Maria Rørbye Rønn indtræder i Coop Danmarks bestyrelse
9.4.2026 12:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Den tidligere generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn, er nyt bestyrelsesmedlem i Coop Danmark. Hun afløser Kristine Martin Berg, der har siddet i bestyrelsen siden 2024.

Maria Rørbye Rønn, der i perioden 2010–2025 var generaldirektør i DR, træder ind i Coop Danmarks bestyrelse.
Jeff Gravenhorst, bestyrelsesformand i Coop Danmark, siger:
”Jeg er sikker på, at Maria bliver en stor gevinst for Coop. Maria har arbejdet femten år som øverste leder af DR, Danmarks største public service-institution med stor offentlig bevågenhed og relevans. Nu skal hun være en del af Coop; en anden stor aktør med offentlig bevågenhed og relevans. Selvom DR er et mediehus, og Coop er en detailvirksomhed, så er der ligheder de to organisationer imellem. De har stor folkelig forankring og er begge skabt ud fra en demokratisk grundtanke om fællesskab, samfundsansvar og oplysning.”
Maria Rørbye Rønn siger om sin nye bestyrelsespost:
”Det er ikke nogen hemmelighed, at Coop har haft nogle hårde år, hvor man har skullet omstille forretningen. Derfor glæder det mig også, at det går fremad i Coop, at Coop er på rette vej. Det viser regnskabet for 2025 med al tydelighed. Jeg ser frem til at bidrage til den forsatte udvikling af Coop, der som DR er en stor og kompleks organisation. Jeg er sikker på, at jeg med mine erfaringer inden for ledelse, organisationsudvikling, forandringsprocesser samt branding kan gøre en forskel, og jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet.”
Maria Rørbye Rønn afløser Kristine Martin Berg, der har siddet i Coop Danmarks bestyrelse siden 2024.
CV Maria Rørbye Rønn
Uddannelse:
- Advokatbestalling (1993)
- Cand.jur. (1990), Københavns Universitet.
Erhvervskarriere
- Generaldirektør, DR (2011–2025)
- Konstitueret Generaldirektør, DR (2010–2011)
- Direktør og underdirektør DR Jura, Politik og Strategi (2007-2010)
- Chef og souschef, DR Jura (1999-2007)
- Advokat, DR Ophavsret (1995-1999)
- Fuldmægtig, Kulturministeriet (1993–1995)
- Dommerfuldmægtig, Retten i Odense (1990–1993)
Bestyrelsesposter
- Formand for Bikubenfonden
- Bestyrelsesleder for Det Kongelige Akademi
- Bestyrelsesleder for Børns Vilkår
- Bestyrelsesmedlem Amedia
- Bestyrelsesmedlem Praksis Arkitekter
- Bestyrelsesmedlem FrederiksbergFonden
Kontakter
Jeff Gravenhort, bestyrelsesformand i Coop Danmark, via Emil UlrichsenSenior kommunikationsrådgiver i Coop
Tlf:26 66 90 68emil.birkving.ulrichsen@coop.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

