Ny forskning: Psykologisk tryghed giver først resultater, når kravene er klare
16.4.2026 05:30:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
I en tid med stigende pres og uforudsigelige vilkår har psykologisk tryghed indtaget en hovedrolle i moderne ledelse. Men ny dansk forskning viser, at tryghed alene ikke er nok. Effekten på bundlinjen opstår først, når medarbejdere samtidig arbejder mod ambitiøse og tydelige mål.

Kravene til danske organisationer vokser. Forandringerne accelererer, konkurrencen intensiveres, og mange ledere står i et krydspres mellem trivsel, effektivitet og resultater. Psykologisk tryghed er i de senere år blevet fremhævet som et centralt ledelsesgreb, fordi det giver medarbejdere mod til at sige deres mening, indrømme fejl og udfordre vanetænkning.
Men ifølge ny forskning fra Aalborg Universitet er psykologisk tryghed kun én del af forklaringen.
Studiet er gennemført af professor Thomas Borup Kristensen i samarbejde med Ph.d.-studerende Anna Malene Jensen og bygger på data fra omkring 650 danske virksomheder. Medarbejdernes oplevelse af psykologisk tryghed er koblet med virksomhedernes faktiske regnskabstal, herunder ændringer i ROIC.
Resultaterne viser et klart mønster: Læring og finansiel performance forbedres især i de organisationer, hvor medarbejdere både oplever høj psykologisk tryghed og arbejder mod ambitiøse målsætninger.
“Man kan ikke bare sætte ambitiøse mål og lede på afstand – og man kan heller ikke nøjes med at skabe psykologisk tryghed. Man bliver nødt til begge dele,” forklarer Thomas Borup Kristensen.
Virksomheder, der kun fokuserer på enten krav eller trivsel, opnår ikke samme effekt.
To klassiske ledelsesfælder
Ifølge forskningen falder mange ledere i én af to fælder.
Den ene er et ensidigt fokus på mål, KPI’er og resultater. Her er retningen tydelig, men risikoen er, at medarbejdere tier stille om fejl, usikkerhed og problemer.
Den anden fælde er et stærkt fokus på trivsel, inklusion og psykologisk tryghed – men uden klare forventninger eller en fælles retning. Her kan arbejdsmiljøet være godt, men uden den nødvendige fremdrift.
Størst effekt i organisationer under pres
Et af de mest markante fund i studiet er, at samspillet mellem tryghed og ambition har størst betydning i organisationer, der kommer fra en periode med faldende performance.
Når resultaterne svigter, stiger usikkerheden. Netop her bliver det afgørende, at medarbejdere tør sige, når noget ikke virker. Men det kræver samtidig, at der er en tydelig ramme og en klar retning at handle indenfor.
Psykologisk tryghed bliver dermed et centralt omdrejningspunkt i organisationer, der skal genoprette deres performance.
Tre greb, der går igen
Forskerne peger på tre fællestræk i de organisationer, hvor både trivsel og resultater udvikler sig positivt:
- En tydelig og ambitiøs retning
Målene er klare, meningsfulde og kendt af medarbejderne. - Trygge rammer for ærlig feedback
Medarbejdere kan sige det, de ser – også når det er kritisk. - Samtidigt fokus på krav og tryghed
De to elementer understøtter hinanden og tænkes sammen i hverdagen.
Et opgør med enten-eller-ledelse
Samlet set udfordrer forskningen forestillingen om, at ledelse handler om at vælge mellem hårde mål og bløde værdier. I stedet peger resultaterne på behovet for en mere nuanceret tilgang, hvor klare krav bliver kombineret med et arbejdsmiljø, der understøtter åbenhed og læring.
FAKTA:
Professor Thomas Borup Kristensen fra AAU Business School deler sine nyeste forskningsresultater på konferencen Leading Forward 2026 den 23. april.
Kontakter
Helene GottschalkPresse
Tlf:40351100hdg@adm.aau.dkThomas Borup KristensenProfessor, Aalborg University Business School
Tlf:99403397borup@business.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft20.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen.
Artikel i Nature Reviews: Standardbehandling svigter de mest smerteplagede patienter18.5.2026 06:01:51 CEST | Pressemeddelelse
I en oversigtsartikel i Nature Reviews Rheumatology giver forskere fra Aalborg Universitet en forklaring på, hvorfor standardbehandlinger ikke er løsningen for alle med kroniske smerter. Smerterne opstår typisk ikke ét sted i kroppen, men i et komplekst samspil mellem krop, hjerne og psykosociale faktorer.
Husk servicefradraget: Reparation af hårde hvidevarer sparer både Co2 og kroner13.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt for både bankkonto og klima, hvis du husker at bruge servicefradraget. Og du kan lige nå det inden fristen udløber 20. maj.
Ny jordstation styrker Danmarks position i rummet11.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet bygger Danmarks største anlæg til kommunikation med satellitter og rumfartøjer.
Hvem er Danmarks bedste unge hacker?9.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationens bedste cybersikkerhedstalenter dyster i dag om titlen som Danmarks bedste unge hacker samt om en plads på Cyberlandsholdet i en 10 timer lang og intens konkurrence.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum