Ny viden om allergi kan bane vej for mere præcis behandling
10.4.2026 08:00:47 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Forskere har kortlagt, hvordan allergiske reaktioner opstår på molekylært niveau – og viser samtidig, hvordan skræddersyede antistoffer kan blokere livstruende reaktioner.
Allergi rammer over en milliard mennesker verden over. Og tallet er stigende. For mange betyder det milde symptomer som kløe og snue. For andre kan det udvikle sig til livstruende reaktioner.
Nu bringer to nye studier forskerne et vigtigt skridt tættere på både at forstå og potentielt kontrollere de mekanismer, der udløser allergi. Et internationalt forskerhold har kortlagt, hvordan kroppens centrale allergiantistof, IgE, fungerer helt ned på molekylært niveau. Samtidig demonstrerer de en ny metode til at blokere allergiske reaktioner.
“Vi har nu et langt klarere billede af den molekylære mekanisme bag allergiske reaktioner. Det er et vigtigt fundament for at udvikle nye behandlinger,” siger professor Gregers Rom Andersen.
Resultaterne er publiceret i tidsskrifterne Allergy og Nature Communications.
Når allergi bliver udløst
Allergiske reaktioner opstår, når immunsystemet reagerer på ellers harmløse stoffer som pollen, fødevarer eller insektstik. Her spiller antistoffet IgE en nøglerolle.
I det ene studie har forskerne undersøgt, hvordan IgE ser ud og opfører sig, når det binder sig til receptorer på immunceller – det øjeblik, hvor den allergiske reaktion bliver sat i gang.
“Vi kan nu se, hvordan hele IgE-molekylet er organiseret, når det sidder på celleoverfladen. Det giver os en langt bedre forståelse af, hvordan allergener faktisk udløser en reaktion,” forklarer postdoc Rasmus K. Jensen.
Studiet viser, at IgE ikke blot er en fleksibel “arm”, der fanger allergener, men har en mere fast og organiseret struktur, som er med til at styre, hvordan allergener kan binde sig og aktivere immuncellerne.
Det giver et mere præcist billede af, hvordan allergener binder sig til IgE og aktiverer immuncellerne, så de frigiver histamin og andre signalstoffer, der skaber symptomerne.
Antistoffer der blokerer allergien
I det andet studie tager forskerne skridtet videre fra forståelse til handling. Her har de udviklet små, skræddersyede antistoffer, såkaldte nanobodies, der kan blokere det centrale allergen i giften i bistik.
Ved at målrette både enkelt- og dobbeltvirkende antistoffer mod det dominerende allergen lykkedes det at forhindre IgE-antistoffer fra allergiske patienter i at genkende det. Dermed blev den allergiske reaktion stoppet allerede i sin tidligste fase.
I forsøg med blod fra allergipatienter reducerede dobbeltvirkende antistoffer aktiveringen af immunceller markant. Og i en musemodel forhindrede behandlingen også de systemiske reaktioner, der ellers kan føre til anafylaksi.
“Vi kan udvikle antistoffer, der går ind og blokerer meget præcist for den allergiske reaktion,” siger postdoc Josephine Aagaard.
Et skridt mod mere målrettet behandling
I dag er den mest effektive behandling af alvorlig allergi langvarig allergen immunterapi, som kan strække sig over flere år og i sig selv indebære en risiko for bivirkninger.
Den nye forskning peger på et alternativ: Passiv immunterapi, hvor patienter får tilført færdigdesignede antistoffer, der kan give en hurtig og midlertidig beskyttelse mod allergiske reaktioner.
Det kan især få betydning for patienter med risiko for alvorlige reaktioner for eksempel i forbindelse med insektstik, som ofte opstår uforudsigeligt.
“Vi arbejder med en tilgang, hvor man potentielt kan give målrettet beskyttelse i de perioder, hvor risikoen er størst,” forklarer professor Edzard Spillner. “Resultaterne tyder også på, at det kan være nok at ramme de vigtigste allergener frem for at påvirke hele immunsystemet.”
Fra grundforskning til nye løsninger
De to studier viser tilsammen, hvordan grundforskning og anvendt forskning kan spille sammen. Først ved at forstå den præcise mekanisme bag allergi bliver det muligt at udvikle nye strategier til at stoppe den.
Forskerne understreger samtidig, at der stadig er et stykke vej til klinisk anvendelse. Effekten varierer mellem patienter, og der er behov for flere studier, blandt andet for at identificere de vigtigste allergener hos den enkelte.
Alligevel giver resultaterne et nyt udgangspunkt for at udvikle mere målrettede behandlinger til mennesker med svær allergi.
Nøgleord
Kontakter
Professor Edzard Spillner
Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet
Mail: e.spillner@bce.au.dk
Tlf.: 21186396
Professor Gregers Rom Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Mail: gra@mbg.au.dk
Tlf.: 30256646
Jesper Bruun
Journalist
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: 42404140
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forskere fra Aarhus Universitet stiller faglig viden om svineproduktion til rådighed13.5.2026 15:40:46 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med TV2-dokumentaren Hvem passer på grisene og den aktuelle debat om dansk svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.
Nyt forskningsprojekt skal afdække langsigtede effekter af biokul i dansk landbrug6.5.2026 10:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 4. maj inviterede Aarhus Universitet indenfor på AU Askov til kick-off event på et nyt projekt, der skal afdække langtidseffekterne af brug af biokul i dansk landbrug.
Dykkere, forskere og droner undersøger kvælstof i Roskilde Fjord4.5.2026 16:49:15 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold ledet af AU Risø undersøger i denne uge, hvordan kysten tilbageholder en del af kvælstoffet fra åerne. Det kan ændre vores opfattelse af, hvordan kvælstof ledes ud til dybere områder og forårsager iltsvind.
Aarhus Universitet og VIA går sammen om at styrke erhvervskontakten for ingeniøruddannelser4.5.2026 11:37:17 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsesdekan for VIA’s ingeniøruddannelser i Horsens, Lotte Thøgersen, bliver i en del af sin arbejdstid udlånt til Aarhus Universitet, hvor hun skal styrke samarbejdet om uddannelser med erhvervslivet.
Nyt gennembrud kan ændre, hvordan vi nedbryder “evighedskemikalier”4.5.2026 09:42:16 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har identificeret hydrogenradikaler som nøglen til at nedbryde PFAS. Det baner vejen for mere effektive og kemikaliefrie løsninger til vandrensning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum