Velfærdens Talent 100 sætter rekord: Aldrig før er så mange blevet nomineret
9.4.2026 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Med næsten 500 nominerede fra hele landet, er der rekordmange i spil til prisen som Velfærdens Talent 100. En vigtig anerkendelse, lyder det fra fagforbundet FOA og pensionsselskabet PenSam, der står bag prisen.

Velfærdens Talent 100 er en prestigefyldt pris, der hylder og anerkender unge velfærdstalenter under 36 år for deres høje faglighed, nye idéer og blik for arbejdsmiljøet.
I februar og marts har kolleger, ledere, borgere og pårørende indstillet velfærdsmedarbejdere, der gør en særlig indsats i hverdagen.
I år er hele 490 talenter fra hele landet blevet nomineret - det er det højeste antal, siden prisen blev etableret for ni år siden.
”Jeg synes, det er fantastisk, at så mange har indstillet et velfærdstalent. Det viser respekt og anerkendelse til fag, som desværre bliver taget for givet. Netop derfor har vi lavet Velfærdens Talent 100, for det skal ikke kun være business-talenter og mediepersonligheder, der kan vinde en pris,” siger Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i FOA.
Også hos PenSam vækker de mange nomineringer begejstring.
”Vi er virkelig glade for det store antal nomineringer. Det vidner både om, hvor mange dygtige mennesker, der arbejder i FOA-fagene, og hvor mange der ønsker at anerkende den forskel, de gør hver dag,” siger administrerende direktør i PenSam, Torsten Fels.
De indstillede tæller alt fra ambulancereddere og brandfolk, der rykker ud, når ulykken sker, til social- og sundhedsmedarbejdere, der passer på vores ældre eller pædagogisk personale, der skaber trygge rammer for børn, unge og mennesker med handicap.
Blandt de 490 indstillede udvælges 100 talenter, som inviteres til fejring og hyldest på Christiansborg den 20. maj 2026.
”Vi skal inspirere flere til at søge ind i velfærdsfagene. Fremtiden viser allerede, hvor mange velfærdsmedarbejdere, der kommer til at mangle. Derfor er der behov for at øge respekten og anerkendelsen til de her fag – for uden velfærdstalenter, ingen velfærd i fremtiden,” siger Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i FOA.
Det er niende år i træk, at FOA og pensionsselskabet PenSam afholder Velfærdens Talent 100.
Læs mere om kampagnen på PenSams hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Helena MikkelsenFagpolitisk ordfører
46 97 23 05
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA om kommuneaftale: Velfærden vandt18.6.2026 10:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har lagt arm om næste års økonomi. Velfærden vandt, fastslår FOAs formand Mona Striib.
Mona Striib om ny regering: Jeg ånder lettet op2.6.2026 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter at danskerne har ventet 69 dage, har firkløverregeringen nu fremlagt sit grundlag. For FOAs formand udløser det både stor lettelse og store forventninger.
Ny rundspørge: Halvdelen af de velfærdsansatte føler sig utilstrækkelige på jobbet1.6.2026 09:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at utilstrækkelighed, dårlig samvittighed og for lav bemanding præger arbejdsmiljøet blandt FOA’s medlemmer.
Velfærdens Talent 100 hyldes på Christiansborg19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største velfærdstalenter er fundet. Det markerer PenSam og FOA med en fejring af de 100 unge mennesker på Christiansborg d. 20. maj 2026.
Stress og pres udfordrer velfærdens ledere – og velfærden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
God ledelse er en forudsætning for, at vi lykkes i velfærden. I det lys er det alarmerende, hvor hårdt pressede på arbejdsmiljø og trivsel, velfærdsfagenes ledere er i ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum