Cykelparkeringen på Bruuns Bro i Aarhus lukkes akut
13.4.2026 13:16:21 CEST | Banedanmark | Pressemeddelelse
Konstruktionen på Bruuns Bro i Aarhus er så svækket, at cykelparkeringen lukkes med øjeblikkelig virkning. Cyklerne flyttes om to dage til nærliggende lokation.

Cykelparkeringen på Bruuns Bro bliver lukket med øjeblikkelig virkning. En undersøgelse viser, at metalkonstruktionen, der bærer trædækket til cykler, er tæret, og at der risikerer at falde fragmenter ned på perronen nedenunder.
Derfor fremrykker Banedanmark renoveringen af cykelparkeringsbroen, som efter planen skulle udføres inden for de kommende måneder i forbindelse med projektet Aarhus Helhedsløsning.
Fra mandag den 13. april vil det ikke længere være muligt at stille sin cykel på Bruuns Bro. Derefter vil borgere kunne afhente deres cykler frem til onsdag den 15. april, hvor cyklerne vil blive flyttet til parkeringspladsen ved Ny Banegårdsgade.
Banedanmarks projektchef Helle Thambo siger:
”Jeg er med på, at det kan medføre gener for alle dem, der i en fart skal hente deres cykler og fremover parkere et andet sted, men vi sætter sikkerheden først. Vi har fået ny viden om broens tilstand i forbindelse med den løbende overvågning, og vi har desværre konstateret, at den er i dårligere stand, end vi havde håbet. Derfor kommer vi til at fremrykke arbejdet på cykeldækket, og vil til gengæld bestræbe os på at være færdige, før det var planlagt. Vi har et godt samarbejde med Aarhus Kommune, og vi vil sammen informere, så godt vi kan om planerne,” siger projektchef Helle Thambo.
Vejbanen på Bruuns Bro vil ikke være påvirket af ændringerne.
Banedanmark opfordrer brugere af cykelparkeringen til at holde sig opdateret på Aarhus Kommune og Banedanmarks hjemmesider samt at holde øje med skiltene ved banegården.
Kontakter
Banedanmark Presse
Tlf:+45 82 34 13 13presse@bane.dkOm Banedanmark
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Nye spor og perroner på Kvissel Station7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem til november arbejder Banedanmark på en omfattende fornyelse af Kvissel Station, der får nye spor, højere perroner samt nyt overgangsanlæg. Arbejdet betyder, at der indsættes togbusser mellem Frederikshavn og Sindal i godt tre uger i sommerferien.
Broarbejde spærrer Bruuns Bro om aftenen og natten3.7.2026 11:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Renoveringen af cykelbroen langs Bruuns Bro bliver mere omfattende end planlagt. Derfor er det i en periode nødvendigt at spærre broen for biltrafik.
Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang24.6.2026 11:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Banedanmark fjerner onsdag cykler fra Hallsti ved Banegraven for at gøre plads til arbejdet på cykelparkeringen på Bruuns Bro og spærrer i den forbindelse Hallsti frem til begyndelsen af september.
Skinnefræseren er i sporet igen22.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser har gæstet såvel Sjælland som Jylland i løbet af april og maj for at fræse de små revner væk, som måletoget registrerede på sin kørsel. Sidste etape er i det sydøstjyske.
Store baneprojekter påvirker pinsetrafikken19.5.2026 10:11:45 CEST | Pressemeddelelse
I pinsen skal der arbejdes på store baneprojekter på både Sjælland og Fyn. Derfor indsætter DSB togbusser fra Ringsted til Fredericia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum