Vægttabsmedicin kan måske påvirke gigt direkte i leddene, viser nyt studie
16.4.2026 09:29:51 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Et studie fra Aarhus Universitet viser, at hormonet GLP-1, som efterlignes i medicin mod diabetes og vægttab, findes i vores ledvæske. Det kan måske på sigt åbne for nye behandlinger mod gigt.

Gigtsygdomme dækker over en række forskellige tilstande, som påvirker leddene – fra inflammatoriske sygdomme som leddegigt og psoriasisgigt til artrose. Fælles for mange er smerter og nedsat livskvalitet. Behandlingen består i dag primært af betændelsesdæmpende medicin og symptombehandling, afhængigt af sygdomstype. Men nu har forskere fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet fundet en ny mulig rute for fremtidige behandlinger. Det fortæller lektor Tue Wenzel Kragstrup, som står bag det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lancet Rheumatology:
"Vores studie viser, at kroppens eget GLP-1-hormon kun findes i meget små mængder i leddene. Det betyder, at den naturlige effekt i leddet sandsynligvis er begrænset. Men det peger samtidig på, at medicin med GLP-1, som gives i langt højere doser, muligvis kan påvirke betændelsen direkte i leddene," fortæller han.
Med andre ord, fordi der i medicin med GLP-1 er så høje doser af hormonet, kan den muligvis også have en effekt i vores led, hvor niveauet er lavt.
"Vægttab er allerede en del af anbefalingerne for mange patienter med gigt, men vores studie kan tyde på, at medicin som Wegovy kan have en dobbelteffekt – både i form af vægttab og ved at tilføre mere GLP-1 i leddene," siger Tue Wenzel Kragstrup.
Studiet er baseret på analyser af blod- og ledvæskeprøver fra patienter med gigt. Dataanalysen er udført af læge og ph.d.-studerende Mads Brüner i samarbejde med ph.d.-studerende Amalie Broksø, og i følge Mads Brüner kan det lave niveau af GLP-1 direkte forklares udfra niveauer i blodet hos gigtpatienter:
– Vi kan se, at niveauerne af GLP-1 i ledvæsken hænger tæt sammen med niveauerne i blodet. Det tyder på, at det primært er den mængde GLP-1, der cirkulerer i kroppen, som afgør, hvor meget der når ind i leddet, siger han.
Mere forskning nødvendigt
Tidligere studier har koblet GLP-1 til mulige antiinflammatoriske effekter, men det er første gang, man har påvist GLP-1 i ledvæske hos gigtpatienter, fortæller Tue Wenzel Kragstrup.
"Vores fund giver et biologisk grundlag for at undersøge, om GLP-1-baseret medicin kan have direkte effekter i leddene – ud over de kendte effekter på vægt og stofskifte. Men vi har ikke vist, at behandlingen virker mod gigt. Det kræver en lang række kliniske studier,” siger Tue Wenzel Kragstrup.
Derfor kan gigtpatienter heller ikke forvente at få ordineret GLP-1-medicin som direkte behandling for deres leddegigt lige foreløbig, siger han.
"Næste skridt er at undersøge, om medicinen når leddene i tilstrækkelige mængder og faktisk dæmper betændelsen i leddene."
Bag om forskningsresultatet:
- Studietype: Studiet er et translationelt, klinisk biomarkørstudie baseret på analyser af parrede blod- og ledvæskeprøver fra patienter med inflammatoriske gigtsygdomme (reumatoid artrit og spondylartrit). Formålet var at undersøge, om hormonet GLP-1 kan måles i ledvæske, og hvordan niveauerne relaterer sig til blodet.
- Samarbejdspartnere: Studiet er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitetshospital, Klinik for Gigt og Bindevævssygdomme på Medicinsk Diagnostisk Center ved Hospitalsenhed Midt samt Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og Department of Biomedical Sciences ved Københavns Universitet.
- Finansiering: Direktør Michael Hermann Nielsens Mindelegat og Risford Fonden.
- Habilitet: Forfatterne oplyser, at der ikke er interessekonflikter relateret til det aktuelle studie.
- Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.thelancet.com/journals/lanrhe/article/PIIS2665-9913(26)00074-3/fulltext.
Kontakt
Lektor Tue Wenzel Kragstrup
Aarhus Universitet, Health, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 29821739
Mail: kragstrup@biomed.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
EXPLAINER: Hvor farlig er hantavirus?8.5.2026 10:44:56 CEST | Pressemeddelelse
Et alvorligt, men afgrænset udbrud af hantavirus på krydstogtskibet MV Hondius har kostet flere mennesker livet. Professor Søren Riis Paludan forklarer smittefaren og risikoen.
Ny professor sætter fokus på forskning i arbejdslivet29.4.2026 11:17:18 CEST | Pressemeddelelse
Karin Biering er udnævnt til professor i arbejdsmedicinsk epidemiologi på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i arbejdsrelateret sygdom og forebyggelse af helbredsproblemer i arbejdslivet.
Ny professor skal styrke patientinvolvering i sundhedsvæsenet23.4.2026 08:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Jeanette Finderup er udnævnt til professor i patientinvolvering på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i, hvordan patienter og pårørende i højere grad kan involveres i beslutninger om pleje og behandling.
Nyt kort afslører, at blodkar spiller en aktiv rolle i sygdom23.4.2026 08:40:12 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus har kortlagt blodkarrene i menneskets fedtvæv i hidtil uset detaljegrad. Et nyt forskningsprojekt viser, at blodkarrene ikke kun påvirkes af sygdom – de spiller også selv en aktiv rolle ved overvægt og type 2-diabetes.
Børn af drenge, der brugte snus, har oftere astma og allergi23.4.2026 08:28:32 CEST | Pressemeddelelse
Nye forskningsresultater viser, at drenge, der bruger snus i puberteten, risikerer at give deres fremtidige børn en øget risiko for astma, kronisk bronkitis og eksem. Forskerne bag studiet mener, at resultaterne sandsynligvis også gælder for nikotinposer og opfordrer til handling nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum