Mange er blevet gode til at forebygge skader ved storm
14.4.2026 12:54:55 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Godt en uge efter stormen Dave rasede over dele af landet, har landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, modtaget flere end 1000 skadesanmeldelser. Den gode nyhed er, at mange skader har et mindre omfang end tidligere. Det skyldes i høj grad, at mange er blevet gode til at forebygge stormskader.

Der har været travlt hos LB Forsikring, siden stormen Dave sluttede Påskeferien af med et voldsomt visit i Danmark. På en uge har selskabet modtaget flere end 1000 skadesanmeldelser, dermed er antallet af skader på niveau med stormen Amy, der hærgede i efteråret 2025. I modsætning til tidligere storme er skadesbilledet generelt præget af mindre skader.
”Vi forventede, at der ville komme mange anmeldelser, så antallet af skader overrasker os ikke. Vi er derimod lidt overraskede over, at mange skader er mindre skader, og det skyldes i høj grad, at vores medlemmer er blevet gode til at forebygge skader. Det er meget positivt, og mange undgår dermed større skadesudbedringer, som både kan være meget forstyrrende og belastende for et hverdagsliv,” siger Maiken Sjöberg Russ, chef for Bil og Bolig, LB Forsikring.
LB Forsikring har modtaget anmeldelser relateret til fritidshuse, biler og boliger. Langt de fleste skader relaterer sig til faste boliger. Det drejer sig blandt andet om væltede hegn, drivhuse med smadrede glas og trampoliner, der er blæst væk.
”Vi oplever generel stor tålmodighed fra vores medlemmer, og det er også nødvendigt, når der kommer så mange skader på en gang. Når vi taler med vores medlemmer, kan vi høre, at de har fulgt med i vejrvarslingerne via medierne, og at de i højere grad end tidligere har forberedt sig på stormen. Det betyder, at mange skader er blevet minimeret, hvilket er meget positivt,” siger Maiken Sjöberg Russ.
Geografisk er skadesanmeldelserne fordelt over store dele af landet. Dog er særligt den nordlige og østlige del af Jylland blevet ramt af stormen, og også Odense, Nordsjælland og hovedstaden har meldt om mange skader.
Gode råd til at forebygge stormskader:
- Det vigtigste er at gennemgå huset for løse eller svage konstruktioner.
- Tjek tagsten og tagrender, og sørg for at døre og vinduer kan lukkes forsvarligt.
- Tjek dit plankeværk, hvis du har sådan et. Måske det er blevet lidt træt gennem årene og trænger til en kærlig hånd, så det kan modstå en storm eller kraftig blæst.
- Ryd afløb for blade og snavs.
- Fjern alt løst omkring dit hus, fx havemøbler, krukker, mv. Det der ikke kan fjernes, kan du binde fast såsom trampoliner. Forbered også din kælder eller dit kælderrum og løft så mange ting som muligt væk fra kældergulvet for at undgå vand.
- Er der træer omkring dit hus, så fjern om muligt knækkede grene, der endnu ikke er faldet ned.
- Har du midlertidige afdækninger, se dem efter. Vær særligt opmærksom på, om presenningen er strammet op, forsvarligt fastgjort og af en kvalitet, der er egnet til formålet.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Klar til sommerferien: Mange kender ikke forskellen på det blå sygesikringskort og en rejseforsikring17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved du, hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude på ferien? Knapt halvdelen af respondenterne svarer i en ny undersøgelse forkert på spørgsmål, der handler om, hvad det blå sygesikringskort dækker, og hvad der hører under dækningen på rejseforsikringen. Det kan være et stort problem, hvis uheldet skulle være ude på ferien.
AI skal forbedre GirlTalks rådgivning16.6.2026 10:32:23 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny bevilling på 1,8 mio. kr. fra LB Foreningen kan GirlTalk nu både øge antallet af rådgivningssessioner og forbedre kvaliteten af deres rådgivning. Med projektet vil GirlTalk undersøge, hvordan AI kan understøtte deres rådgivning, styrke kvaliteten i deres indsatser og gøre dem endnu bedre rustet til at hjælpe de mange piger, der rækker ud efter støtte.
15 syddanske projekter får en mio. kroner til lokal forankring af bæredygtighed og biodiversitet15.6.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark har netop uddelt en mio. kroner til 15 forskellige indsatser, der skal styrke den lokale forankring af indsatser til gavn for bæredygtighed og biodiversitet.
En million kroner til 18 indsatser, der forbedrer sundhed og sikkerhed i Nordjylland15.6.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Nordjylland har uddelt en mio. kroner til 18 indsatser, som skal forbedre sundhed og sikkerhed for udsatte borgere i det nordjyske.
En million kroner til 21 indsatser, der skaber fællesskaber for udsatte borgere15.6.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Midtjylland har netop fordelt en mio. kroner til i alt 21 forskellige indsatser, der skaber eller understøtter fællesskaber til gavn for udsatte mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum