Danske Spil mangler stadig at høre fra flere af sidste uges millionærer
13.4.2026 11:44:15 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der blev vundet fire milliongevinster i Lotto og Eurojackpot i sidste uge. Men Danske Spil kender kun identiteten på to af de nyslåede millionærer – de to sidste er stadig derude.

Har du tjekket dine kuponer fra lørdagens trækning i Lotto? Gør det lige, de kan være mange penge værd.
Hvis du i sidste uge købte en kupon til Lotto hos enten Kvickly på Frederiksberg i København eller hos OK Plus på Randersvej i Hobro, så kan det være, at det er dig, som Danske Spil rigtigt gerne vil høre fra.
Det er nemlig de to steder, vinderkuponerne fra lørdagens ekstratrækning i Lotto med navnet Millionærchancen blev købt. Kuponen fra Hobro gemmer på en gevinst på 1.000.000, mens den fra Frederiksberg udover millionen også har en række med fire rigtige, så den samlede gevinst er på 1.000.070 kroner.
Danske Spil har stadig ikke hørt fra nogle af vinderne – kunne det mon være dig?
Udover de to millionær-kuponer blev der i sidste uge også vundet to endnu større præmier – men de blev begge vundet via det såkaldte PLUS abonnement, så der ved Danske Spil allerede, hvem vinderne er.
Den ene er en heldig kartoffel fra Rudersdal Kommune, som tirsdag i sidste uge vandt ikke mindre end 2.426.817 kroner i Eurojackpot.
Den anden er vinderen af de syv rigtige i Lotto fra i lørdags: En heldig person fra en lille landsby på Djursland.
Vinderen fra Rudersdal har allerede været i kontakt med Danske Spil - og var megaglad, mens vinderen fra Djursland får besked senere i dag.
Men de to førstnævnte vindere må altså godt lige se at få tjekket deres kuponer og selv kontakte Danske Spil, hvis de vil have deres gevinst udbetalt.
”Det er helt normalt, at der lige går nogle dage, før vinderne opdager, at de har vundet. Vi er bare glade for, at vi får lov til at udbetale så store gevinster. Det sker hver eneste uge for os, men det bliver alligevel aldrig hverdag,” siger adm. direktør for Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Bedstemor millionær på Lotto – nu tager hun investeringskursus20.5.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig for gammel til at lære nyt: Bedstemor fra Amager har taget investeringskursus for at få million fra Lotto til at vokse sig større. Investeringerne skal flugter med hendes egne værdier. Sådan da…
I aften kan endnu en dansker vinde 750.000.000 kroner19.5.2026 09:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Så er vi der igen - den store pulje i Danske Spils Eurojackpot er atter oppe på sin maksimale størrelse, og dermed spiller man i aften med om helt utrolige 750.000.000 kroner. Det er første gang siden efteråret 2025, at puljen har været så stor.
Tre danskere er blevet millionærer på ’trøstepræmier’18.5.2026 09:37:41 CEST | Pressemeddelelse
Der var ingen vindere af Danske Spils førstepræmiepuljer i sidste uge, men tre danskere blev alligevel millionærer på henholdsvis Lotto og Vikinglotto – læs her, hvor gevinsterne endte henne.
Danske Spil: Dansk sejr ved Eurovision vil give danskerne fem millioner kroner14.5.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis Danmark og Søren Torpegaard Lund vinder Eurovision på lørdag, får kunderne hos Danske Spil også noget at juble over: ”Vi står overfor en nærmest historisk udbetaling til vores kunder ved dansk sejr,” lyder det fra Danske Spils oddssætter. Og 2/3 af kunderne tror på, at Danmark vinder Eurovision.
Whiskyfan vinder million i Klasselotteriet - og går på whiskyauktion13.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jens Bertelsen fra Favrskov Kommune glæder sig ekstra meget til den årlige tur med de gamle studiekammerater. Han har nemlig lovet at tage en flaske whisky med på turen – og kort før whisky-auktionen vandt han 1.003.030 kroner i Klasselotteriet…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum