If kaster sig ind i kampen mod ensomhed med ny pris
15.4.2026 06:00:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
Den danske vinder af prisen kan modtage op til en million kroner fra If til at realisere sit projekt.

If, Nordens største forsikringsselskab, lancerer prisen 'Help a lot Award'. Prisen skal støtte idéer og projekter, der har til formål at bekæmpe ufrivillig ensomhed og styrke sociale fællesskaber i Danmark og de andre nordiske lande.
Ensomhed er en væsentlig udfordring for folkesundheden i Norden. Ifølge Ifs nordiske sundhedsrapport har mere end 4 ud af 10 danskere følt sig ensomme eller socialt ekskluderede inden for det seneste år. Det rammer mennesker i alle aldre og livssituationer.
”Ufrivillig ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for både vores mentale og fysiske helbred, men mange står alene med problemet. Med Help a lot Award vil vi støtte idéer, der kan gøre en forskel, og bakke op om dem, der allerede arbejder for at styrke vores fællesskaber og folkesundhed,” siger Marie-Louise Krogh Bisgaard, medlem af den danske Help a lot Award-jury og bæredygtighedskonsulent i If.
Lokal jury på vej
Prisen bygger på den simple tankegang, at sociale relationer er afgørende for vores sundhed og trivsel på den lange bane. If giver derfor økonomisk støtte til udvalgte initiativer, som kan gøre en reel og varig forskel.
Help a lot Award uddeles én gang om året, og prisen er åben for en bred kreds af initiativer – fra lokale græsrodsprojekter og nonprofitprojekter til sociale initiativer, der arbejder for at mindske ensomhed og styrke sociale fællesskaber. En lokal jury vil udvælge finalisterne, og den første vinder af prisen vil blive offentliggjort i marts 2027. Der er åbent for ansøgninger fra maj til september på www.if.dk/helpalotaward.
”Ensomhed er et problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Med Help a lot Award håber vi at kunne øge opmærksomheden omkring ensomhed og inspirere flere til at kaste sig ind i kampen mod ensomhed,” siger Petra Hallebrant, chef for ekstern kommunikation og awarddirektør i If.
Vinderen af prisen kan modtage op til en million kroner fra If til at realisere sit projekt. De lokale juryer offentliggøres den 5. maj og sammensættes af personer med solid erfaring og ekspertise inden for erhvervsliv, folkesundhed og socialt ansvar.
Læs mere om Help a lot Award på www.if.dk/helpalotaward.
Om Help a lot Award
Help a lot Award er en årlig pris, som If uddeler for at støtte projekter, der kan mindske ufrivillig ensomhed og styrke folkesundheden. Vinderne udpeges af lokale juryer i alle nordiske lande, og i Danmark modtager vinderen op til en million kroner. Med Help a lot Award vil If give flere mulighed for at gøre en forskel i kampen mod ensomhed. Help a lot Award – sammen mod ensomhed.
Nøgleord
Kontakter
Jonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jonas.mark.ingvardsen@if.dkSøren Martin OlsenPressechef
Tlf:25456575soren.martin.olsen@if.dkBilleder

If – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If skyder ny pris i gang: Én million på højkant til at bekæmpe ensomhed21.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If har nu udpeget jurymedlemmerne til Help a lot Award, som skal bidrage til at bekæmpe ensomhed. Juryen består af profiler fra erhvervsliv, organisationer og forskningsverden.
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
Topper lige nu: If advarer om dyr på afveje10.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrepåkørsler når højdepunkt i maj, viser tal fra If. Forsikringsselskabet beder derfor bilister om at være ekstra opmærksomme de kommende uger.
Første kvartal: Forebyggende tiltag fylder mere hos boligejere6.5.2026 07:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group indledte 2026 med et solidt resultat i første kvartal. Efterspørgslen på Ifs private forsikringsprodukter og -services er fortsat høj, og If ser samtidig en klar tendens inden for husforsikring, hvor flere boligejere vil forebygge skader.
Flertal af danskerne vil have nyt klimamærke på boliger3.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et klimatilpasningsmærke vil gøre det tydeligt, hvilken risiko boligkøberen skal forholde sig til, men kan også få konsekvenser for boligejere med gentagne vejrskader, vurderer If, Nordens største forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum