Moesgaard lancerer ny podcast med Kristian Leth
15.4.2026 07:50:00 CEST | Moesgaard | Pressemeddelelse
I en ny podcastserie tager Kristian Leth lytterne med helt ind i det videnskabelige maskinrum, hvor arkæologer, antropologer, historikere og konservatorer arbejder på at forstå mennesket gennem nye fund, metoder og tolkninger.

Menneskets forhistorie er langt mere kompleks og overraskende, end de fleste forestiller sig. Det er omdrejningspunktet for Moesgaards nye podcast, Leth møder Moesgaard, hvor forfatter, musiker og formidler Kristian Leth møder museets forskere i ærlige og nysgerrige samtaler om alt det, vi troede, vi vidste - og det, vi nu må gentænke.
I løbet af serien inviteres lytterne med helt ind i det videnskabelige maskinrum, hvor arkæologer, antropologer, historikere, konservatorer og andre eksperter hver dag arbejder på at forstå mennesket gennem nye fund, nye metoder og nye tolkninger.
Sammen med Kristian Leth indfører de lytterne i, hvordan brikkerne i forhistorien hele tiden forskydes, og hvordan nye erkendelser kan vende op og ned på vores forestillinger om konger og dronninger, handelsruter, magtforhold, krig – og om det at være menneske.
Det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse at få direkte adgang til de dygtige og ofte banebrydende forskere fra Moesgaard. Nok fordi jeg er en, der er drevet af en uudslukkelig tørst efter at forstå — både hvem vi er, hvordan vi kom hertil, og hvor vi kommer fra — er hele programserien endt med at have en rød tråd: At vores historie ikke er fastfrosset, men noget der hele tiden udfordres og udvides, fortæller Kristian Leth.
Med ’Leth møder Moesgaard’ kommer lytterne helt ind i det rum, hvor ny viden opstår, og hvor vores forståelse af fortiden flytter sig. Det er præcis den type formidling, der gør historien nærværende og viser, hvorfor den betyder noget i dag, fortæller Trine Kellberg, Videnschef på Moesgaard.
Første sæson: Fem episoder i foråret 2026
De første fem episoder udkommer i foråret 2026 og varer mellem 40 og 60 minutter. Emnerne spænder bredt – fra livet på stenalderens kystlinjer til antropologiske feltrejser og nye fund, der udfordrer grundfortællingerne om Danmarks forhistorie. Næste sæson med fem nye episoder følger senere i år.
Udgivelsesplan
15. april:
• Trine Kellberg Nielsen – Neandertalere: Hvem var de egentlig, og hvad fortæller den nyeste forskning os om menneskene før homo sapiens?
• Peter Moe Astrup – Arkæologi på havets bund: Nye fund og ny viden om stenalderens levevilkår i en tid præget af drastiske klimaforandringer
29. april:
• Kasper H. Andersen – Vikinger: Fandtes de overhovedet, eller er de et produkt af senere tiders fortællinger?
13. maj:
• Anders Emil Rasmussen – Antropologens rejse: Hvordan forstår man en helt anden levevis, og hvilke metodiske faldgruber lurer?
27. maj:
• Xenia Pauli Jensen – En opsigtsvækkende udgravning i Midtjylland: Nye fund, der udfordrer en central fortælling i Danmarks forhistorie
Lyt til podcasten på Spotify her samt andre store podcastplatforme.
Kontakter
Naja Kjærgård LaursenPresseansvarlig
Tlf:20447936nkl@moesgaardmuseum.dkBilleder





Links
Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Ny udstilling på Moesgaard åbner private familiearkiver4.11.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Private fotografier, erindringer og fortællinger giver indblik i hverdagslivet i Grønland, Island og Færøerne.
Moesgaard og Sigurd Barrett indgår samarbejde29.10.2026 09:59:10 CET | Pressemeddelelse
Ti forskere fra Moesgaard har bidraget til Sigurd Barretts nye værk om verdenshistorien, mens museet danner ramme om 40 formidlingsvideoer til børn og familier.
Ny særudstilling på Moesgaard: Træd ind i mayaernes rige29.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i Danmark præsenterer Moesgaard en stor samlet udstilling om den fascinerende mayakultur, der blomstrede i Mesoamerika igennem mere end 3000 år.
Skattejagt, vikinger og tv-magi i efterårsferien på Moesgaard24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan børn og familier gå på skattejagt med metaldetektor, møde skuespillere fra "Aros Skattens Hemmelighed" og opleve DR-seriens rekvisitter og kulisser på tæt hold.
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum