Kom på byvandring og dyk ned i Roskildes rige middelalderhistorie
8.4.2026 10:42:43 CEST | ROMU | Pressemeddelelse
I anledning af Fortidsmindedagen inviterer ROMU på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Tag med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller historien om en af Nordens vigtigste byer.

Caféstole skraber mod det brostensbelagte torv, hvor folk sidder med næsen i deres telefoner. En cykelklokke advarer turister, der tager selfies foran domkirken i Roskilde – en moderne, pulserende by. Men byen gemmer også på en lang og imponerende historie som købstad, kongeby og kirkemagt.
Den 18.-19. april markeres Fortidsmindedagen, hvor kulturinstitutioner landet over sætter fokus på vores materielle fortidsminder. I den forbindelse sætter museumsorganisationen ROMU fokus på Roskildes rolle som et af Nordens vigtigste magtcentre i middelalderen. En guidet byvandring fører deltagerne gennem byens middelalderlige landskab – både det, der stadig står, og det, der for længst er forsvundet.
”Roskilde har bevaret sin historiske æstetik, hvilket gør det til en oplevelse bare at gå rundt i bymidten. Ingen andre byer havde så mange kirker og klostre, fordi Roskildekirken var så magtfuld. Mange af kirkerne er i dag revet ned, men nogle kan stadig ses. Mest markant er selvfølgelig Roskilde Domkirke fra sin position på toppen af byen,” fortæller historiker Mathias Kølbæk Christensen, der skal guide rundt i byens mere eller mindre skjulte fortid.
En central del af danmarkshistorien
Byvandringen går forbi nogle af de mest markante, synlige aftryk i bybilledet – men også steder, hvor historien kun antydes, som for eksempel bymidtens gadenavne. Det er nemlig ikke kun bygningsmaterialet, der giver byen en vis historisk tyngde.
”De mange skriftlige kilder om byen gør den virkelig interessant, og mange af historierne, som Blodgildet i Roskilde, er nærmest fast stof i historieundervisningen. Byen er en central del af den tidlige danmarkshistorie,” fortæller Mathias Kølbæk Christensen.
Byvandringen varer halvanden time i let kuperet terræn og anbefales ikke til gangbesværede og mindre børn. Undervejs besøger deltagerne blandt andet Roskilde Domkirke, Byvolden i Folkeparken og Sortebrødre Klosteret – men også steder, hvor historien kun kan anes i gadenavne eller i landskabets form.
PRAKTISK:
Tid og dato: 19. april kl. 11.00-12.30 og 13.00-14.30
Mødested: Springvandet på Stændertorvet.
Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto
Antal deltagere: 25 x 2
Turen varer ca. halvanden time og har en længde på 3-4 km
FAKTA:
Fortidsmindedagen er en årlig landsdækkende begivenhed, hvor museer med arkæologisk ansvar formidler fortidsminder og kulturarv gennem arrangementer, ture og aktiviteter. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, som i samarbejde med de arkæologisk ansvarlige museer står bag dagen. Formålet er at styrke offentlighedens kendskab til kulturarven og at skabe opmærksomhed om Danmarks mere end 33.000 registrerede fortidsminder, som er beskyttet efter Museumsloven.
Nøgleord
Kontakter
Mathias Kølbæk ChristensenProjektleder, Roskilde Middelalderdage
Tlf:27 15 71 57mathiaskc@romu.dkStine BlegvadRedaktør, presseansvarligROMU
Tlf:24 26 61 72stinebleg@romu.dkBilleder


Links
Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Teater og museum i Frederikssund går sammen om stærk lokalhistorie fra efterkrigstiden21.5.2026 11:49:54 CEST | Pressemeddelelse
En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab28.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard27.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård - helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Fred er at handle – kast dine kræfter ind23.4.2026 09:52:41 CEST | Pressemeddelelse
Fred er ikke bare en tilstand. Fred lever i de små og store handlinger, mennesker hver især foretager. Roskilde Museum inviterer sammen med Fredsinitiativet i Roskilde til en dag i fredens tegn på befrielsesdagen den 5. maj. Dagen markeres desuden med fri entre i museets udstillinger.
Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!15.4.2026 08:33:25 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. april er det præcis ti år siden, Rockmuseet crashede festen på Rabalderstræde i Roskilde. Et årti er fløjet forbi med fodpedalen i bund og volumen på max. Derfor inviterer det statsanerkendte museum til 10-års fødselsdag med musik, historier og fri entré hele dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum