvervsliv og uddannelse
Skabe bedre internationale udvekslingsmuligheder
Første møde: 21. april 2026 kl. 11.00-15.00. Lokation: Bestseller, Inge Lehmanns Gade 2, 8000 Aarhus C
Nøgleord
Kontakter
Kim Kofod HansenUdviklingsdirektør, Regional Udvikling, Region Midtjylland
Tlf:20434304kim.kofod.hansen@ru.rm.dkHenrik LodbergKontorchefRegional Udvikling, Region Midtjylland
Kultur og Uddannelse
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder

Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Kom med regionsrådet på rundvisning på Regionshospitalet Horsens16.6.2026 13:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 22. juni 2026 holder Regionsrådet i Region Midtjylland en temadag på Regionshospitalet Horsens.
10 ekstra praktiserende læger på vej til Midtjylland16.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Region Midtjylland kan snart se frem til bedre adgang til egen læge. Regionen har afsat 10 af 11 udbudte nye kapaciteter til praktiserende læger.
15 millioner kroner skal styrke behandling af kvindesygdomme og efterfødselsgener4.6.2026 12:15:40 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland har prioriteret 15 millioner kroner til kvindesygdomme og efterfødselsområdet. Midlerne skal blandt andet bruges til flere behandlinger, kortere ventetider og nye efterfødselsklinikker på alle regionens fødesteder.
Region Midtjylland klar med nye tiltag i psykiatrien2.6.2026 08:56:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Midtjylland drøfter nu en række markante skridt, der skal skabe bedre rammer for både patienter og medarbejdere.
Region Midtjylland sender over 20 millioner kroner ud i nye uddannelsesprojekter28.5.2026 09:16:54 CEST | Pressemeddelelse
21 projekter på uddannelsesinstitutioner i hele regionen får støtte fra Region Midtjyllands uddannelsespulje. Projekterne skal blandt andet styrke AI i undervisningen, demokratisk dannelse, kønsbalance, kultur og nye veje ind i fællesskaber og faglighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum