Ny messe i Nuuk: Alle standpladser er solgt
14.4.2026 09:51:39 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Den 5. til 7. maj 2026 slår Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq dørene op for ArticExpo i Nuuk – Arktis' nye samlingspunkt for fiskeri, fangst og innovation. Og allerede nu oplever arrangørerne så stor interesse for messen, at alle standpladser er udsolgt.

Både i Grønland og i Danmark er nyheden om den nye ArcticExpo-messe i Nuuk blevet taget godt imod. Messens omdrejningspunkt er fiskeri, fangst og innovation – og interessen for at være udstillere på messen er faktisk så stor, at der allerede nu ikke er plads til flere udstillere i Inussivik, multiarenaen hvor messen afholdes.
Den lange liste af udstillere tæller virksomheder fra både Grønland, Færøerne, Island og Danmark. Og udstillerne spænder bredt – lige fra leverandører af rifler, liner, kroge og joller til motorer og multi beam sonar systemer. En af udstillerne er West Diesel Engineering A/S. Direktør Erling Sørensen sætter ord på beslutningen om at blive udstiller på Nuuks nye messe:
- Vi har valgt at deltage på ArcticExpo 2026, fordi vi har et stærkt og tæt forhold til Grønland. Fiskeriet i Grønland er vigtigt for os, og vi har allerede en solid track record deroppe med leverancer af alt fra John Deere fremdriftsmotorer og generatoranlæg til industri og marine, samt marinekraner til fiskekuttere mm. Det føles naturligt for os at være til stede, hvor vores kunder og partnere er.
Nuuk er det rette sted at samle branchen
Netop muligheden for at møde kunder, samarbejdspartnere og beslutningstagere - særligt fra Vest- og Sydgrønland - ansigt til ansigt er noget af det, der forventes at få både udstillere og gæster til at sætte kryds i kalenderen til maj. Fungerende borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Poul Petersens fortæller:
- ArcticExpo sætter fokus på et af vores vigtigste erhverv. Det handler om at skabe gode rammer for virksomhederne, styrke samarbejdet og udvikle arbejdspladser i kommunen. Derfor er det afgørende, at branchen bakker op om messen, så den kan blive en stærk og tilbagevendende begivenhed i Nuuk.
ArcticExpo arrangeres af AKKC og Kommuneqarfik Sermersooq, og AKKC står i forvejen bag de velbesøgte messer PolarExpo i Ilulissat og DanFish International i Aalborg. Sidstnævnte er en af verdens største fiskerimesser. Med Nuuks størrelse, placering og erhvervsprofil er det naturligt at tilføje en Nuuk-baseret messe til porteføljen af fiskeri- og jagtmesser.
- Nuuk er som hovedstad centrum for udvikling og innovation, hvorfor det er helt naturligt også at have en messe her, der samler hovedstadsregionens mange spillere inden for fiskeri- og jagtbranchen. Og det er netop det, vi sammen med Kommuneqarfik Sermersooq arbejder på at skabe med ArticExpo, siger direktør i AKKC, Nicolaj Holm. Han fortsætter
- Vi er utroligt glade for, at branchen støtter op om messen, og ikke mindst at så mange kan se værdien i at deltage som udstillere. Og når vi tilmed kan fylde messen til bristepunktet med relevante udstillere, så er jeg sikker på, at både gæster, udstillere og andre interessenter får en virkelig god oplevelse til ArcticExpo.
Ambitionen med ArticExpo er at skabe et forum for dialog, handel og innovation, der tiltrækker både lokale og internationale aktører og beslutningstagere til Nuuk. Grønlands anden messe for fangst og fiskeri, PolarExpo, afholdes i oktober 2026 i Ilulissat, og ArcticExpo slår dørene op igen i Nuuk i 2027. Herefter afholdes de to messer forskudt hvert andet år, så Grønland fremover har en messe for fangst og fiskeri hvert år. Geografisk dækker PolarExpo i Ilulissat primært besøgende fra området ved Diskobugten, hvor ArticExpo i Nuuk primært forventes at tiltrække besøgende fra Vest- og Sydgrønland.
ArticExpo finder sted 5.-7. maj 2026 i Inussivik på Kissarneqqortuunnguaq 19 i Nuuk. Dørene er åbne alle tre dage fra kl. 10.00-17.00. Læs mere om ArticExpo på arcticexpo.dk.
Kontakter
Lars RønnovKommerciel chef
Tlf:21655228lr@akkc.dkNicolaj HolmCEO/adm. direktør
Tlf:+45 6095 8935nh@akkc.dkBilleder
Links
Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
AKKC’s første messe i Nuuk blev en succes13.5.2026 11:38:44 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge afviklede Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) Grønlands nye messe for fiskeri, fangst og innovation i Nuuk. Og med det gode samarbejde mellem grønlandske og danske aktører, mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
Første ArcticExpo blev en succes8.5.2026 10:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag, onsdag og torsdag har Inussivik været fyldt med udstillere og besøgende til Nuuks første messe med fokus på fiskeri og fangst, ArcticExpo. Og med mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
ArcticExpo glæder sig til åbningen: Traditioner og nyheder kombineres på stande og i sceneprogram1.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ArcticExpo, Grønlands nye messe for fangst, fiskeri og innovation i Nuuk, er kommet rigtig godt fra start. Udover at kunne melde udsolgt på antallet af stande, kan messen også præsentere et stærkt sceneprogram, hvor der både er plads til traditioner og en lang række nyheder, når messen slår dørene op for første gang 5.-7. maj.
AKKC slår rekord i affaldsindsamling: 75 kilo på halvanden time17.4.2026 07:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 13. april snørede medarbejdere fra Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) skoene og trak i handskerne, da de deltog i Danmarks Naturfredningsforening landsdækkende projekt ’Affaldsindsamlingen’. Resultatet blev intet mindre end en rekord. På blot halvanden time indsamlede holdet hele 75 kilo affald.
AKKC og Podium ansætter fælles medarbejder25.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Podiums stærke samarbejde når nu nye højder. AKKC-direktør Nicolaj Holm og restaurantdirektør Michel Lycoops forbinder de to organisationer endnu mere med den fælles ansættelse af Pia Mai Mortensen som Head of People & Culture. Og ambitionen er klar – de vil være de bedste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

