Grøn Trepart uden grænser
9.4.2026 15:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.

I samarbejde med 20 lodsejere og Guldborgsund samt Lolland Kommuner har man igennem de sidste fem år samarbejdet om at finde muligheder for etablering af et projekt i området. Det er resultatet af dette arbejde, der nu har båret frugt.
”Vi er rigtig stolte af, at vi sammen er nået så langt i processen. Hvis projektet bliver en realitet, bliver det en kæmpe succes for naturen og miljøet,” udtaler borgmestrene Marie-Louise Brehm Nielsen, Lolland Kommune og Simon Hansen fra Guldborgsund Kommune samstemmende.
”Projektet, som lodsejerne har givet foreløbigt tilsagn til, bevirker, at arealerne i Vestermosen bliver en smule vådere, vandløbet, som løber igennem mosen, vil blive genslynget og flere randarealer vil ikke blive dyrkbare længere – de udlægges til natur," udtaler Anita Pedersen, projektleder i Guldborgsund Kommune.
Grøn Trepart
Med aftalen om Grøn Trepart mellem regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening (DN) mv. er der lagt op til den største forandring af landskabet i nyere tid. Nogle landbrugsarealer skal gøres våde, tilplantes med skov eller udtages af produktion.
Målet er at reducere kvælstofudledningen til kystvandene, nedbringe drivhusgasemissioner – CO2, beskytte drikkevandet samt skabe mere natur og øge biodiversiteten. Kommunerne har fået en central rolle med at udarbejde omlægningsplanerne i samarbejde med landbruget og DN.
Vestermosen afvander til farvandet Bredningen-Rødsand, der er svært kvælstofbelastet. På den baggrund er kommunerne blevet pålagt at finde arealer, der kan reducere udledningen af kvælstof med 265 tons N alene i dette vandopland. Frivillighed er grundstenen i Grøn Trepart, og projekterne bliver kun til en realitet, hvis lodsejerne ad frivillighedens vej ønsker at deltage i et projekt.
”Vi ved, at vådområder er meget effektive, når det kommer til at reducere kvælstof, og jeg håber, at kommunerne og lodsejerne i fællesskab vil se på alle muligheder og finde de gode løsninger, der skal til for at forbedre vandmiljøet og samtidig skabe rammerne for at god landbrugsproduktion på de øvrige landbrugsarealer,” siger Sara Jul Sørensen, der er formand for Landboforeningen VKST.
Projektet i Vestermosen bidrager med ca. 4,8 tons N og 2.000 ton CO2e/år. Indsatsen støttes af EU‑midler gennem CAP‑programmet 2023–2027.
Kontakter
Anita PedersenChefkonsulent Natur & Miljø
Tlf:25 18 23 25aped@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget på besøg hos nytteindsatsen7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget i Guldborgsund var for nylig på besøg hos nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund i Horbelev for at få et førstehåndsindtryk af det arbejde, der hver dag bliver udført af borgere. Her mødte udvalget lederen af nytteindsatsen, som fortalte om opgaverne, hverdagen og de resultater, som indsatsen skaber i kommunen.
Guldborgsund Kommune tilslutter sig Mini Skills6.7.2026 08:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Elever på 7. årgang i Guldborgsund Kommune får fremover mulighed for at få flere erfaringer med forskellige erhvervsfag, når kommunen bliver en del af Mini Skills.
Efter et års hårdt arbejde: Nu udstiller unge fra Guldborgsund deres eget håndbyggede skibsmodel26.6.2026 11:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Unge fra Guldborgsund Ungdomsskole får den 1. juli mulighed for at vise deres unikke, håndbyggede skibsmodel frem til sommerudstillingen UngHavn på M/S Museet for Søfart i Helsingør.
Guldborgsund Kommune inviterer til indvielse af ny, svanemærket skole25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 8. august bliver Guldborgsund Kommunes nye, svanemærkede skole i Sundby officielt indviet. Alle er velkomne til at være en del af fejringen.
Invitation: Åbning af Hesnæs Havn19.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter stormen i efteråret 2023 har Hesnæs Havn været under genopbygning – nu er havneområdet klar, opdateret og mere modstandsdygtigt end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum