Chefsygeplejerske klar til Borgernær Sundhed
9.4.2026 10:00:00 CEST | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Barbara Baden bliver den ene af to afdelingsledere, som skal stå i spidsen for den nye afdeling Borgernær Sundhed.

Den 1. maj bytter chefsygeplejerske Barbara Baden sit lederjob i Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens ud med en tilsvarende stilling i den nye afdeling for Borgernær Sundhed.
Her får Barbara Baden - sammen med sin kommende chefmakker - ansvaret for at opbygge og lede den nye afdeling og for at udvikle sygeplejeindsatsen i tæt samarbejde med både lokale aktører og hospitalets øvrige afdelinger. Afdelingen får i 2027 ansvaret for akutsygeplejen og hovedparten af sundheds- og omsorgspladserne i de fire samarbejdskommuner.
- Med Barbara får vi den engagerede og visionære chefsygeplejerske, vi har søgt til de nye og vigtige opgaver med sundhedsreformen. Barbara har både det mod, den relationelle styrke og det strategiske udsyn, der skal til for - i fællesskab med medarbejdere, lederkolleger og samarbejdspartnere - at omsætte sundhedsreformen til virkelighed. Det er en stor og vigtig opgave for os at få skabt reel værdi for de borgere, vi er her for, siger sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved, Regionshospitalet Horsens.
Erfaring fra både kommune og hospital
Chefsygeplejersken til den nye afdeling har både leder- og koordinatorerfaring med sig fra kommunerne og hospitalsvæsenet. Bl.a. har Barbara Baden tidligere været daglig leder af Ceres plejebolig og daghjem i Horsens Kommune, souschef og flowkoordinator på Sygehus Lillebælt samt senest chefsygeplejerske på hospitalets akutafdeling siden maj 2024.
De erfaringer og indsigter, som Barbara Baden har gjort sig undervejs, glæder hun sig nu til at sætte i spil i en ny sammenhæng - til gavn for både patienter, borgere og medarbejdere.
- Min vigtigste rolle bliver at bygge bro, så de forskellige sektorer kan spille endnu bedre sammen. Derfor skal vi også se eventuelle kulturforskelle som muligheder og ikke som barrierer, så vi i fællesskab får skabt endnu mere sammenhængende patientforløb gennem bedre koordinering, høj faglig kvalitet og fælles ansvar på tværs af sektorer, siger Barbara Baden.
Foruden uddannelsen til sygeplejerske er Barbara Baden bl.a. også uddannet i forbedringsledelse fra Horsens Kommune.
Privat bor Barbara i Horsens med sin mand og tre børn.
Fakta om Borgernær Sundhed
- Den 1. januar 2027 overgår ansvaret for akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og specialiseret rehabilitering fra kommunerne til regionen.
- For Regionshospitalet Horsens betyder det både nye opgaver, nye medarbejdere og nye samarbejdsflader på tværs af de fire samarbejdskommuner: Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder.
- Opgaven med at sikre stabil drift samt strategisk opbygning og udvikling af de borgernære sundhedstilbud på tværs af geografi og organisatoriske grænser placeres i den nye afdeling for Borgernær Sundhed.
- Borgernær Sundhed bliver organiseret med fem enheder med egen funktionsleder:
- Fire enheder med sundheds- og omsorgspladser – én i hver kommune i optageområdet.
- Én samlet funktion for akutsygeplejen på tværs, med teamtilknytning til de fire lokale enheder.
Kontakter
Henning VossSundheds- og hospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkKim HoulindLægefaglig direktør
Tlf:2499 4525KIMHOU@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Ny robot skal sikre flere og mere skånsomme brokoperationer21.5.2026 10:15:27 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens tager 21. maj operationsrobotten HUGO i brug, så patienter med bl.a. kompliceret brok kan blive tilbudt en mere skånsom operation. Samtidig forventer hospitalet at kunne operere endnu flere.
Medicinske klinikker flytter sammen på Regionshospitalet Horsens27.4.2026 07:31:04 CEST | Pressemeddelelse
Fire medicinske og hjertemedicinske klinikker flytter i perioden 27. april – 11. maj 2026 til en ny og samlet placering på plan 1 i hospitalets højhus. Patienter finder den nye Medicinsk Klinik via Indgang A.
Første spadestik til ny sterilcentral i Horsens23.4.2026 14:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal fremtidssikre hospitalets drift samt forbedre arbejdsmiljøet og effektiviteten. Første spadestik til det nye byggeri blev taget den 23. april.
Forskning i øjenhøjde: stærke oplæg og stor spørgelyst23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 23. april blev Forskningens Døgn markeret på hospitalet med et velbesøgt arrangement, hvor forskning fik tydelig kobling til praksis.
Oplev forskningen på Regionshospitalet Horsens den 23. april21.4.2026 11:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bliver forskning til bedre behandling for patienterne? Det kan borgere i Horsens og omegn få et unikt indblik i, når Regionshospitalet Horsens inviterer til Forskningens Døgn 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum