Vægttabsmedicin kan måske påvirke gigt direkte i leddene, viser nyt studie
16.4.2026 09:29:51 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Et studie fra Aarhus Universitet viser, at hormonet GLP-1, som efterlignes i medicin mod diabetes og vægttab, findes i vores ledvæske. Det kan måske på sigt åbne for nye behandlinger mod gigt.

Gigtsygdomme dækker over en række forskellige tilstande, som påvirker leddene – fra inflammatoriske sygdomme som leddegigt og psoriasisgigt til artrose. Fælles for mange er smerter og nedsat livskvalitet. Behandlingen består i dag primært af betændelsesdæmpende medicin og symptombehandling, afhængigt af sygdomstype. Men nu har forskere fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet fundet en ny mulig rute for fremtidige behandlinger. Det fortæller lektor Tue Wenzel Kragstrup, som står bag det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lancet Rheumatology:
"Vores studie viser, at kroppens eget GLP-1-hormon kun findes i meget små mængder i leddene. Det betyder, at den naturlige effekt i leddet sandsynligvis er begrænset. Men det peger samtidig på, at medicin med GLP-1, som gives i langt højere doser, muligvis kan påvirke betændelsen direkte i leddene," fortæller han.
Med andre ord, fordi der i medicin med GLP-1 er så høje doser af hormonet, kan den muligvis også have en effekt i vores led, hvor niveauet er lavt.
"Vægttab er allerede en del af anbefalingerne for mange patienter med gigt, men vores studie kan tyde på, at medicin som Wegovy kan have en dobbelteffekt – både i form af vægttab og ved at tilføre mere GLP-1 i leddene," siger Tue Wenzel Kragstrup.
Studiet er baseret på analyser af blod- og ledvæskeprøver fra patienter med gigt. Dataanalysen er udført af læge og ph.d.-studerende Mads Brüner i samarbejde med ph.d.-studerende Amalie Broksø, og i følge Mads Brüner kan det lave niveau af GLP-1 direkte forklares udfra niveauer i blodet hos gigtpatienter:
– Vi kan se, at niveauerne af GLP-1 i ledvæsken hænger tæt sammen med niveauerne i blodet. Det tyder på, at det primært er den mængde GLP-1, der cirkulerer i kroppen, som afgør, hvor meget der når ind i leddet, siger han.
Mere forskning nødvendigt
Tidligere studier har koblet GLP-1 til mulige antiinflammatoriske effekter, men det er første gang, man har påvist GLP-1 i ledvæske hos gigtpatienter, fortæller Tue Wenzel Kragstrup.
"Vores fund giver et biologisk grundlag for at undersøge, om GLP-1-baseret medicin kan have direkte effekter i leddene – ud over de kendte effekter på vægt og stofskifte. Men vi har ikke vist, at behandlingen virker mod gigt. Det kræver en lang række kliniske studier,” siger Tue Wenzel Kragstrup.
Derfor kan gigtpatienter heller ikke forvente at få ordineret GLP-1-medicin som direkte behandling for deres leddegigt lige foreløbig, siger han.
"Næste skridt er at undersøge, om medicinen når leddene i tilstrækkelige mængder og faktisk dæmper betændelsen i leddene."
Bag om forskningsresultatet:
- Studietype: Studiet er et translationelt, klinisk biomarkørstudie baseret på analyser af parrede blod- og ledvæskeprøver fra patienter med inflammatoriske gigtsygdomme (reumatoid artrit og spondylartrit). Formålet var at undersøge, om hormonet GLP-1 kan måles i ledvæske, og hvordan niveauerne relaterer sig til blodet.
- Samarbejdspartnere: Studiet er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitetshospital, Klinik for Gigt og Bindevævssygdomme på Medicinsk Diagnostisk Center ved Hospitalsenhed Midt samt Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og Department of Biomedical Sciences ved Københavns Universitet.
- Finansiering: Direktør Michael Hermann Nielsens Mindelegat og Risford Fonden.
- Habilitet: Forfatterne oplyser, at der ikke er interessekonflikter relateret til det aktuelle studie.
- Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.thelancet.com/journals/lanrhe/article/PIIS2665-9913(26)00074-3/fulltext.
Kontakt
Lektor Tue Wenzel Kragstrup
Aarhus Universitet, Health, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 29821739
Mail: kragstrup@biomed.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Stærk søgning til Hernings nye uddannelses- og sundhedshus SUND+6.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til september åbner SUND+ i Herning, hvor kommende sygeplejersker, radiografer og læger for første gang skal samles under ét tag.
Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression hos både piger og drenge2.7.2026 11:37:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun højden, brysterne og stemmen, der ændrer sig i puberteten. Tidspunktet for, hvornår puberteten begynder, kan også have betydning for børn og unges risiko for at udvikle depression, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Gigantiske ryghvirvler fra Gram Lergrav giver ny viden om forhistorisk kæmpehaj30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De største hajhvirvler, forskere nogensinde har set, er dukket op efter at have været væk i over 40 år. Nu kaster de nyt lys over den sagnomspundne Megalodon.
Kan tarmbakterier genoprette immunforsvaret ved skrumpelever?29.6.2026 13:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Adjunkt Sidsel Støy fra Institut for Klinisk Medicin modtager en Clinical Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskning i tarmbakterier, immunforsvaret og skrumpelever.
Hun vil undersøge, om antistoffer kan skade kroppen indefra29.6.2026 13:08:55 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Stinne Greisen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet modtager 4,4 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond. Med bevillingen skal hun undersøge, om nogle særlige antistoffer spiller en større rolle i bindevævssygdomme, end man hidtil har troet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum