Regionshospitalet Randers har fundet chefsygeplejerske til ny afdeling
8.4.2026 11:00:19 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Kathrine Gellert skifter Aalborg Kommune ud med Regionshospitalet Randers, når hun 1. maj tiltræder stillingen som chefsygeplejerske for den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed.

Når Kathrine Gellert til maj møder ind på Regionshospitalet Randers, vil hun være den foreløbigt eneste ansatte på hospitalets nye afdeling, der har fået navnet Borgernær Sundhed. Som chefsygeplejerske bliver hendes opgave, sammen med en endnu ikke ansat chefmakker, at opbygge afdelingen, der skal være i fuld drift 1. januar 2027.
Ved årsskiftet overtager den nye afdeling nemlig ansvaret for blandt andet akutsygepleje og godt 100 sundheds- og omsorgspladser fra de fire kommuner i hospitalets optageområde. Med opgaverne følger forventeligt omkring 200 medarbejdere, der i dag er ansat i kommunerne.
- Det bliver en stor og spændende opgave at opbygge en ny afdeling i et tæt makkerskab med en chefkollega – det glæder jeg mig til. Vi skal bygge videre på det gode arbejde, der allerede er godt i gang i kommunerne, og få skabt nogle gode rammer for de ledere og medarbejdere, der flytter til regionalt regi. Opgaven rammer direkte ind i det, der driver mig som leder; at opbygge stærke rammer for høj kvalitet i pleje og behandling, så borgerforløbene får størst mulig sammenhæng på tværs de organisatoriske rammer, siger Kathrine Gellert.
Erfaring fra både hospital og kommune
Kathrine Gellert kommer fra en stilling som assisterende chef med ansvar for kvalitet og læring, hvor hun de seneste godt fire år har haft den overordnede faglige ledelse på hele det kommunale plejehjemsområde i Aalborg Kommune – herunder en del af de midlertidige pladser. Før det har hun i otte år ledet Aalborg Kommunes akutpladser og en del af den udkørende akutfunktion.
De første 12 år af sin karriere arbejdede Kathrine Gellert som sygeplejerske, og sidenhen specialiseret intensivsygeplejerske, på Aalborg Sygehus, og netop erfaringen fra både hospital og kommune er en stor gevinst siger sygeplejefaglig direktør Rikke Petersen Ravn.
- Kathrine kommer med en stor faglig viden og bred indsigt i de kommunale opgaver, der fra årsskiftet bliver regionale, og samtidig har hun flere års erfaring fra hospitalsverdenen. Vi tror på, hun er den helt rigtige til at stå i spidsen for en afdeling, der får til opgave at sikre sammenhæng til både de kommunale tilbud og hospitalets øvrige funktioner. Samtidig er hun en erfaren og dygtig leder med stor organisatorisk forståelse og strategisk udsyn, lyder det fra Rikke Petersen Ravn.
Kathrine Gellert har været leder siden 2013 og har både en diplom i ledelse og en master i offentlig ledelse. Hun blev valgt til stillingen i et meget velkvalificeret ansøgerfelt på 24 ansøgere.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Petersen RavnSygeplejefaglig direktørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 03riravn@rm.dkJanni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkRegionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 230.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 2.250 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Hospital og praktiserende læger styrker samarbejdet om ældre patienter21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Randers tilbyder nu praktiserende læger onlinekonferencer om ældre patienter. Det er en forebyggende indsats, der især gavner patienterne.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Nu får borgerne ordet13.10.2026 08:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt skal man rejse for at få behandling? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune? Og hvilke sundhedstilbud skal være tættere på hjemmet? Den 20. og 21. oktober inviterer Sundhedsråd Kronjylland til dialogmøder i Hadsten og Kolind, hvor borgernes erfaringer og idéer skal være med til at forme Kronjyllands første nærsundhedsplan.
Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
Regionshospitalet Randers klar til næste fase i stort hospitalsbyggeri15.9.2026 08:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdigt i 2033.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum