TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League
16.4.2026 09:59:26 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.

Atletikkens største stjerner kan snart opleves på TV 2s sportskanaler og TV 2 Play, der har sikret sig tv-rettighederne til Wanda Diamond League - den mest prestigefyldte serie af endagsstævner i verden.
I Wanda Diamond League samles eliten på tværs af 32 discipliner, når sæsonen i 2026 skydes i gang 16. maj i Shanghai/Keqiao i Kina og kulminerer med finalen i Bruxelles 4.-5. september - i alt 15 stævner rundt om i verden.
For seerne venter der store øjeblikke og verdensklassepræstationer, ofte afgjort på få hundrededele eller få centimeter. Og med nogle af Skandinaviens største navne i feltet er der ekstra meget at holde øje med: De norske løbebrødre Ingebrigtsen-brødrene er kendt for at sætte tempoet og udfordre grænserne på mellemdistancerne, mens svenske Armand Duplantis igen og igen flytter barren i stangspring og sætter nye standarder for, hvor højt det er muligt at komme.
- Wanda Diamond League er en fantastisk tilføjelse til vores i forvejen stærke sportspakke. Vi arbejder hele tiden på at udvide og styrke indholdet, så seerne får et så bredt, relevant og differentieret sportstilbud som muligt. Atletik er en sport, der samler mange seere, hvilket vi tydeligt ser ved hvert OL, og derfor glæder vi os til også at kunne tilbyde verdensklasseatletik hen over en sportssommer, som i forvejen byder på store begivenheder som VM i fodbold og Tour de France på vores kanaler, siger Frederik Lauesen, direktør for Sport og Produktion på TV 2.
Atletiksæsonen rundes af med World Athletics Ultimate Championship 2026 - et helt nyt sæsonafsluttende mesterskab 11.-13. september i Budapest i Ungarn. Her mødes verdens- og olympiske mestre samt Diamond League-vindere i et hurtigt format med semifinaler og finaler fordelt på tre aftener i kampen om at blive kåret som Ultimate Champion.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder

Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Solen skinner fortsat i Hvide Sande, men mørke skyer trækker ind1.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tredje sæson af den populære TV 2-krimiserie går i optagelse til august
NSK trækker sager om udlevering af råbånd fra ’Den sorte svane’ tilbage18.6.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Myndighederne ønsker alligevel ikke at få udleveret TV 2s råbånd og interne redaktionelle materiale.
Camilla Dahl Hansen ny produktdirektør i TV 2 Danmark9.6.2026 10:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Dahl Hansen tiltræder 1. august 2026 i TV 2 som produktdirektør i en nyoprettet direktionsstilling, der skal sikre en fælles retning for den samlede brugeroplevelse i TV 2.
Populær TV 2-serie fortsætter - dramaet breder sig til Jylland4.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum bliver den nye arena for 'Danefæ'
TV 2 byder på fodboldfest med massiv VM-dækning døgnet rundt3.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VM kører i døgndrift på TV 2, som fra morgenstunden giver overblik, grin og en stjerneparade af gæster i 'VM-trænerne' med Carsten Werge, David Nielsen, Bo Henriksen og Heino Hansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum